Man var lie ved og sie a alt var ved det gamle i den forgangne uge. - 'Meget gamle', vel og mærke... Det gik ellers lie saa gott: Norges medlemskab a EU var endli bleet ratificeret, og det samme galt medlemskabet for de to siste Balkanstater som naaede ikk med i 2029. Desudn - og det er ikk mindre imponerne! - der var opnaaet enihed om det nye EU-flag. (Men ikk om i hvilket tempo alle logoer, brevpapir, kaffekopper, slipsenaale, EU-sokker, og alverdens merchandise i det hele taet, sku skiftes ud og hva man sku saa still op med al det skrammel som var stadi udstyret med blaa flag og 12 stjerner.) I Tyrkiet man var ved og gör status over hva 20 aars medlemskab a EU har betydet for landet, og i Israel og Palestina roen havde begynt og indfind sig i 10-aaret for begge nationers optaelse i Unionen og dermed afslutningen paa generationers blodi conflict. Ja, der var faktisk lie ved og blie arbejdsro til og gaa i gang med presidentvalget. Men saa var det jo som bekent a vors evit lysne geni a en Europaparlamentariker, Hermione G. Jensen, hoppede paa begge ben lie ud i det paneuropäiske spinatbed og frejdit forkyndte a hun vill i hvert fald heller bakke op om en Tyrkisk presidentkandidat end en Israelsk eller Arabisk. »Der ska vär en Europäer i spissen for Europa« som hun sae det, og fortsatte »Israel og Palestina blev kun optaet i EU for og faa fred i regionen, Tyrkiet var et civiliseret land allered indn det blev medlem«. Now, det er aldri klogt og kald noen lande mer civillisered end andre, og da slet ikk naar det hanler om Israel og Palestina hvor de historiske saar stadi slikkes. Men kommentaren er ikk desto mindre intressant a fler aarsager. For det förste kommentaren viser a vi er bleet saa meget Europäere a vors identitet er saa smaat ved og blie europäisk. 'Det Gränselöse Europa' er nästen en realitet. Vors selvforstaaelse er bleet fälleseuropäisk, og det er mulit og identificer sig med en Tyrkisk socialdemokrat paa lie fod med en Dansk, en Fransk eller en Svensk socialdemokrat. Det politiske staasted og holningerne er bleet vigtier end nationaliteten saa länge vi befinder os indnfor Europa. - Hvem sku ha troet det, da jeg var ung? Det andet intressante som skete, var a kommentaren förte ikk til diplomatisk overarbejde mellem Tyrkiet, Palestina og Israel, men a de tre nationer tvärt imod dannede fälles front mod det de kalder »Eurocentriske politikere« eller »Old Europe«. Dette vi ka naturlivis takke ikk minst de Östrigske og Ungarske parlamentarikere for som supplered ders Danske kollega med og sie a Tyrkerne var absolut ikk mer civiliserde end Israelerne og Palestinenserne, tvärtimod, og op a skuffen de hev Det Osmanniske Rige, belejringen a Wien i 1529 og Folkemordet paa Amenierne. Og saa den Europäiske fred var forbi! Franskmändne forsögte og mägle - ikk for og skabe fred men for og kör ders egen Franske kandidat i position til presidentposten. - Det er tross alt ikk os allsammen som er bleet Europäere... Engländerne märked hvor striden bar hen, og giet a det er i höj grad gamle Britiske gränsedragninger som er den dag i dag en a de väsenliste aarsager til fortsat strid og ustabilitet i Mellemösten og tillie den väsenliste aarsag til a Kurdistan er fortsat et spörsmaal i EU, de klogelit valte og hold lav profil og mane til besindihed a all parter. - Det skete som bekent ikk, og sidn i mandags Europas befolkning har faaet repeteret sin historielärdom fra skolen med intressante detaljer, samt lögn og fakta i skön forvirring, vedrörne alt fra Vikingertogter til Trediveaarskrigen til slavehandel og koloniherredömmernes forbrydelser, korstoge og etniske udrensninger, Romerrigets storhed og fald, Nazitysklands forbrydelser, folkemord og forfölgelser, Napoleonskrigene, Den Spanske Inquisition, og i det hele taet alle de daarlidomme som Tante Europa har döjet med gennem hele hennes liv. Men det som faktisk er mest intressant, det er a den slags konflikter bryder ikk ud mer ofte! Det er, hvor märkli det end lyder, lykkeds og faa 38 lande til og smelte politisk, ökonomisk, kulturelt og (ikk minst!) bureaukratisk sammen. Det er i bund og grund utroligt! Men faktum er, a samtidi med 30 aars terrorangreb, fugleinfluenzaer, törke, oversvömmelser, malaria, masseflugt a vors arbejdsplasser til Indien og Kina, samt en demografisk udvikling som har efterlat kontinentet med den älste befolkning i verdenshistorien (og hvis det havde ikk värt for influenzaerne den havde värt ennu höjer), saa vi er gaaet hen og bleet et kontinent med en fälles identitet. Hva der ku ha splittet os har i realiteten bragt Europa sammen. Vi er saagar, med en räkke a de senste lovforslag, ved og skabe mulihed for regional selvbestemmelse for et nummer a etniske minoriteter i ders oprindlie omraade som f.x. Samer og Baskere. Hvilket er paa sin vis ironisk, fordi de gamle nationer er ved og bli et rent ökonomisk og administrativt begreb i takt med a all Europäer i gennemsnit skifter bopälsland indnfor EU 1,6 gange i ders liv. Faktisk, intil i mandags det Europäiske samarbejde gik saa gott, a her var lie ved og blie en anelse kedsommelit. Saa maaske man ska i virkliheden sie tak til den unge fröken Hermione for hennes vandretur ud i spinatbedet?