Bevares, det er et kors for tanken - og gift for alle store idealistiske ambitioner. Men sæt nu det forholder sig sådan, at det utilsigtede er klart dominerende i historien. Hvis altså statsmænds beslutninger, parlamentsforsamlingers vedtagelser, hærføreres snedighed, revolutioners ideer osv. alt sammen blegner i betydning over for de helt utilsigtede sidevirkninger af almindelige menneskers gøren og laden i dagligdagen. Autoriteternes fald Tanken har altid moret mig - og anfægtet mig. Lad mig give et eksempel: Vi befinder os i perioden efter, at bogtrykkunsten har bredt sig i Europa, og kan konstatere, at gamle autoriteter pludselig står for fald. Hvor man før i tiden havde kunnet pleje sin autoritet alene i kraft af, at man var den eneste på det lokale universitet, som havde læst bestemte håndskrevne værker, så blev sådanne værker nu via bogtrykkunsten hvermands eje, og enhver kunne ved selvsyn gøre sig til ekspert uden at have foretaget rejser til fjerne biblioteker. Tro mig, det har ikke været sjovt for den tids autoriteter. Og det må have ført til et gevaldigt dyk i autoritetstroen, også langt uden for universiteterne. Forsvundet Paradis Men bogtrykkunsten havde mange andre utilsigtede virkninger. Den mest tankevækkende er måske den, at Paradisets have nu forsvandt fra Jordens overflade. Inden bogtrykkunsten havde de færreste mennesker set ret mange forskellige atlas. Derfor var det ikke åbenlyst idiotisk, at Paradisets have var placeret forskellige steder på forskellige atlas. Men da man begyndte at masseproducere atlasserne, skar det straks i øjnene, at Paradisets have skiftede placering fra det ene til det andet atlas. Konsekvensen blev da lidt efter lidt, at Paradiset forsvandt fra verdenskortet. Trøstens rige blev forvist til det hinsidige og blev jo derved en anelse mere luftigt eller usikkert. Og denne nye tvivl kan vel have gjort det mindre fristende at ofre sit nu og her-liv på dydens selvforsagende vej. Gad vidst, hvad de sociale virkninger af et sådant skift har været. Kortsynet politik Lige omkring os foregår i disse år en mindst lige så vidtrækkende og uplanlagt forandring af menneskers liv over hele verden. Ganske uanset velfærdskommissioner, EU-traktater og avistegninger af profeten Muhammed er udbredelsen af mobiltelefoni og internetkommunikation ved at afstedkomme et totalt skred i moderne menneskers bevidsthed. Ja, det går så hurtigt og er så omfattende, at vi halvgamle må halse af sted for ikke at blive koblet helt af i forhold til den moderne bevidstheds verdensomspændende infrastruktur. Det er ikke kun et spørgsmål om informationsstrømme, eller hvad man nu vil kalde det. For der er tale om en dybtgående omstrukturering af menneskers måde at tænke på. De lineære årsagskæders tid er forbi. Sloganmæssigt kunne vi måske sige, at tænkning er blevet erstattet med søgning. Eller rettere, søgende og associativ tænkning (abduktion) viser sig nu i mange tilfælde at være overlegen i forhold til den gammeldags mere regelrette fornuftsform (induktion og deduktion). Det er en verden, hvor kunstneriske og humanistiske kompetencer igen bliver relevante også inden for naturvidenskab og teknik. Den nuværende regerings politik på forsknings- og uddannelsesområdet er derfor mildt sagt kortsynet. Mængderne af elektronisk grej under juletræerne i aften vil give hele denne udvikling endnu en saltvandsindsprøjtning. Et paradis for masser af børn. Og hvis vi skal tro de kristne, så er det jo også i aften, vi fejrer fødslen af det kærlighedsbudskab, som nok vil forblive den bedst fremtidssikrede version af Paradisets have, der findes.