Verden er stor. Mængden af bøger og byer er enorm, men det er, som om en umådelig ukendt kraft uge efter uge holder Deres Bibliopat fast i - Andeby! Hidtil har det været Carl Barks' version af byen, vi har investigeret, men ligesom der er andre marxister end Karl Marx, er der jo andre Anders And-tegnere end Carl Barks. Og ligesom en lang række teoretikere efter Marx' død har søgt at løfte arven efter mestertænkeren - ofte med grusomme resultater til følge - har der også efter Barks været tegnere, der har forsøgt at føre den gamle mesters vision videre - og nogle gange med grueligt resultat ... Karl Marx nåede som bekendt ikke engang at fuldende 'Kapitalen'. Carl Barks nåede derimod at udtænke Donaldismens grundlæggende univers, men efterlod en række lakuner, som efterfølgende tegnere har søgt at udfylde. En af lakunerne handler om efterlivs- og nærdødsoplevelser. Golf i Andehimmelen Det er interessant for Deres Bibliopat, idet vi jo, som trofaste læsere vil vide, startede disse ugers andebyske excesser med en religionskritisk analyse af Anders Ands hit 'Den Hulkende Sømand', der rummer en tydelig efterlivsforestilling, som vel at mærke kun vanskeligt kan henføres til en af de store ørkenreligioner: islam, kristendommen eller judaismen. Her er vi fremme ved vor læser og genbo Jens Jacob Paludans seneste bidrag til De Donaldistiske Investigationer. Han skriver: »Til spørgsmålet om ændernes efterliv vil jeg henlede opmærksomheden på en nyere kilde, nemlig 90'ernes utvivlsomt mest fremtrædende historieskaber, Don Rosa. I værket 'Her er dit liv' om Onkels Joakims liv fra 1997 prøver han - ud fra de barksistiske kilder - at udfylde en række huller i vor viden om verdens rigeste ands levnedsløb. Man ser bl.a. her i en ganske rørende scene Joakims forældre træde ud af den jordiske eksistens og slutte sig til deres afdøde slægtninge, da de har fået sønnen sendt ud i verden«. »Og Onkel Joakim møder også - i noget, der nærmest må kaldes en nærdødsoplevelse - sine forfædre i en lokal afdeling af Andehimmelen, hvor de får tiden til at gå med at spille golf. Der er divergerende synspunkter på Don Rosas produktion, idet nogle mener, at man bør lade Barks' referencer til Onkel Joakims fortid forblive ved de antydninger, han selv giver. Men det forekommer svært helt at afvise Rosas bidrag, som vitterligt er særdeles kreativt«. Tak Gud for den 25-øre! Vi takker Hr. Paludan og tillader os at beskrive Himmel-scenen lidt mere detaljeret, altså: Joakim, endnu ikke en rig mand, er efter en slåskamp havnet i voldgraven ved sin families gamle skotske slot. Han er iført en tung rustning og kan ikke komme op af voldgraven, hvorfor han drukner, hvorefter - ploff - han pludselig er i himlen omgivet af MacAnd-forfædre. Kun fordi en af slægtningene presser på, ender det med, at Joakim får lov at vende tilbage til de levendes rige. Denne slægtning beder 'dem' højere oppe i Himlen om at sende MacAnd-klanens store bog ned. Den viser sig at rumme en komplet beskrivelse af Joakims fremtid. Da det går op for de afdøde, at Joakim vil blive den største og mest nærige gnier, der nogensinde har levet, bliver de enige om, at en sådan skæbne ikke skal standses i utide. Herefter vågner Joakim på bunden af voldgraven med en underlig drøm i hovedet, han ikke rigtigt kan huske. I sin højre hånd bemærker han sin lykke-femogtyveøre. Med den skruer han sin tunge rustning af og når at komme op af vandet, inden ilten slipper op! Magisk karakter Se, det er jo en både dramatisk og uskyldig fortælling, og som Paludan er inde på, er 'Himlen' en temmelig meget mere bastant efterlivsforestilling end Anders' lille pip om den kolde grav i 'Den Hulkende Sømand'. Paludan er i øvrigt helt uenig med religionsforsker Michael Rothsteins kategoriske afvisning af Grønspættebogens religiøse status. »I sit banebrydende værk inden for nordisk donaldisme, 'Andelogien' fra 1973, fremfører den kendte norske donaldist Jon Gisle det modsatte standpunkt. I sin rekonstruktion af Andebys religiøse univers identificerer han nemlig denne bog som et 'link' mellem Den Uendelige Viden (Gud) og Andebys borgere (lægfolket), idet Grønspættekorpset indtager en formidlende rolle som en form for præsteskab, med sit eget hierarki og stadier af indvielse - jf. de utallige titler, grader, ordner m.m. Som argument anfører han bl.a. bogens åbenlyst magiske karakter, idet en publikation af dens fysiske størrelse umuligt på normal vis kan indeholde alle de informationer, som den faktisk gør. Ifølge Gisle har denne religion sine rødder i oldtidens mysteriereligioner. Jeg vil ikke postulere, at Gisle har sagt det sidste ord i denne sag, men blot fastslå, at Rothsteins synspunkter ikke er enerådende«. Sidste etape Så fik vi også sat det på plads, tak genbo. Hr. Paludan spørger i øvrigt, om Bibliopaten mon på et tidspunkt vil inddrage J. V. Stålands monografi 'Donaldismens Problemer'? Se, den fik vi godt, men spørgsmålet er, om også vore læsere afkoder denne vits, der har en tydelig - om end aldeles ubehagelig, degenereret og fatal - forbindelse til Hr. Marx, der - skal det nævnes - ikke i sin vildeste fantasi havde regnet med, at revolutionen ville bryde ud på de kanter ... Ak ja, Andeby. Vi føler os som en fugl med stækkede vinger og ville meget hellere have skrevet om 'Kvinde Kend Din Krop', men sådan skulle det ikke være. »Hvad siger du til, at vi maler entreen lyseblå i samme nuance som Vinterpaladset«, spørger vor frue nu. »Så skal du have nye støvler«, replicerer vi kækt, idet vi samtidig beslutter, at vi river os løs fra Andeby i næste uge. I næste uge gælder det feminismens omfangslogiske status i 2006. Glæd Dem! Quiz 1: Stor kvindelig forfatter, stor kærligheds- og slægtsroman: »En sommermorgen gik en ung mand og pløjede sin brakmark«? Quiz 2: »Eih bennek, eih blavek«? Hvad betyder det? (Hint: Plekszy-Gladz) Quiz 3: »Donaldismens problemer af J. V. Ståland« - fik De den? I sidste uge efterlyste vi ophavsmanden til følgende: »Jeg er et herligt gammelt svin, hvis stammebog er hyp-hyp-fin, paa nærmest Hold i Fælledparken. Jeg lytter til Naturens Sprog med opladt Sind og Nutidsbog jeg Studiummer gør i Marken«? Quiz 2 lød således: »Filomena var allerede færdig med sin historie og tav, da Dioneo, der sad ved siden af hende, uden at oppebie dronningens befaling (...) begyndte at tale således«. Hvorfra?Kære Bibliopat »Jeg er en stille, indafvendt Lyrikker«, skrev P. Sørensen-Fugholm (alias Per Barfoed), for ham er det, som med selvironisk distance skrev: »Jeg er et herligt gammelt Svin«. Den sprogligt barokke Fugholm er vist halvglemt i dag og siger næppe de yngre generationer ret meget, selv om han ligesom Shakespeare og Kumbel ofte er god for et rammende citat om livets store og små begivenheder. Dine Anders And-skriverier siger mig ikke så meget, selv om Anders And-hæfterne for år tilbage gav dejlig ro på bagsædet for de to tøseunger, når vi bilede på ferie ned gennem Europa. Anders And var i øvrigt ikke velset i flere kredse. Som forhenværende bibliotekar husker jeg mange børnebibliotekarers skepsis over for hæfterne. Man fandt, at de var underlødige og repræsenterede kedelige sider af den amerikanske, kapitalistiske kultur. Engang havde jeg besøg af en bibliotekar fra DDR. Hun reagerede spontant negativt og undrede sig såre, da hun på en hylde i biblioteket fik øje på nogle Anders And-hæfter. Med venlig hilsen Jørgen Mågård, Smedeby, Kruså Hellere en liderlig munk Kære bibliopat Jeg har ved mange tidligere quizspørgsmål spurgt mig selv, om der skulle være en bagvedliggende mening. Men det gør jeg ikke ved spørgsmål to denne gang. For sjældent har valget af en 650 år gammel tekst ramt så centralt ned i dagens debat om Muhammedtegningerne. Teksten er taget fra Boccacios 'Dekameron', første dag, hvor Filomena i tredje novelle lige har fortalt sin fabel om de tre ringe, der symboliserer tolerancen mellem de tre religioner, kristendommen, jødedommen og islam. En fortælling, der senere blev brugt af Lessing i 1700-tallet i 'Nathan der Weise'. Dioneo fortæller derefter om, hvorledes en liderlig munk narrer sin lige så liderlige abbed. Her kan man måske sende en tanke til Dan Browns 'Da Vinci Mysteriet' - for hellere en liderlig munk end en fanatisk dræbermunk. Med venlig hilsen Ditlev Vasbo, Kokkedal Sokkelund Kirkeside Min Bibliopat! Sokkelund Kirkeside dukker frem på skærmen, fordi jeg søger oplysninger om P. Sørensen Fugholm. Kan det være ham, der har skrevet Schade-digtet i quiz 1? (ja!, red). Lige ved siden af på kirkesiden står en række oplysninger om Tempelherrerne og Bornholm? Det er en anmeldelse af Erling Haagensens delvist filmatiserede spændende bog. Bogen er på sin vis inspireret af den igen aktuelle 'Helligt blod, hellig gral' af bl.a. bornholmervennen Sir Henry Lincoln. Bibliopaten får os drevet langt omkring! Dekameron er mit gæt på quiz 2. Bogen står på depotet i det gamle børneværelse i stalden, men jeg lader ikke bibliopaten drive mig derover. Der er for meget sne tilbage på gårdspladsen. Med disko- og bibliofil hilsen Carsten Seeger, Østermarie