De har været der før. De vil komme tilbage. Og i aften vil de helt sikkert stå i langstrakte køer foran landets boghandlere - igen. Nogle iført kappe, skoleslips og måske et par runde sorte briller. Andre vil bare stå og vente længselsfuldt på, at klokken slår tolv. Der starter salget nemlig af den danske oversættelse af sjette og næstsidste bind i Harry Potter-serien, og de danske fans er helt klar til at sikre sig et eksemplar af 'Harry Potter og halvblods-prinsen'. Identitetskrise Bogen har et rekordstort førsteoplag på 120.000 eksemplarer, er reserveret af flere hundrede biblioteksbrugere landet over og indtil videre solgt i mere end 300 millioner eksemplarer på verdensplan. Men hvorfor kan J.K. Rowlings historie om en lille nørdet troldmand med briller blive ved med at få verdens unge bogorme til at gå i Potter-ekstase? »Fordi det er bøger med et højt spændingsniveau, og fordi der er en stor genkendelighed i Harry Potter-miljøet - selv om det er magisk«, forklarer Anna Karlskov Skyggebjerg, der er ansat ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har skrevet en afhandling om den fantastiske fortælling i børnelitteratur. Hun mener, at børn (og voksne læsere) i høj grad kan identificere sig med Potter, som i bøgerne er i en stærk identitetskrise, hvor han skal finde ud af, hvem han selv er, og hvor han står imellem det gode og det onde. Den fantastiske fortælling Men Potters popularitet skyldes ifølge børnebogsforfatteren Lene Kaaberbøl også det magiske univers, der altid eksisterer i fantasy-genren. »En fantasy-historie er universel ligesom eventyret. Og en god fantasy-historie kan gå verden rundt uden problemer«. »En god historie, som udspiller sig i Vanløse, vil have lidt sværere ved at klare sig i Japan«, mener Lene Kaaberbøl, der har skrevet mange børnebøger inden for den magiske litteratur blandt andet Skammer-bøgerne og 'Morgenlandet'. Forførende magi Ser man på udlånsstatistikken for hovedbibliotekerne i Århus, Odense og København, er det da også tydeligt, at magien vinder over virkeligheden. Harry Potter-bøgerne har i snit været udlånt 20-24 gange på et år, mens virkelighedsnære ungdomsromaner af Bjarne Reuter og Tine Bryld har været væk fra hylderne 8-12 gange. En tendens der ifølge Anna Karlskov Skyggebjerg skyldes, at der de sidste 20-25 år har været gang i produktionen af fantasy over hele den vestlige verden. Modreaktion »De fantastiske fortællinger afløste 70'ernes mere socialrealistiske litteratur og den realistiske bølge. Det har altid været sådan i børnelitteraturen, at det fantastiske afløser det realistiske. Hvorefter det realistiske afløser det fantastiske osv.«, siger Anna Karlskov Skyggebjerg. Hun vil dog ikke gisne om, hvorvidt tendensen måske vender tilbage mod de realistiske børnebøger, når Potter-æraen er slut. Det vil redaktør Mette Nejmann fra Forlaget Gyldendal heller ikke, men hun forklarer, at der efter en kort periode med total Potter-dominans er begyndt at være plads både til fantasy og det realistiske. »Der er begyndt at komme en modreaktion på Harry Potter. De unge - især pigerne- vil gerne læse om sig selv, og om noget, der handler om unge i dag«, fortæller Mette Nejmann. En klassiker 'Harry Potter og halvblodsprinsen' er den næstsidste i Potter-serien, men, om den vil leve lykkeligt til sine dages ende på boghylderne, er uvist. »Det er for tidligt at spå om Harry Potter-bøgernes fremtid, men den er ikke garanteret klassikerstatus. Det er en bog, der er meget typisk for sin tid, og måske er den bundet for meget op af samfundsstrukturen lige nu«, mener Anette Øster, der har et ph.d.-stipendiat ved center for børnelitteratur. Hun fremhæver Brødrene Løvehjerte som mere klassisk, fordi den handler om universelle og tabulagte emner som døden og søskendekærlighed. På Gyldendal er Mette Nejmann mere optimistisk omkring Harry Potters fremtid: »Jeg tror Harry Potter bliver en klassiker, fordi den er populær og har været her længe. De børn, der læser dem i dag, kan godt huske dem om 20 år. Og når de så skal købe bøger til deres egne børn, køber de det, de kender. Det har man jo blandt andet set med bøger som Peter Pedal«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00





