Nobelkomitémedlemmet Knut Ahnlunds frontalangreb mod Det Svenske Akademi har skabt international opmærksomhed, men hos Akademiet i Stockholm, hvor man i morgen afgør Nobelprisen i Litteratur, børster man uden tøven den 82-årige litterats kritik af sig. Akademiets ordførende sekretær, Horace Engdahl, har også kun et skuldertræk tilovers for, at Ahnlund vil udtræde af Akademiet i protest mod sidste års prismodtager. »Knut Ahnlunds 'udtræden' er en enestående pseudonyhed, eftersom han ikke har deltaget i Akademiets arbejde siden foråret 1996«, siger Horace Engdahl. Udenforstående I et indlæg i Politiken og Svenska Dagbladet skrev Ahnlund i går, at valget af østrigeren Elfriede Jelinek som modtager af Nobelprisen i Litteratur sidste år har skadet prisens anseelse, og at han fremover ikke engang formelt kan være en del af Akademiet. Han betragter sig som udenforstående, selv om han ifølge Akademiets 200 år gamle regler er medlem på livstid. Sekretæren for Det Danske Akademi, Jørn Lund, tror ikke, at balladen omkring Knut Ahnlund kommer bag på Horace Engdahl. »Ahnlund har jo for længe siden meldt fra over for Akademiet, som han mener fungerer for dårligt«. »Den slags kriser har vi heldigvis været forskånet for, men vi har jo heller ikke den grad af international opmærksomhed, som de har i Sverige«, siger Jørn Lund. Overholder pensum Han har aldrig oplevet, at et medlem af Det Danske Akademi har været så utilfreds med en prisuddeling, at vedkommende har taget offentligt til genmæle. Og han kan heller ikke se, at nogen - som Ahnlund i Sverige - vil kunne beskylde akademimedlemmerne for ikke at have sat sig ind i det forfatterskab, der bliver belønnet med en pris. »Når en forfatter bliver indstillet til den store pris, så har alle læst, hvad der er på spil«. »Der er et ganske pænt læsepensum, og det lægger vi stor vægt på, at man overholder«, siger Jørn Lund. Forkert valg Som det fremgik af Politiken i går, har Knut Ahnlund kun hårde ord tilovers for nobelprisvinderen fra 2004, Elfriede Jelinek. Men han er ikke alene om sin kritik. Ekspert i tysk litteratur, dr.phil. Karsten Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet mener, at udpegningen af Jelinek sidste år må tilskrives et ikke særlig vellykket forsøg på at promovere et feministisk forfatterskab og seksuelle minoriteter. »Ved udpegningen af hende som nobelprismodtager sidste år var jeg ved at falde ned af stolen, for det var et både meget kontroversielt og også forkert valg, for Jelinek har slet ikke formatet til en nobelpris. Hun har skrevet én rigtig god bog, 'Pianisten'. Men ellers er hendes bøger primært ét langt kik ind i et lidende menneskes voldsomme selvhad uden den fornødne litterære kvalitet«, siger Karsten Hvidtfelt Nielsen til Ritzaus Bureau. Han tror, den aktuelle ballade omkring Jelinek hurtigt vil blive glemt igen.»Der er alt for store penge og forlagsinteresser involveret i prisen, og det litterære miljø er afhængigt af den opmærksomhed, som Nobelprisen kaster over litteraturen«, siger han. Rushdie-sagen Til Svenska Dagbladet i går udtalte et andet medlem af Akademiet, Lars Gyllensten, at han følte sig ilde berørt, allerede da Elfriede Jelinek blev præsenteret som vinder sidste år. På linje med Knut Ahnlund har Lars Gyllensten ikke deltaget i arbejdet i Akademiet i flere år. Han forlod sin plads i 1989 sammen med forfatteren Kerstin Ekman. De udvandrede begge i protest, fordi Akademiet nægtede at tage stilling til fordel for den dengang fatwaramte forfatter Salman Rushdie. Derfor har Det Svenske Akademi i dag reelt kun 15 medlemmer, selv om de 18 medlemmer i realiteten skal sidde på posterne, til de dør. Til Svenska Dagbladet sagde Gyllensten imidlertid, at balladen omkring Salman Rushdie for ham kun var den udløsende faktor, der fik ham til at forlade Akademiet, og ligesom Knut Ahnlund mere end antyder Gyllensten, at det er en meget lille gruppe af akademimedlemmer omkring den ordførende sekretær, der i realiteten styrer, hvad der foregår i institutionen. Tavshedspligt I sit hårde angreb på Det Svenske Akademi har Knut Ahnlund kritiseret, at han ikke kan få lov til at forlade sin post og blive erstattet af en anden, men det har Horace Engdahl og Akademiet absolut ingen planer om at ændre på. I et svar til Politiken forklarer Horace Engdahl, at statutterne for institutionen blev nedskrevet af stifteren Gustaf III for mere end 200 år siden. »Vi kan ikke begynde at skrive dem om af bekvemmelighedsgrunde som følge af en fuldstændig tilfældig situation omkring årtusindskiftet. De tomme stole medfører ganske vist, at de tilbageværende 15 medlemmer må arbejde så meget desto hårdere, men det må vi leve med. Før eller senere får problemet en naturlig løsning«, forklarer Horace Engdahl. Den naturlige løsning, han hentyder til, er, at medlemmerne dør, og medmindre akademimedlemmer generelt bliver meget ældre end andre, vil der inden for en kortere årrække finde en del udskiftninger sted. Gennemsnitsalderen er i dag godt 72 år. Seks er over 80, syv er over 70, fem er under 70, men kun én er under 50. Horace Engdahl vil slet ikke kommentere Knut Ahnlunds kritik af sidste års prisvinder, idet man har et princip om, at den eneste kommentar til valget af prisvinder er den motivering, der bliver afleveret, når navnet på prisvinderen offentliggøres. »Tavshedspligten er nedskrevet i statutterne og gælder egentlig til evig tid, når der er tale om Akademiets indre anliggender, selv om vi i praksis udleverer ganske meget til seriøse forskere, så snart alle involverede er døde, eller i det mindste når der er gået hundrede år eller deromkring«, forklarer Engdahl. Når det gælder uddelingen af den årlige nobelpris i litteratur, har Akademiet den regel, at materialet bliver tilgængeligt efter 50 år. Ukendte forfattere Allerede nu har Det Svenske Akademi valgt årets prismodtager. Navnet bliver først offentliggjort torsdag kl. 13, men hvordan er Nobelprisens anseelse egentlig i forfattermiljøet? Har Ahnlund ret i, at prisens anseelse er dalet? Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Gundelach, siger, at mange forfattere nok inderst inde drømmer om at skrive noget, der kan gøre dem fortjent til Nobelprisen. »Men udefra kan det være svært at se nogen konsekvent linje i Nobelkomiteens valg. Elfriede Jelinek var et kontroversielt valg, mens man sagde, at det da også var på tide, da J.M. Coetzee fik den«. »I år vil ingen løfte et øjenbryn, hvis Mario Vargas Llosa eller Hugo Claus får prisen, men andre gange virker det, som om man leder efter en forfatter, stort set ingen nogensinde har hørt om, før man beslutter sig. Hvem havde eksempelvis hørt om Jaroslav Seifert, før han fik prisen i 1984. Og hvem har hørt om ham siden?«, siger Frants Gundelach. Som formand for Forfatterforeningen er han en af dem, der er berettiget til at indstille forfattere til prisen. Det har han endnu ikke gjort, men personlig så han gerne den svenske lyriker Tomas Tranströmer vinde. »Men han risikerer desværre ikke at få den, fordi han er svensk«, siger han. Hos bookmakerne er den syriskfødte digter Adonis favorit, men et hav af navne er som vanligt i spil. Sydkoreaneren Ko Un og tyrkiske Orhan Pamuk er nævnt. Nyhedsbureauet Reuters offentliggjorde i går en liste over næsten 30 forfattere, der har været nævnt de senere år, heriblandt danske Inger Christensen, men også nordamerikanske forfattere som Philip Roth, Joyce Carol Oates og Margaret Atwood. Hvis det for første gang i tyve år skal blive en franskmand, kunne det blive romanforfatteren J.M. le Clezio.