I sidste uge ankom Bibliopaten til Vibensgaard på Østerbro i København for at se nærmere på en kostelig skat. Efter at have filosoferet over, hvilke andre skatkamre han gennem tiden har besøgt, nåede han endelig frem til fru Borgs hoveddør oppe på anden sal i den imponerende ejendom. »Goddag Bibliopat, kom indenfor«. Allerede da Deres udsendte står på måtten i den lille hall, er han klar over, at det her bliver stort. For det første kan han bag fru Borg se ind i en dunkel stue, der synes fuld af reoler. For det andet angiver stedets ånd, genius loci, på tusind andre måder det samme grundlæggende budskab: Her bor bøger. Dronning Bibliopatia Fru Borg, 82, spilder ikke tiden, men griber hurtigt den besøgende ved armen og viser indenfor. Mazarinkagerne, som han har taget med til kaffen, lægger hun på spisebordet, hvorefter turen går til hjørnestuens første reol på venstre hånd, hvor der står nogle hyldemeter af 'llustrierte Zeitung'. Fru Borg med fornavnet Ebon er begejstret. Hun har fundet unikke artikler om komponisten Wagner og vor egen H.C. Andersen i det gamle tyske tidsskrift. Under et rødt klæde ligger gamle udgaver af Politiken beskyttet mod lyset, oplyser hun. Overalt i stuen er der bøger. Nogle i almindelig størrelse, men flest i XL-format. Det minder ikke om et privat hjem, men om et bibliotek. Eller rettere: Dette hjem er bibliotekiseret i så massiv grad, at det er blevet perfekt! Egentlig burde man i et par dage gå fra hylde til hylde, fra stabel til stabel eller bare slænge sig i en af sofaerne. Men man er jo ikke hjemme, men ude. Man er en opdagelsesrejsende på besøg i en eksotisk tidslomme og selv om man for længst har mærket det bibliopatiske frekvenssammenfald med Fru Borg, denne dronning Bibliopatia af Danernes land, er syv minutters bekendtskab selvsagt ikke nok til, at man ligefrem kan tillade sig at opslå lejr. Skatte for en slik Ebon Borg har samlet bøger altid. Den første bog, hun læste, var 'Onkel Toms hytte' i filmudgaven fra 1932, cirka. Allerede da hun gik i tredje klasse, lavede hun sit første katalog over de bøger, hun ejede. »Jeg har aldrig røget, og jeg har heller ikke gået til frisør. Da min mand engang spurgte mig, om jeg ikke ville have en lille bil, svarede jeg nej. Jeg vil hellere bruge pengene på bøger«, forklarer Ebon Borg, mens vi går ind i den stue, hvor hendes mand komponerede. »Jeg har ladet alt være, som det var, inden Kim døde - se! Det er billedet af ham som Don Juan, er han ikke pragtfuld«. Ebon Borg var i 51 år gift med den finske operasanger og verdensstjerne Kim Borg. Han døde i år 2000. Ebon Borgs samling, der er helt enorm, er stykket sammen lidt ad gangen. Hun har ikke købt sig til sjældne bøger bare for at eje dem. For langt de fleste af hendes bøger gælder det, at hun kan forbinde købet med en konkret oplevelse. Som regel af at have gjort et fund. »Jeg var jo hjemmefrue, min mand forsørgede os. Jeg var ofte alene, han rejste halvdelen af året. Når ungerne så var i skole, gik turen til Fiolstræde«. »Klokken ti gik jeg og rodede i kasser, og dengang var der mange skatte i dem. Tidsskrifterne, som jeg begyndte at interessere mig for, var der ikke rigtig nogen, der tog alvorligt, dem kunne man få for en slik«. I det allerhelligste Vi går fra stue til stue, også ind i arbejdsværelset, hvor Ebon Borg er ved at skrive andet bind af sine erindringer. Det sker på en skrivemaskine - uden farvebånd! »Det gør ikke noget, for jeg lægger bare et gennemslagspapir mellem to stykker papir. Jeg kan ikke se, hvad jeg har skrevet, før jeg har skrevet en hel side og tager arkene ud af maskinen«. »Ups, jeg har vist vendt gennemslagspapiret forkert«, forklarer Ebon Borg og peger på et ark, hvor der skulle have været bogstaver. Her er fotografier, malerier, smukke kunstgenstande, musikinstrumenter. Også her ville Deres Bibliopat gerne gå på opdagelse, men rundvisningen er slet ikke slut. Ebon Borg fører mig ud i gangen ved hoveddøren. Hen til en dør, hvorpå der hænger et spejl. Hun åbner den. »Velkommen i det allerhelligste. Det er det gamle pigeværelse. Bøger, der er udkommet efter år 1900, får ikke lov at komme herind«. Fortidens hverdag På et lille bord står en flaske portvin og to glas. På bordet ligger også en æske kattetunger til den søde tand. Her er også to små sofaer og et lille arbejdsbord. På væggene gamle fotografier, et stort danmarkskort og en enkelt erotisk tegning. »Det her er mit helt private gemak, her har jeg mine bedste ting«, siger Bogsamlerinden og peger på flere meter med indbundne årgange af aviser og tidsskrifter. Berlingske Tidende fra starten af 1800-tallet i små gulnede bind, årgange af 'The Gentlemans Magazine'. »Dette navnkundige engelske magasin var det første i verden, der havde egen læserbrevkasse, og det første, der i det hele taget brugte magasinbetegnelsen«, oplyser Ebon Borg. Hun tager en årgang ned fra hylden. »Det, jeg bedst kan lide, er det helt utrolige engelske sprog. Det er helt moderne, som om det er fra i går, så flot, så klart. Og så landkortene. Det her har været helt fantastisk at have mellem hænderne, dengang det udkom«, siger Ebon Borg med et bind fra 1734 mellem hænderne. »Det var i øvrigt det år, juraen blev universitetsfag i England ...«. Vi sætter os og drikker et lille glas. Ebon Borgs kærlighed til (æld)gamle illustrerede tidsskrifter skyldes, at de gør det muligt at dykke ned i hverdagen, som den var for almindelige mennesker dengang i fortiden, fortæller hun. Noter, petitjournalistik, små beretninger om dagen og vejen, hun sluger det og har gennem tiden fundet mange utrolige oplysninger, som både er kommet forskere, forfattere og journalister til gode. Mere om det - og meget andet - i næste uge, hvor Deres Bibliopat både taler om parforhold og periodica med fru Borg, hæng på! Quiz 1: Kontroversiel skildring af dreng i puberteten, dansk, bogtitlen består af et enkelt ord ... Quiz 2: Denne afdøde danske forfatter sloges med indre dæmoner hele sit liv. Faderen, der var gift med en svensk skuespiller, hvis far også var forfatter, spiller her en vigtig rolle. Hans fætter kunne heller ikke lide ham. En ny film om ham er på trapperne, qui? I sidste uge efterlyste vi navnet på en dansk roman, hvis sidste replik er »Uundgåelige menneske«. I quiz 2 spurgte vi efter en roman om en præst, der, mens han er udstationeret et fjernt sted i det danske rige, skriver breve til sin ven Jonas. Præstens yndlingsbøger er Augustins 'Bekendelser' og Montaignes 'Essais'.Legetøj Kære grånende Bibliopat, Susannes slutreplik til Clemens står tydeligt i min erindring fra gymnasietidens Brannerlæsning. Svaret er altså 'Legetøj', den var nogenlunde nem. Den anden nød kan jeg ikke umiddelbart knække. Min første tanke var præsten Poul Aggersøe i Barbara, hvis broder hedder Jonas. Men venner var de ikke. Man kunne også mistænke dig for at lege med navnet Clemens i en anden sammenhæng - Harald Kidde 'Helten'. Men det duer heller ikke. Jeg glæder mig til at høre løsningen. Kh. Adam Grandjean Det gode håb Kære bibliopat, Der ringer faktisk ingen klokker i forbindelse med quiz 1, men svaret på quiz 2 er William Heinesens 'Det gode håb' (1964). Med venlig hilsen Daniel Radtleff, Hørve Borums kanon Kære bibliopat. Jeg, og formentlig mange andre, er meget interesseret i, i hvilket nummer af Hvedekorn man finder Poul Borums kanon, som du omtalte i Politiken lørdag 7. januar. Med venlig hilsen Helle Jensen, Odense ( Svaret er Hvedekorn 3/2005. Og på www.hvedekorn.dk, hvor den kan downloades).Biltid er læsetid! Kære Bibliopat, Jeg læser med stor fornøjelse dine indlæg i Bøger. Når det er sagt, har jeg en kommentar til et udsagn fra dig 7.1.06: »Biltid er altid spildtid ... Togtid er altid læsetid«. For mit vedkommende gælder det nu ikke - tværtimod. Jeg har dagligt rigtig lang transporttid (næsten 3 timer) med bil. Jeg udnytter tiden med at høre lydbøger - det er faktisk en stor gave og en helt anden oplevelse end at læse en bog. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet. Jeg læser også - altså ikke under køreturen. Næsten alle bøger bliver indtalt som lydbøger også (tror jeg nok). De fleste findes på kassettebånd, og af samme grund er det en båndafspiller og ikke en cd-afspiller, jeg har fået installeret i bilen. Det har fungeret nu i ca. 5-6 år, så jeg har hørt en del og glæder mig hver dag over mit 'frikvarter'. Med venlig hilsen Jonna Henningsen, Falster Montalban! Kære Bibliopat, Vedrørende Andreas Morgenrøds efterlysning: Selv om detektiven Pepe Carvalho er ganske ferm til at lave mad, bruger han dog et almindeligt komfur. Han bor i Barcelona og er frafalden kommunist, hvorfor han tænder op i kaminen med uerstattelige førsteudgaver af fx. Proudhon. Forfatteren er Gabriel Vazquez Montalban, og han blev ikke mindst kendt og elsket fra starten pga. den strøm af fantasifulde opskrifter, hans bøger er krydret med. Med venlig hilsen Michael Bülow