0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ebon Borg og helten fra Birkerød

Vibensgaard i København er en godt befæstet bogborg. Læs fjerde kapitel af Bibliopatens skattejagt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

BEGEJSTRING. Ebon Borg har naturligvis også nogle reolkilometer fulde af Politikens navnkundige tillæg, Magasinet. Foto: Pattypix

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I sidste uge bragte Bibliopatens besøg hos Ebon Borg, Bogsamlernes dronning, sensationelt nyt om Henrik Ibsens Nora fra 'Et Dukkehjem'.

Det viste sig, at Nora, efter at være skredet fra Helmer, tog til Østerbrogade 158 i København!

Men Bibliopaten er langtfra færdig med sin beretning om skattene i de Borgske gemakker ...

Dybhavsfisken
Der findes boghuler, boggrotter og bogdyb. Og Ebon Borgs samling må være bogverdenens svar på Marianergraven.

Fuld af svundne tider, fuld af oplysninger om stort og småt, som det udspillede sig engang for længe siden.

Som en dybhavsfisk med lysende øjne svømmer fru Borg rundt i dybet. Hvordan mon folk havde det i 1706, 1806 eller i 1906? Svaret finder hun i sit bibliotek. Et par opslag eller tyve i tidsskrifter, leksika, ja, hvad som helst i papirets og tryksværtens verden.

Hun har bøger i korridoren, i de store stuer, i arbejdsværelse, pigekammer og soveværelse. I entreen og i køkkenet - og sikkert også på badeværelset.

Opbyggelig etik
Da Bibliopaten kanter sig igennem den lange korridor ud til det hyggelige køkken, stopper fru Borg op for lige at hive 70 udklipsbøger ned fra hylden. »Det er alt, hvad der i sin tid blev skrevet om Soya i aviserne. Han klippede det hele ud«.

Så har man set det med. En kvinde, der opbevarer Soya i korridoren, hvorfor ikke, og hvornår mon fru Borg giver en lille én? Det gør hun nu, og som sidste gang foregår det i pigekammeret, dér hvor der ikke må komme bøger, der først er kommet til verden efter år 1900.

»Sæt dig ned, jeg har et par skatte, du må låne!«. Ebon Borg tager en gammel bog ned fra hylden. »Den her vil du elske!«.

Mon ikke. Det drejer sig om intet mindre end Hendrick Thomosøn Gerners 'De vises politica practica-sacra' fra 1662. En opbyggelig etik om, hvordan både den enkelte og dem, der tjener staten, bør opføre sig i alle mulige situationer.

Død af sult
Forfatteren, der nu om dage er kendt under navnet Henrik Gerner eller Henrik Thomesen Gerner, blev født i 1629, og de, der måtte have hørt om ham, kender som regel kun den grufulde historie om hans død.

Gerner døde 14. maj 1700 efter at have fået et stykke kød galt i halsen. Det havde simpelthen sat sig på tværs i spiserøret og lod sig ikke fjerne, uanset hvad man gjorde.

Da Gerner indså, at der kun var en vej, lagde han sig resolut i kisten og ventede på at dø af sult. Nu om dage ville man sige: respekt!

(Der står en statue i sten af Gerner i Bibliopatens hjemby, Birkerød. Tilfældet ville, at han for mindre end en uge siden kappedes med sin frue (gammel håndboldspiller) om, hvem der med en snebold først kunne ramme Sten-Gerner fra ti meters afstand!).

(Det kunne den rødstøvlede naturligvis - ikke fordi hun er bedst til den slags, men fordi der er stunder, hvor en gentleman bør vejre en stemning og sigte for lavt, sig det aldrig til Fru Bibliopaten!).

Lænker og lodder
Henrik Gerner havde en fornem karriere som teolog, forfatter og præst i Birkerød, men kors i skuret, hvor måtte han dog igennem mange trælse stunder. Hele seks gange i løbet af 1659 blev præstegården plyndret af svenskerne.

På et tidspunkt deltog Gerner i en sammensværgelse, der skulle befri prins Hamlets Kronborg fra svenskerne, men han endte med at blive fanget og tortureret - og dømt til døden.

Dommen blev ikke eksekveret, men det kunne Gerner ikke vide, da han lå seks timer på pinebænken og forblev lige så tavs, som han på grund af kødklumpen i halsen var i sit allersidste døgn. I alt sad Gerner fanget på Kronborg og i Helsingborg i 43 uger.

Hvis ens vej falder forbi Birkerøds smukke gamle kirke, hvor Deres Bibliopat for mere end 25 år siden fæstnede sine initialer på et hemmeligt sted i forbindelse med en hemmelig historie, vor mund er lukket med syv segl, bør man kaste et blik på et - ret voldsomt - minde om Gerner, som hænger på væggen.

Nemlig de tredobbelte lænker og de jernlodder, han slæbte rundt på i sin fangenskab. Gerner hængte dem op i kirken for, at de til evig tid skulle minde om hans lidelser.

Efter løsladelsen, som skete ved den d