0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sortsyn og selvmord

Årets danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris er udpeget: Thomas Bobergs digte 'Livsstil' og Claus Beck-Nielsens romaneksperiment 'Selvmordsaktionen'. Men hvordan blev de to bøger egentlig modtaget af anmelderne tidligere på sæsonen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Claus Beck-Nielsen. Arkivfoto: Tariq Khan

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sortsyn og selvmord er - i stikordsforkortelse - årets danske festbidrag til det fællesnordiske litterære symposium, der hvert år i februar træder sammen for en kort stund at lokke os finske, svenske, norske, samiske, færøske, islandske, grønlandske og danske læsere til at interessere os for naboernes litteratur.

Nordisk Råds Litteraturpris hedder institutionen, og de to danske kandidater til årets pris har endnu aldrig været 'Ugens bog' på denne plads - så nu råder vi bod:

Hvad sagde danske anmeldere egentlig til Thomas Bobergs digte 'Livsstil', der udkom allerede 23. august?

Og til Claus Beck-Nielsens 'Selvmordsaktionen', som han selv - eller hans efterladte? - kalder en roman, og som udkom 13. oktober?

Samfundskritik
»Det rene festfyrværkeri af kvalificeret sortsyn: digterens gode, gamle speciale« - sådan læste Erik Skyum-Nielsen i Information første og sidste del af Bobergs digtsamling.

Han karakteriserer den også som »ultra-subjektiv samfunds- og civilisationskritik«, der formmæssigt spænder vidt, og hvis originalitet er »tættest og allersmukkest«, hvor Boberg koncentrerer poesien selv:

Med linjer om at »vride sproget til det stønner«, »slibe tankens flugt til lyn« eller »æde blomsten af et vakkert sortsyn« har Boberg »sjældent været bedre«, skrev Skyum.

Prøvelsen værd
I Berlingske Tidende var Jørgen Johansen enig:

»Sortsynet blomstrer med en paradoksal frodighed«, hvilket »nemt kunne ende i klicheen og den fastlåste stil, hvis ikke hele tiden drømmen og modbillederne levede så intenst i Bobergs digte«, lød noget af begrundelsen for de fem stjerner.

Fire stjerner gav Kamilla Löfström Kristensen i Ekstra Bladet for »en flok digte, der alle hellere vil synges end læses indenad«, men som kan være »så voldsomme, at de stjæler opmærksomhed fra hinanden«.

Ligesom Rifbjerg - men ellers uden sammenligning - er Boberg »en digter, der skriver på en polemisk nerve, på sym- og antipatier«.

»'Livsstil' er giftig. Et overfald. En krigserklæring i en strøm af billeder«, advarede Erik Svendsen i Jyllands-Posten:

»En grum digtsamling«, men også »en prøvelse værd«.

Prosalyrisk jagtgevær
I 'Livsstil' »holdes konstant samme skønhedsniveau«, modsat de fleste andre digtsamlingers pletvise glimt af slattent, letkøbt eller kluntet, skrev Skyum også i Information.

Men dét var hverken Weekendavisens eller Politikens anmeldere vist enige i.

Mikkel Brun Zangenberg kaldte her i avisen digtene »nogenledes ujævne og blandede, når det gælder intensitet, styrke og prægnans«, men tilføjede så: »de savner (gudskelov) livsstil«.

Titlens vrængen ad den homogeniserende, matchende reduktion af liv til stil anser han tydeligt nok for befriende:

»en betimelig, rasende og uforsonlig salve, et dobbeltløbet prosalyrisk jagtgevær affyret lige i ansigtet på den fordømte livsstils-flom«.

»Bobergs sviende og ormstukne og lebendigt rasende, men også ømme og frækt flossede digte tilbyder et opløftende flabet alternativ til livsstilssygen«, lyder konklusionen fra Politikens lyrikanmelder, mens kollegaen i Weekendavisen finder Bobergs »nye, tykke digtsamling« (118 sider, min anm.) »rigtig god og en hel del trættende, fordi digteren og læseren hele vejen igennem deler og udveksler hovedpine«.

Ævlet breder sig
Lars Bukdahl konstaterer videre, at Bobergs »poesi-skønvirke altid har været begsort labyrintisk og pessimistisk«.

Men mens Gjedsted og Nordbrandt med »kontra-æstetiske midler« har gjort op med deres egen »prettiness«, er Boberg »sårbar over for bagholdsangreb fra kjønheden«, men det afværger Boberg, hvor han »forener kontra-æstetikken og samfundskritikken«.

Hele første afsnit er »godt oppe at køre«, og en skarp mundfuld er ligefrem »vintage Ørnsbo«, fortsætter Bukdahls associationer.

Men siden begynder gassen »at gå af ballonen, kanterne glattes ud, abstraktionerne tager til, ævlet breder sig«, stod der i Weekendavisen om den digtsamling, vi indstiller til den nordiske litteraturhæder.

Reality-roman
Weekendavisen kunne godt være direkte skyld i den anden danske bogs kandidatur til Nordisk Råds Litteraturpris. Dels udgør Claus Beck-Nielsens artikler til ugeb