Den almindelige mexicaner spiller fandango med døden og spiser sit eget kranium i sukker i ugen omkring 1. november, hvor De dødes dag, Día de Muertos, bliver fejret over hele Mexico med dansende skeletter, storgrinende kranier, dødebrød og offergaver i form af mad og drikke til de afdødes sjæle, som kommer på besøg denne ene gang om året. Ved at fejre døden, smigre den og gøre grin med den viser mexicaneren sin letfærdighed og sin respekt over for livet, så absurd som det er. En central ting i 'Festen for de døde' er, at man i hjemmet opstiller et offerbord, la ofrenda, et alter, der skal ære ens afdøde. Det er ligeledes almindeligt, at man på skoler og offentlige steder laver offerborde for åndelige forbilleder som f.eks. maleren Frida Kahlo. Muntre skeletter Et sådant offerbord af mere speciel karakter kan man for tiden se i kulturcentret på Assistens Kirkegaard på Nørrebro i forbindelse med udstillingen 'Festen for de døde'. Her har man, på initiativ af den mexicanske ambassadør i Danmark, opbygget et 'dobbelt' offerbord i flere niveauer for H.C. Andersen og den mexicanske forfatter Juan Rulfo, hvis berømmede roman 'Pedro Páramo' udkom første gang for halvtreds år siden. Romanen er udformet som et kor af stemmer, de dødes stemmer, som fra graven fortæller om den ulykke, som en vis Pedro Páramo med sit nag har nedkaldt over landsbyen Comala. Som traditionen byder, er der masser af orange tagetes eller fløjlsblomster på og omkring alteret for at lede sjælene på rette vej. Herhjemme er tagetes i øvrigt kendt som den blomst, man tidligere plantede langs med stuehusene på bøndergårdene med det formål at holde fluerne væk, fortæller antropolog Gitte Lunding Johansen, der er leder af kulturcentret. Hen over alteret hænger der masser af papirklip med muntre skeletmotiver - det har Andersen helt sikkert sat pris på, da han var her, natten mellem 1. og 2. november. Lapset dandy Noget af det første, der fanger øjet, er de to sukkerkranier, som bærer forfatternes navne. Andersens kranie er på størrelse med en fodbold, men Rulfos har omkreds cirka som en håndbold. Med denne overmåde høflige gestus har ambassaden ønsket at markere det åndelige forhold mellem de to forfattere. Og på niveauet under Andersen og Rulfo har de i alt femten medarbejdere på ambassaden fået hver et kranium i tennisboldstørrelse, som de skal spise, når udstillingen lukker. I Mexico køber man sine sukkerkranier, der er hule som påskeæg, på markedet eller hos bageren, og sætter en mærkat med navnet på afdøde eller på én selv i panden på kraniet. På tredjedagen af festen for de døde gnasker man sit eget kranie i sig samt de retter fra offerbordet, som de døde eventuelt har levnet. Hvor H.C. Andersens livret, skidne æg, åbenbart er blevet fortæret efter tredjedagen, står Rulfos hofret stadig fremme på alteret: kalkun i chokolademole (en mexicansk sovs) med bønner og rød chili. Dertil serveres der for de afdødes sjæle det traditionelle dødebrød, små glas med vievand og små pakker af majsblade med postejer indeni. Åndelig gæst Med til festen hører naturligvis, at afdøde tager sig godt ud på det billede, som man stiller på offerbordet. Hvor HCA poserer i profil som en anden lapset dandy, siddende på en stol med siden til beskueren, er der en helt anden og dog mytisk besindighed over fotografiet af Juan Rulfo, som i nærbillede læner sit ansigt mod et bord, hvorpå der står en primitiv indiansk maske. Under Rulfos portræt er der stillet en flaske hvid tequila og en Corona øl frem til forfatteren, mens Andersens høje hat lader sig traktere med portvinskaraffel og tilhørende glas. Men pludselig sker noget sælsomt i dette rum! Det er, som om en afdøds sjæl taler til mig. Er det Andersen? Er det Rulfo? Den ukendte stemme beder mig vende offerbordet ryggen og i stedet begive mig ud på kirkegården. Den viser mig vej de to minutter, det tager at gå fra udstillingskapellet til H.C. Andersens grav. Nu ser jeg det! Andersen har for nylig haft besøg af en gæst af visse åndelige dimensioner, som har efterladt sig en krans med rødt/hvidt bånd med teksten: »Til en omsider Medafdød«.