Det er ikke os, men nordmændene i Bergen, som har indstiftet Ludvig Holbergs mindefond, som hvert år uddeler en international pris for fremragende videnskabeligt arbejde inden for humaniora, samfundsvidenskab, jura og teknologi. Det er heller ikke os, men nordmændene, som i år har besluttet at tildele prisen på 4,5 millioner norske kroner filosoffen Jürgen Habermas, født 1929. Hyldest til Holberg Priskomiteens begrundelse lyder ikke som noget, Holberg kunne have fundet på: »Jürgen Habermas har skabt banebrydende teorier om diskurs og kommunikativ handling og dermed udviklet nye perspektiver på demokrati og ret«. I Danmark er det komedieforfatteren Holberg, ikke videnskabsmanden, som står i centrum. Men nordmændene har bevidst sat fokus på den lærde Holberg, samfundsvidenskabsmanden og juristen, og det er hensigten med legatet at minde om Holbergs arbejde med filosofiske og teologiske spørgsmål, som har haft moralsk indflydelse. Solidaritet og demokrati Holbergs tænkning fremstår som fornuftsbaseret og rationel, heftet op på argumenter, som er hentet fra dagligdagen. Han havde ikke så meget tilovers for intellektuelle forlystelser i form af teoretiske konstruktioner. Han førte strømmen af europæisk åndsliv ind i Danmark og Norge og blev dermed selv en vigtig skikkelse i sin europæiske samtid. Nordmanden Lars Roar Langslet har karakteriseret ham som »den store ensomme«. Og det er derfor, Habermas skal have legatet. Lettilgængelig er Habermas - i modsætning til komedieforfatteren - ikke just. Ved siden af sit filosofiske forfatterskab har Habermas løbende bidraget med kommentarer til den politiske debat i Tyskland og fremhævet fællesskabet, demokratiet og solidariteten, sat op mod pluralisme og globalisering som mulige trusler. 'Lammende vag' Men Habermas har ikke - igen i modsætning til Holberg - nogen humoristisk og letfattelig forklaringsmetode i sin politiske debat. Han ynder lange ord, hvor Holberg foretrak de korte, og hans fundamentale krav om en magtfri politisk offentlighed - den samme, Holberg drømte om - gengives med ordet »fundamentaldemokratisering«. Så ved De det! Prisen på 4,5 millioner kroner er dog formentlig fortjent. Den danske filosof Ole Thyssen hefter sig ved Habermas' enorme overblik - og hans stærke abstraktion. Han er ifølge Thyssen »lammende vag«, forstået på den måde, at han optager problemer fra den politiske debat og omformer dem til brug for sine filosofiske, abstrakte kategorier. Det minder måske ikke så meget om Holberg, som stort set gjorde det modsatte. Prisen overdrages til Habermas i begyndelsen af december.