Ikke kun universet og den dybeste havbund har sine uudforskede områder. Uden særlig mange af os har vidst det, har vi manglet 400 år af den danske stenalder. Eller rettere man troede, man vidste, hvad der foregik. Men det har nu vist sig at hænge sammen på en ganske anden måde. 'Stridsøksetid' hedder en doktorafhandling som arkæologen Klaus Ebbesen skal forsvare på Københavns Universitet 10. februar. Her vil han tage livet af en hel folkevandring og anbringe oprindelsen og hele centrum for et ellers kendt fænomen, enkeltgrave, mellem Ribe og Skjern Å. Nye teknikker I omkring 100 år har arkæologerne troet, at et folk fra det indoeuropæiske område kom vandrende ind over Europa og helt op til os med nye skikke og et nyt sprog i stenalderen. Skikkene omfattede bl.a. en ny måde at begrave folk på i lettere forhøjede enkeltgrave. Man havde i 1880'erne opdaget disse grave i Nordtyskland og især på den vestjyske hede. Men nye teknikker, bl.a. kulstof 14-dateringer, har siden vist, at disse grave kunne tidsfæstes til et andet tidspunkt, end først antaget. Gravene er yngre end materialet fra jættestuetiden. Passion En, som blev fascineret, var den dengang unge arkæolog Klaus Ebbesen. Fra slutningen af 1970'erne har han studeret disse grave og med dem en tidsperiode, som ganske manglede i resten af Danmark. Der var ingen enkeltgrave af samme karakter. »Gravene, der kan dateres fra 2.800 til 2.400 f.Kr. findes stort set kun på de sandede jorde i Jylland«. »Ligegyldigt hvor meget man kiggede efter på Fyn og på Sjælland, var de der ikke. Det var virkelig drillesygt«. »Men en periode på 400-500 år kan jo ikke forsvinde i den blå luft. Så det måtte være os selv, som så forkert på det«, fortæller Klaus Ebbesen. Internationalt chok Han gav sig til at studere grave i Skåne, hvor man i den periode begravede folk under flad mark. I lighed med enkeltgravene havde de døde mænd fået stridsøkser og flintmejsler med. På de danske øer fandt man også økser, men gravene var jættestuer. Så gav Klaus Ebbesen sig til at studere og analysere og måle og veje stridsøkser fra stenalderen. Der er ikke det museum og den samling i Danmark og omegn, han ikke har besøgt gennem årene. I mellemtiden var han efter sit 25-års jubilæum på KUA holdt op på universitetet. Han var blevet direktør siden ejer af et softwarehus, der formidler it og kompetenceudvikling, højst nutidige beskæftigelser. Men sideløbende kiggede han på stridsøkser. For flere år siden kom han til den konklusion, at der fandtes en hidtil uopdaget periode i stenalderen, karakteriseret ved forskelligartede grave. Enkeltgravene var klumpet sammen i stort antal ved Ribe og Skjern Å og havde kun sporadiske udløbere sydpå. Dermed var det bevist, at skikken ikke kom med en folkevandring, men var opstået på grund af ændrede livsvilkår. Folk var begyndt at inddrage nyt land ved at brænde skov af og lave hedebrug med kvæg. Nye skikke opstod med ændret erhvervsstrategi, som Klaus Ebbesen benævner det. »Det vakte international opmærksomhed. Faktisk kom det som noget af et chok i arkæologiske kredse, at jeg kunne påvise, at der ikke går noget bredt spor gennem Europa fra Rusland eller andre steder. Der var ingen indoeuropæisk folkevandring«. »Men siden måtte jeg jo arbejde videre med det. Blandt andet havde jeg jo skabt et problem for mig selv ved at afskaffe indvandringen af en sproglig udvikling«. Mangler penge Det har været svært nok at skaffe penge til den tykke publikation på dansk og engelsk med hele afhandlingen om 'The Battle Axe Period/Stridsøksetid', men takket være donationer fra Forskningsrådet og diverse fonde fra dronning Margrethe er det gået. Oven i bogen har Klaus Ebbesen også lavet en lille afhandling om sproget, som han ser har udviklet sig stille og roligt på de steder, hvor folk nu boede, uden dramaer og indvandring anden end den samfærdsel, som også fandt sted i stenalderen. »Sproget i Europa har været ret ens dengang, som det jo også var senere i vikingetiden, for 1.000 år siden, hvor folk i Norden, England og Tyskland kunne forstå hinanden. Sproget har kun ændret sig langsomt«, mener Klaus Ebbesen. På spørgsmålet om, hvad vi kan lære af det her, svarer arkæologen: »Vi kan lære, at der ikke var nogen folkevandring på dette tidspunkt i stenalderen, men at arnestedet for en ny hedekultur lå omkring Ribe. Samtidig har vi fået udfyldt en hvid plet i danmarkshistorien«. It-direktøren Klaus Ebbesen ser meget tilfreds og glad ud. Nu mangler han bare lige at skaffe penge til at få udgivet de fire tykke bind, som skal rumme hans anden store undersøgelse. Den har han foretaget sideløbende med Stridsøksetiden: »Jeg startede også i 1970 med at undersøge stendysser og jættestuer. Der er omkring 8.000, og de er meget forskellige. Ingen har før givet dem en samlet behandling. Men det vil koste omkring 1,5 mio. at få afhandlingen trykt«. Hvad med at lægge materialet ud på nettet?

Arkæologen forvandles til it-direktør på en studs: »Det kan man ikke. Der er mange illustrationer, det kræver arkæologiske arbejder jo. Men især fordi it-teknik og udstyr ændres hele tiden. Nu kan man jo ikke afspille disketter på det nyeste udstyr«. »Man har ikke noget, der er så langtidsholdbart som en bog, og sådan en undersøgelse skal jo kunne bruges i 100 år«.