0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Retrobøger hitter

'De 5' er blevet et modefænomen på linje med fondue, Verner Panton og touperet hår. I løbet af det seneste år har forlaget Sesam solgt mere end 100.000 eksemplarer af bøgerne om Anne, Georg, Julian, Dick og hunden Tim. Og der er flere retrobøger på vej.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man vil sælge bøger til børn, gælder det om at ramme forældrenes længsel tilbage mod endeløse somre med bare tæer og champagnebrus ad libitum.

I hvert fald hvis man gerne vil tjene penge. På et lille års tid har børnebogsforlaget Sesam under Aschehoug solgt mere end 100.000 eksemplarer af de genudsendte 'De 5'-bøger i originale omslag.

I dag lægger forlaget nye oplag til retrobølgen med genudsendelsen af Hector Malots 'Frændeløs' og Johanna Spyris 'Heidi' med nytegnede omslag af Lillian Brøgger. Og til sommer følger genudgivelser af serien 'Alfred Hitchcock og de tre detektiver' og 'Sussi'-bøgerne af Gretha Stevns.

Konservative barndomsminder
»Der er ikke nogen tvivl om, at det primært er voksne, der køber 'De 5'-bøgerne. De har nogle omslag, som transporterer folk direkte tilbage til deres egen barndom. Man bliver mindet om, at der var engang, hvor man gerne selv ville være en helt.

Og hvor der stadig var mulighed for at blive det. Når jeg kigger på dem, tænker jeg på somre med bare tæer og lange nætter, hvor min bror læste højt for mig«, siger Aschehougs forlagsdirektør, Erik Barfoed.

Når pungen sidder løst hos nutidens forældregeneration, når de ser 'De 5' i boghandlen, skyldes det længslen mod en tid, hvor fjernsyn blev vist i sort-hvid. Og hvor ingen drømte om at tage Kung Fu-isen af programmet.

»Uanset hvor avantgarde man er, så er man aldrig eksperimenterende med sin barndom. Tænk på reaktionerne, da Frisko ville tage Kung Fu-isen ud af produktion, og da man i sin tid ville lukke Irma. Ingen skal røre ved barndommens arketyper. Det kan godt være, at ens forældre var ved at blive skilt, og verden stod på gloende pæle. Men Bob Crenshaw fra 'Alfred Hitchcock og de tre detektiver' var altid på plads«, siger Erik Barfoed.

Ingen tager skade
Erik Barfoed vurderer, at retroserier som 'De 5' formentlig deler børnene i to lejre: dem, der synes, det er sjovt at få dem læst op. Og dem, der finder det »røvsygt«.

Men ifølge forlagsdirektøren er der ingen børn, der tager skade af at læse den triviallitteratur, som retrobølgen består af. Faktisk har man brug for de trivielle fortællinger for nogensinde at få plads til en overbygning, mener han.

»Hvorfor fanden skulle børn tage skade af at læse bøger? Det vigtigste er, at de læser. Og ikke hvad de læser. De historier, vi nu genudsender, følger traditionelle plotlinjer fuldstændig. Der er ingen grænser for, hvor galt det går, og hvor godt det ender. Den trivielle fortælling er man nødt til at lære at kende for senere at kunne værdsætte, når en forfatter bryder formen. Så på en måde er det trivielle en forudsætning for det avancerede«.

Vender blikket mod fortiden
Konstitueret leder af Center for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet, Nina Christensen, er ikke voldsomt bekymret over, at der føjes yderligere titler til retrobølgen. I hvert fald ikke på børnenes vegne.

»Retroudgivelserne er udtryk for de voksnes længsel mod et børneliv, hvor de voksne er autoriteter, hvor mænd og kvinder har stereotype roller, og hvor vold begrænser sig til puf og skub. I nogle perioder er det idealer om fremskridt og udvikling, der præger børnelitteraturen. Men i øjeblikket vender man blikket mod fortiden og historien«.

»Men litteraturen har ikke pr. definition til opgave at bevare verden af i går. Spørgsmålet er, om forlagene også vil bruge penge og energi på at formidle kendskabet til den moderne børnelitteratur. Jeg synes, det er en skam, hvis man ikke tror, at børnelitteraturen har ændret sig siden 'De 5'. Man må tage ansvaret på sig i forhold til den nye litteratur - både på forlagene og i medierne og i kritikken«, siger hun.

To typer retro
Ifølge Nina Christensen kan man inddele retrobøgerne i to typer: de klassiske værker, som eksempelvis 'Frændeløs', som det er godt at have på markedet, fordi ny litteratur ofte skrives på ryggen af traditionen. Og så seriebøgerne.

»Når klassikerne bliver genudgivet, bliver de ikke målt ud fra almindelige kvalitetsbegreber. Der er ingen, der spørger, om 'Peter Plys' eller 'Pippi' nu virkelig er så stor en bog. Mens seriebøgerne bliver kritiseret for at være triviallitteratur. Vi mener åbenbart, at børn skal læse mere lødig litteratur end voksne«.

»Men børnelitteratur skal ikke være et reservat, hvor der kun må findes bøger af høj litterær kvalitet. Voksne læser også underholdningslitteratur. Og jeg synes, det ville være urimeligt, hvis man ikke viste børn, at den slags litteratur findes, og at der kan være gode ting ved at læse den. Og så skal man huske, at børnene møder meget kvalitetslitteratur gennem skolevæsenet«, siger hun.

Modefænomen
På Gyldendal er der også gået gamle dage i udgivelsesprogrammet. Til maj udgiver forlaget de første fire bind i serien 'Det lille hus på prærien', og man har også genoptrykt flere af de udødelige ungdomsklassikere fra 'Robinson Crusoe' til 'Skatteøen'.

»Vi har også et konstant salg af Ole Lund Kirkegaard, Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner. Nogle af dem er vi i gang med at revitalisere med en gang lak eller noget lærred på ryggen. Den store forskel på dem og så retroserierne er, at 'Pippi' og 'Emil fra Lønneberg' holde