Det er da flinkt nok af Farrar, Straus & Giroux at udgive Ted Hughes' samlede værker, men hvem har egentlig brug for en 1300-sider lang digtsamling? Den kan sikkert bruges som våben imod ubudne gæster, men jeg synes, at idéen virker lidt som en director's cut af 'The Abyss': det er nogle gange bedst at udelade noget«. Egne retningslinjer Det er Jessa Crispins mening om sidste års store udgivelse af Ted Hughes samlede digte, og den er både umotiveret og unuanceret. Men sådan er Crispin i sin gode ret til at skrive, for 'anmeldelsen' står at læse på hendes hjemmeside, Bookslut.com. Her er ingen redaktører og ingen anden retningslinjer end dem, hun selv sætter - og det gør hun ikke. Stærke holdninger Den ligefremme facon og uærbødige omgang med litteraturen har gjort Crispin til en af USA's mest populære litterære bloggere. Ligesom andre blogs bliver Bookslut.com opdateret døgnet rundt med links til artikler om og anmeldelser af den nye litteratur, som Crispin giver nogle stærke holdninger med på vejen. For ligesom andre bloggere forholder hun sig yderst skeptisk til den måde, litteraturen præsenteres på i de skrevne medier og hos den etablerede kritikerstand. Interaktiv undergrund Med den undergravende virksomhed som hovedsigte fungerer Bookslut.com mest af alt som et undergrundsmagasin. Men i modsætning til små, obskure litterære tidsskrifter når Bookslut.com og andre litterære bloggere et stort og bredt publikum. De spredes med internettets hast fra læser til læser - ud over landegrænser og gerne hjulpet af hinandens anbefalinger og links - og det er læsere, der hellere vil have en ærlig mening skudt fra hoften end en autoritativ, velargumenteret smagsdom. Og dem bliver der flere og flere af. Ingen redaktionelle eller finansielle hensyn I dag får de fleste amerikanske litteraturinteresserede deres daglige dosis medieinformation leveret af en blogger, hvis amatørposition og hobbyagtige tilgang til litteraturen præcis er, hvad der kvalificerer ham i deres øjne, forklarer blogger Edward Champion til den britiske avis The Telegraph: »I modsætning til avisanmeldelser, er litteraturbloggen ikke hæmmet af redaktionelle eller finansielle hensyn. Den er interaktiv, øjeblikkelig og i stadig forandring, lidt ligesom en samtale, og så er den i princippet uendelig«. Dagbog med opvask Bloggens voksende indflydelse på læsere er da heller ikke gået hverken forfatteres eller forlags opmærksomhed forbi. I dag har mange amerikanske forfattere oprettet deres egen blog, der kan tage form som et diskussionsforum mellem forfatter og læser, sådan som fantasy- og bestsellerforfatter til 'The Anansi Boys' Neil Gaiman gør det (på neilgaiman.com/journal). Eller forfatterbloggen kan fungere som en elektronisk dagbog, der ikke bare diskuterer litterære sager, men også giver læserne et indblik i forfatterens dagligdag. Chicklitforfatter Jennifer Weiner (jenniferweiner.blogspot.com) blander praktiske oplysninger om oplæsninger og nye udgivelser med langt mere private informationer - om hvor langt hun er nået med opvasken for eksempel, eller hvor langt hendes spædbarn er kommet i sin motoriske udvikling. Den hyggelige atmosfære på Weiners hjemmeside dækker dog over en bevidst markedsføring fra forfatterens side, som hun forklarer i Philadelphias online avis, PhillyBurbs.com: »Vi forfattere sælger et produkt på markedet ligesom alle andre, og konkurrencen er skarp, så vi må tage alle midler i brug«. Mund til mund For andre forfattere har bloggen fungeret som deres litterære gennembrud, fordi en agent har 'opdaget' deres stemme på nettet og fået solgt den til et forlag. Det var tilfældet med sidste måneds udgivelse fra Little, Brown & Co., 'Julie & Julia: 524 Recipes, 1 Tiny Apartment Kitchen', der er bygget over Julia Powells blog, 'Julie & Julia', hvor forfatteren havde optegnet sine forsøg med i løbet af et år at gennemprøve samtlige 524 opskrifter fra Julia Childs 'Mastering the Art of French Cooking'. Også for Marit Ingman var det bloggens skyld, at hun fik antaget sin bog, 'Inconsolable'. Bogen handler om fødselsdepression, og det var et emne, der var for negativt til, at noget forlag i første omgang ville udgive den.»Jeg blev nødt til at overbevise forlaget om, at folk faktisk gerne ville læse om fødselsdepressioner«, fortæller hun til New York Times. Måden, hun overtalte forlaget på, var ved at henvise til den blog om emnet, hun havde holdt i to år, og som var meget populær blandt nybagte mødre. Hun bad sine læsere om at sende nogle kommentarer om bogen, og den positive tilbagemelding gav Seal Press mod på at udgive den. Som agent Kate Lee forklarer: »'Word-of-mouth' er mere værd end nogen som helst anden form for reklame, og i den sammenhæng er blogsfærens betydning uvurderlig«. Alternativ bogklub Hvor stor indflydelse blogsfæren faktisk har på bogmarkedet vil vise sig, når den alternative bogklub 'Litblog Co-Op' for alvor kommer i gang. Bogklubben består af et udvalg af 21 litterære bloggere, der hvert år vil nominere og promovere fem titler, som vil blive diskuteret på bloggen www.lbc.typepad.com. Hovedmanden bag projektet er bloggeren Mark Sarvas, der forklarer bogklubbens formål som følger: »Vi vil gerne skabe opmærksomhed om nogle bøger, som vi ikke mener har fået den omtale i medierne, de fortjener«, siger han til The Telegraph. »Vi vil gerne lave en interaktiv base for åndsfæller, hvor lidenskabelige diskussioner om seriøse bøger kan foregå«. Men Jessa Crispin har takket nej til at deltage i projektet. Med så massiv promovering af enkelte udvalgte bøger gør de litterære bloggere sig skyldige i præcis samme form for eksklusiv markedsføring, som de kritiserer bogindustrien for, mener hun i The Village Voice og forklarer samtidig sin opfattelse af, hvad en bloggers opgave er: »En blogger skal guide sine læsere, men smag og behag er forskellig, så hver enkelt læser må finde sin egen blogger. Og så skal en blog ikke have noget bestemt indhold. De skal give links og holdninger til noget, der allerede findes ude i kulturen - det er det, en blogger skal arbejde med«.