»Jeg er besat af denne unge krop, som strækker sig og bøjer sig og åbner sig på det hvide lagen for mig«. »Er det fantasien om at eje, der gør mig så vild? Er det forbudtheden?«. »Er det kolonialismens erotiske vision, der kommer sivende fra baghovedet og fremkalder en dobbelteksponering af denne scene, således at jeg både er midt i den og kan iagttage den udefra?«. »Denne unge, indfødte pige, som bliver til kvinde og suk og hengivelse under mig. Hendes tilgængelighed beruser mig. Min egen alder er en del af den svimlende kontrakt«. (Jørgen Leth i 'Det uperfekte menneske' om sit forhold til sin koks dengang 17-årige datter i 1995). Anmelderroser Indtil fredag i sidste uge var det let at være Leth. Den feterede filmmand og cykelkommentator, der har oplevet den ære at få sit navn skrevet på den franske asfalt ved siden af sine egne helte, cykelrytternes, med tilføjelsen »Leth er gud«, havde udgivet sine erindringer. Og med egne ord »sat sig selv på spil«. Naturligvis havde 'Det uperfekte menneske' fået glimrende anmeldelser, hvis ærlighed omkring sanseligheden og liderlighedens vildspor imponerede de fleste anmeldere. Enkelte efterlyste dog etiske svar på Leths egne overvejelser om libertinerens lette liv. Gammel, gusten gris Svarene kom ikke i de stort opsatte interview i aviserne, Jørgen Leth stillede op til i de kommende dage. Måske fordi der ikke var nogen, som spurgte til kapitler som 'Kokkens datter'. Alt var stadig relativt let. Men med store bogstaver i knaldrød tryksværte malede Ekstra Bladet en alvorlig advarsel op på forsiden på baggrund af et ellers næsten imponeret og venligt interview inde i avisen: »Leth holdt 17-årig som sexslave«. Nu var det pludselig svært at være Leth. Og snebolden havde endda kun lige indledt det styrtløb gennem medierne, der snart udviklede sig til en lavine. Endnu inden Jørgen Leth var færdig med pr-arbejdet for 'Det uperfekte menneske', var stemningen vendt. Hurtigere end en dopingdømt cykelrytter forvandles fra folkehelt til skurk, var Jørgen Leth sat fuldstændig af det store felt af forargede danskere. Den store æstetiker var pludselig blevet ramt af virkeligheden med alle dens etiske krav. »Du er gammel. Endog meget gammel. I forhold til et 17-årigt sort pigebarn er du en gammel, gusten dansk gris med slap hud og grå dinglepik. Du er ikke attraktiv - bortset fra det nyttige i dine skattefrie kroner, som kan sikre hendes families overlevelse«, skrev Jørgen Leths gamle veninde, journalisten og forfatteren Maria Cuculiza i en nådesløs kommentar i Ekstra Bladet. Samme søndag spurgte cand.psych. Ingrid Leth i et læserbrev i Politiken: »Hvorledes kan man forsvare at lade denne mand beholde titlen som honorær konsul?«. Uundgåelig etisk diskussion Modstanden kom tilsyneladende fuldstændig bag på forfatteren selv. Han syntes at være mest bekymret for, hvad fortællingen om hans fortid som hashsmugler kunne medføre. »I alle sine produktioner forvandler Jørgen Leth virkeligheden til æstetik - om det så er cykelløb, hans eget liv eller noget andet. Og det har nok været naivt af ham at tro, at hans bog alene ville blive læst som en æstetisk tekst og ikke - som den også er blevet læst - en slags afsløring«, siger professor i kommunikation Christian Kock. For ham er det ikke overraskende, at afsløringerne af intime forhold til to - dengang - 17-årige piger i Haiti fik en sand mediestorm til at rejse sig i en ellers sommermild uge i det danske efterår. »For Jørgen Leth er beskrivelserne af hans liv i Haiti ren æstetik, men der er altså mennesker involveret, om hvem man ikke bare kan sige, at de falder ind under den æstetiske synsvinkel. Man er nødt til at tage en etisk diskussion«. »Det kan så godt være, at den etiske diskussion om, hvorvidt hans handlemåde er acceptabel, ender med, at man siger: »O.k., det kan gå an, og herre gud vi taler ikke om 13-årige, men om 17-årige piger«. Men man kan ikke bare undslippe den etiske diskussion, som Jørgen Leth åbenbart selv havde forestillet sig«. Flot beslutning Stormen omkring den 68-årige forfatter, filmmand og kommentators bog kulminerede i går. Efter at flere aviser, herunder Politiken under overskriften 'Liderbasse' og Ekstra Bladet med rubrikken 'Farvel til den gamle gris', i ledende artikler havde krævet Jørgen Leths afgang som Danmarks såkaldt honorære konsul i Haiti, lagde TV 2 præcis kl. 15 i går en meddelelse ud på sin hjemmeside. Budskabet var, at tv-stationen har opsagt sit samarbejde med Jørgen Leth om at kommentere cykelløb. »Stemningen skiftede øjeblikkeligt. Fra at seerne forlangte at få Jørgen Leth afskediget og lagt på hjul og stejle, var han nu pludselig en helt, som vi ikke kunne tillade os at afskedige. Det er en vanskelig sag og det er en meget trist beslutning«, siger Morten Stig Christensen, sportschef på TV 2. Kort efter, at TV 2 officielt havde sagt farvel til manden, der gennem de sidste 16 år har været hovedårsagen til, at Tour de France er sommerens store tv-hit i Danmark, udsendte Jørgen Leth selv en pressemeddelelse. Om at han selv fratræder alle sine officielle poster og standser det filmprojekt om det erotiske liv i forskellige kulturer, hvori samlejescener med den ene af de to 17-årige piger fra Haiti indgik. »En flot og konsekvent beslutning«, lyder rosen fra direktør Johannes Riis, Gyldendal, som har udgivet bogen. Behov for forargelse Men hvordan kunne det overhovedet nå dertil, at et beundret, skamrost og hædret ikon inden for film, sport og litteratur, skulle strippes for al ære i frisindets land, Danmark? »Det ser ud som om der er et voksende behov for at blive forarget herhjemme. For et par år siden, spurgte man om vi overhovedet havde flere tabuer tilbage at blive forargede over. Nu kommer det største tabu, det seksuelle, åbenbart tilbage med en tsunamis styrke«. »Og jeg tror, at det hænger sammen med to ting: vi lider af mangel på seriøse problemer i det her luksussamfund og samtidig føler vi os lidt fritsvævende i rummet, fordi udviklingen er meget voldsom«. »I sådanne, dramatiske overgangsperioder er der måske en ekstra tilbøjelighed til at hænge sig fast i enkelte fænomener og der står det seksuelle altid først«, siger forfatterkollegaen Claes Kastholm, der indtil i går delte plads i Brian Mikkelsens kanon-udvalg med Jørgen Leth. Ny victorianisme Ifølge Claes Kastholm, der i går tog Jørgen Leth i forsvar i den satiriske klumme 'Groft sagt' i Berlingske Tidende, er mediestormen mod Jørgen Leth også udtryk for et opgør med den ånd fra 1968, filmmanden synes at repræsentere. »Vi oplever en ny victorianisme i en reaktion mod 60'ernes frigørelse. Massehysteriet ruller oftere og oftere og tilsyneladende på et stadigt mere tilfældigt grundlag. Det er modbydeligt at overvære«. »Paradoksalt nok sker det samtidig med, at vi har den megen debat om pornoficeringen af det offentlige rum og skoleelever, der møder halvnøgne op i deres klasser. Det seksuelle har aldrig været udstillet i en grad som nu«. »Alligevel har de moraliserende kræfter vind i sejlene og dobbeltmoralen florerer lige så kraftigt som under victorianismen. Den seksuelle frigørelse har ikke lidt tilbagegang ude i det virkelige liv, men i det offentlige liv er den ramt af en moralsk damphammer«. »Helt grotesk er det med TV 2, som viser det ene samleje efter det andet på film, men mener, at Jørgen Leths bekendelser kolliderer med deres værdier. Større kan hykleriet ikke være«, mener Claes Kastholm. Nin, Nabokov og de Sade Han mener i lighed med forlagsdirektør Johannes Riis at Jørgen Leths bog skal ses som litteratur. Og litteraturhistorien er spækket med sanselige forfattere, der har provokeret med deres erotiske eskapader på siderne: Anäis Nin, Marquis de Sade, Vladimir Nabokov med 'Lolita' og Arthur Miller, der skrev skuespillet 'Heksejagt' om netop mediebaseret klapjagt, til eksempel. Ifølge Lars-Henrik Schmidt, rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, passer Jørgen Leth på rollen som en klassisk libertiner. »En libertiner var i sin tid en, der følte sig i sin gode ret til at udleve sine egne fantasier på trods af andres indstilling, kirkens og samfundets normer. Libertinerens opførsel skyldtes ikke et ønske om at provokere eller ændre noget, men blot at opnå tilfredsstillelse for egne behov«. »Senere blev det en del af mytologien omkring kunstnere, der overtræder bornerte konventioner af æstetiske grunde eller for at fremprovokere en reaktion. Problemet for Jørgen Leth er, at han har haft svært ved at skille de to roller som kunstner og libertiner ad«, mener Lars-Henrik Schmidt. Ude af proportionerHvordan det?

»Han skrider mellem de to roller ved at leve på en bestemt måde og bagefter bruge det som afsæt for sit kunstneriske arbejde. Han insisterer på sin ret til både at bruge og oven i købet bagefter provokere. Libertineren har en forbandet hang til at fortælle om sine gerninger, som først er noget, når de er fortalte«. »Dette mærkværdige behov for at føre sig selv frem har ikke det, der ligner at gøre med kunst. Det er snarere en forsikring om, at jeg er 'fed', som virker enormt selvoptaget - altså at man ikke kan skelne mellem, hvornår noget er vigtigt for andre og hvornår det ikke er«, mener Lars-Henrik Schmidt. Han undrer sig alligevel over den forargelse, Jørgen Leths afsløringer har vakt. »Vi har oplevet en bestemt type kynisme, men giver det anledning til forargelse? Åbenbart og det kommer bag på mig - jeg mener, at det er ude af proportioner. Jeg kan ikke blive forarget over, at han har været sammen med en ung kvinde på 17 år. Hun er efter danske forhold ikke under den kriminelle lavalder. Hvem kan tillade sig at hidse sig op over det?«. »Så kan man sige, at hun er blevet inddraget mod sin vilje, fordi hun var økonomisk afhængig af ham. Det kan jeg heller ikke være forarget over, tænk på hvor mange kvinder i den her verden, der er økonomisk afhængige af deres mænd«. Herre og slave Den film, som Jørgen Leth i går bestemte sig for at droppe, havde samlejescener med instruktørens 17-årige haitiske kæreste Dorothie. Den handlede om erotik i forskellige kulturer. Ideen kom fra Erik Crone, direktør i Nordisk Film. Og Det Danske Filminstitut har allerede støttet 'Det erotiske menneske' med 450.000 kroner til manuskript og udvikling. Områdedirektør for produktion og udvikling i Det Danske Filminstitut, Jørgen Ramskov, ville ikke have standset filmen, sådan som Jørgen Leth selv har gjort. »Det kan jo ikke nytte noget, at vi har det sådan i det her land, at hvis man siger noget eller gør noget i sin fritid, så kan man pludselig ikke arbejde med for eksempel en film. Det er helt grundlæggende for ytringsfriheden«, siger Jørgen Ramskov. Selv om han mener, at »kunst har pligt til at gå til kanten og sætte tingene på spidsen«, deler han ikke desto mindre forargelsen over Jørgen Leths bekendelser. »Jeg har ikke læst bogen, men ud fra det, der har stået i aviserne, kan jeg godt forstå, at folk bliver forargede eller foruroligede. Det gør jeg også selv og jeg mener generelt at forargelse er et sundhedstegn, fordi det viser, at vi er i live og har lyst til at diskutere nogle grænser«. »At Jørgen Leth åbenbart mener, at det er hans ret at kræve sex af en 17-årig pige, der er datter af en ansat, minder mig i ubehagelig grad om nogle ting, som jeg egentlig troede tilhørte fortiden. Det er blandt andet forholdet mellem sorte og hvide, koloniherrer og slaver«, siger Jørgen Ramskov. Uligheden som tabu Ifølge bogen 'Det uperfekte menneske' påtog Jørgen Leth sig forpligtelser og betalte eksempelvis for uddannelse til sine unge elskerinder i Haiti. At han betragter forholdet mellem mand og kvinde i Haiti ofte er en form for handel beskrev han allerede i et essay om kussen i Brøndums Encyklopædi i 1995. »I Haiti ser kvinden ude på landet kussen som en ejendom, et stykke land hun ejer...Det hun har mellem benene, det er det hun har at handle med og bytte med. Kussen er hendes handelsvare. Ved at handle den fornuftigt kan hun opnå en position i livet«, skrev han blandt andet i sit essay. Det vakte ikke større postyr, selv om forfatteren i flere interview sagde, at han også selv indgik i handelen. Ikke desto mindre mener forlagsdirektør Johannes Riis, at det er »den ulighed, der er i det forhold, Jørgen Leth beskriver«, som har vakt forargelsen. »I øjeblikket er vi i en situation, hvor enhver tale om ulighed er tabubelagt. Og så er der også en vis skræk for eller ubehag ved at se sådan et stykke virkelighed beskrevet«. »Man lever jo på andre måder rundt omkring i verden, end vi gør her. Det er et faktum. Det er der nogle, der kommer og fortæller os en gang imellem, og det bryder vi os ikke altid om at høre. Så forfalder man til forargelsen og gør sig blind på den måde«. Pressen er gået i selvsvingEr det ikke fair nok at have en etisk diskussion om Leth? »Jo, men jeg ville ønske, at den ikke var så forarget. Man kan godt tale om etik og moral uden hele tiden at køre på forargelsen. Jeg så gerne, at man forholdt sig etisk til bogen. Det beder den selv om at blive, og Jørgen Leth har jo selv valgt at skrive bogen, som han har skrevet den«. »Og han har godt vidst, at der var uacceptable ting i den, det siger han jo selv, og han har også vidst, at de ville kalde på reaktioner, men jeg tror ikke, at nogen har haft fantasi til at forestille sig, at det ville få den karakter, som det har fået her, hvor forargelsen har fået fuldstændig frie tøjler og pressen er gået i selvsving«. »Det er som om, at det er første gang i verdenshistorien, at der kommer en såkaldt umoralsk bog på markedet«, siger Johannes Riis. Underlødig hetz Om det lykkedes for Jørgen Leth at standse blæsten omkring sin person ved at trække sig fra sine officielle poster i går, vil de kommende dage vise. Ifølge Ritzaus Bureau, som har talt med advokater fra Haiti risikerer forfatteren at blive retsforfulgt i Haiti, hvor den seksuelle lavalder er 18 år. Men den p.t. nærmest arbejdsløse forfatter, filmmand og sportskommentator kan selvfølgelig vælge at blive i Danmark, hvor han i går fik støtte fra en stribe filminstruktører, som med Lars von Trier som initiativtager i en pressemeddelelse opfordrede til at standse »den underlødige hetz«. »Det er smerteligt at se, hvordan rindalistiske kræfter med stort held opildner til nypuritansk heksejagt på en af landets absolut fremmeste kunstnere i udøvelsen af sit virke«. »Vi bevæger os med denne kynisk populistiske smædekampagne mod en regulær offentlig knægtelse af ytringsfriheden med den deraf følgende tilintetgørende virkning på mulighederne for kunstnerisk virke i dette land«, skrev filminstruktørerne. Og Jørgen Leth selv? Han har foreløbig valgt at forholde sig fuldstændig tavs til alle anklager, kommentarer, krav og afskedigelser. Alt, hvad han har at sige, findes måske i selverkendelsen 'Det uperfekte menneske'. En lille bog med en enorm betydning. Det er ikke længere let at være Leth.