Et eventyr og en tragedie. På samme tid. I samme historie. Historien om Stieg Larssons skønlitterære debut er i hvert fald et af de eventyr, de færreste i bogbranchen nogensinde kommer til at opleve. Den netop afgåede forlagschef for Norstedts i Sverige, Svante Weyler, har aldrig oplevet noget, der bare tangerer historien om Stieg Larsson. Flittig skribent I april sidste år blev Weyler kontaktet af en af sine bekendte i journalistverdenen. Manden var Robban Aschberg. Han havde læst, hvad Stieg Larsson siden 2001 havde skrevet i sine weekender og om natten, hvis han da ikke var optaget af at skrive engagerede artikler imod højreekstremisme i avisen Expo. »Ved du hvad, jeg kender en fyr, der har skrevet tre kriminalromaner. Er I interesseret i at se på dem?«, spurgte Aschberg. Ramt af hjertestop Svante Weyler kan stadig huske samtalen, og selvfølgelig var forlaget interesseret. »Jeg tog den ene af romanerne, og en af mine kolleger begyndte at læse den anden«. »Da jeg var halvt igennem bogen, sagde jeg til min kollega, at det efter min mening så ret godt ud, og hun var enig«. »Hun syntes faktisk, det så skide godt ud, og så begyndte det at rygtes på forlaget, og flere og flere begyndte at læse bøgerne«, fortæller Svante Weyler. »Vi købte alle tre bøger til udgivelse, og vi sad pludselig i en helt unik situation. Vi havde tre bøger klar, og allerede før vi selv havde udgivet dem, kunne vi rejse til bogmesse i Frankfurt for at sælge dem til oversættelse. Ret hurtigt fik vi dem solgt til forlaget Heyne i Tyskland og siden til yderligere en håndfuld lande«, forklarer han. Den slags informationer løber hurtigt i bogverdenen, som elsker historier om usædvanlige debutanter og succesrige romanlanceringer. Det var derfor ikke overraskende, at branchemagasinet Svensk Boghandel kastede sig over Stieg Larsson, selv om hans bøger stadig var langt fra en udgivelse. Interviewet den 27. oktober 2004 skulle blive både det første og sidste med Stieg Larsson som skønlitterær forfatter. I november samme år blev han ramt af et hjertestop og døde. Fem romaner i hovedet I interviewet fortæller han, at han allerede fra starten havde handlingen til de første fem romaner i hovedet, og han svarer også på, hvorfor han skrev tre romaner igennem, før et forlag fik lov til at se manuskripterne. »Først i den tredje bog samles alle tråde, så man forstår, hvad der er sket. Jeg skrev først og fremmest tre bøger, fordi det var sjovt at få afsluttet historien«, forklarer Stieg Larsson i interviewet. Han fortæller også, at han på det tidspunkt - i oktober 2004 - allerede var langt inde i arbejdet med roman nummer fire. »Jeg skriver meget hurtigt. Det er let at skrive kriminalromaner. Det er sværere at skrive en artikel på 5.000 tegn, hvor alt skal være 100 pct. korrekt«, sagde han. Samfundsrapport Men hvad er det så, der adskiller Stieg Larsson fra alle de andre krimiforfattere, som Sverige ellers er så rig på? »For Stieg Larsson handler det om intrigen. Plottet er det vigtigste i romanerne. Som i den engelsk-amerikanske tradition er det klassiske suspense-romaner, hvor mange svenske krimier ofte er moralske eller moralistiske«. »Stieg Larsson er ikke optaget af at forklare, hvordan alting var bedre i gamle dage. Han er optaget af at beskrive verden, som den ser ud nu. Han skriver en samfundsrapport om, hvad man bør vide, hvis man interesserer sig for verden omkring sig«, fortæller Svante Weyler. Familiemysterium Også Larssons usædvanlige persongalleri er ifølge Weyler en af attraktionerne ved hans bog. Der er dels den mandlige journalist, der hedder Mikael Blomkvist, men ofte kaldes Kalle Blomkvist efter den kendte drengebogsdetektiv, fordi han engang uforvarende kom til at afsløre nogle forbrydere. Blomkvist er egentlig redaktør for det samfundskritiske tidsskrift Millennium - heraf navnet Millennium-serien - men engageres til at opklare et gammelt familiemysterium, en ung kvindes forsvinden, hos finansfamilien Vanger. Den anden hovedperson i Millenium-serien er Lisbeth Salander, en Pippi Langstrøm-type af en unge kvinde, der ikke alene har en noget usædvanlig psyke, en hævner-type, men også er mere end almindeligt kvik til at hacke sig ind i computersystemer. »I bog nummer to handler det blandt andet også om flygtningepolitik og nynazisme, men det er ikke det primære. Emnerne er underordnet genren, hvor det er handlingen, spændingen, der er det afgørende«, siger Svante Weyler. Kæmpeoplag I Sverige har anmeldelserne stort set været fra positive til meget positive, og bogkøberne har fra starten taget forfatterskabet til sig. Bind et i Millenium-serien, 'Mænd der hader kvinder' udkom for to måneder siden, og der er ifølge Svante Weyler solgt 45.000 bøger, hvad der er helt usædvanligt for en debutant. »I dag tror alle, at forfattere som Mankell, Guillou og Edwardson var en succes fra starten, men ingen af dem slog vel igennem før med den tredje bog«, siger Svante Weyler. Han ved godt, at Norstedts har fået lidt ekstra opmærksomhed omkring forfatterskabet i startfasen, fordi historien om Stieg Larsson er så usædvanlig, men han mener, det er en kortvarig effekt. »Det er en langt større negativ effekt på langt sigt, at man ikke har forfatteren til at lancere sine bøger, og vi havde da langt hellere set, at Stieg Larsson havde fået mulighed for at skrive ti romaner i stedet for tre«, siger han. Ingen forventninger Samme holdning har de hos det danske forlag Modtryk, som udsender den danske udgave i dag i et førsteoplag på 4.000 i stedet for de sædvanlige 1.000. »Vi måtte betale et ret stort beløb for rettighederne, men vi er sikre på, det er alle pengene værd«, siger redaktør Ilse Nøhr fra Modtryk. Lanceringen af Stieg Larssons forfatterskab ser i hvert fald ud til at gå langt bedre, end han selv havde forestillet sig. Til Svensk Boghandel sagde han ligeud, at han - hvis han skulle være ironisk - ikke forventede sig noget som helst af udgivelserne. »Men jeg kan konstatere, at det her er min pensionsforsikring«, fortalte Larsson i interviewet, der blev lavet lige efter Frankfurt-bogmessen sidste år og kort før forfatterens død. Han fortalte også, at han havde i sinde at beholde sit job på Expo, men spørger man Svante Weyler, havde Stieg Larsson måske helt andre planer. »Han kunne se, at han kunne leve af at skrive bøger. Han ville være forfatter. Alt var planlagt«, siger Svante Weyler. Ja, efterhånden er alt faktisk gået som planlagt. Bare ikke dét.