0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Derfor burde Danmark være en vulkanø

De seneste tyve år er det lykkedes Island at lokke nogle af verdens bedste forfattere til øen, som i en uge ligner en aflægger af en international forfatterforening, hvor Paul Auster drikker dus med Nick Hornby, Margaret Atwood og Annie Proulx. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme her i landet?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amerikanske Paul Auster var en af deltagerne ved Reykjaviks syvende litteraturfestival. - Arkivfoto: Martin Lehmann

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dér står Paul Auster og taler med dæmpet stemme. Som en person, der lige er trådt ud af en af hans fortællinger.

Markante træk som altid, nu med en frostgrå tåge, der kommer krybende ind over hans hår.

Dér står hans kone, Siri Hustvedt. Lys, høj og nordisk i modsætning til lille, kompakte Nick Hornby, der er ved at få mere hår på hagen, end han har på hovedet.

Smilet bredt og humøret så højt, som var han på vej til en hjemmekamp med Arsenal.

Og spanske Javier Cercas, engelske James Meek, islandske Sjón. Hanne-Vibeke Holst fra Danmark.

Litterære berømtheder
De er alle hjemme hos den islandske præsident. Ólafur Ragnar Grimsson har huset fuldt af forfattere, og han nyder det.

De sidste rester af en Atlanterhavsstorm flår i præsidentboligen, der ligger helt isoleret på en flad, grøn pynt ud for Reykjavik, men det anfægter ikke præsidenten.

Uden manuskript taler han til de mange forfattere, der er kommet til Reykjavik til den syvende litteraturfestival på 20 år.

En festival, hvis størrelse er omvendt proportional med dens evne til at tiltrække nogle af verdens allerbedste forfattere.

Prestigefyldt job
Hanne-Vibeke Holst har været i Island tidligere, for hendes Louise-serie er blevet læst i de lokale folkeskoleklasser, men da hun i sin tid fik invitationen til festivalen, tænkte hun ikke nærmere over dét. Hun sagde ja tak og afventede programmet.

Det var først, da deltagerlisten kom, hun spærrede øjnene op. Dér stod hendes navn ved siden af Margaret Atwood, Annie Proulx, Auster, Hustvedt, DBC Pierre, Hornby, Antonio Tabucchi, Kari Hotakainen, Lars Saabye Christensen, Thomas Brussig og flere til. Wow.

Kunne man virkelig suge cremen af internationale og nordiske navne til Reykjavik og fejre litteraturen gennem en hel uge? Ja, det kan man faktisk. Igen og igen. Hvert andet år. Én af forklaringerne kan man se, når man kaster et blik ud over vandet fra præsidentboligen.

Den lillebitte hovedstad med de vel knap nok 180.000 indbyggere kan man følge kysten rundt fra det hvide træhus på den grønne pynt, men løfter man blikket bare en anelse, kan man se, hvor højt der er til loftet. Og lytter man til præsidenten, er der heller ikke noget spin over hans interesse for forfatterne.

Selvironisk gør Grímsson opmærksom på, at hvis forfatterne går rundt i Reykjavik, vil de se, at byen ikke opstiller statuer af folk som ham. Ikke af præsidenter - nej, hvis man vil være noget, altså sådan rigtigt, i Island, så skal man være poet. Forfatter. Dét er noget.

Magisk kraft
Og de har det ikke bare i munden, islændingene. På et smut rundt i det indre Reykjavik støder man igen og igen på butikker, der sælger bøger, og på hovedgaden skifter de ud i bogstativerne i forhold til, hvilke forfattere der lige i disse dage er aktuelle på festivalen oppe i Nordens Hus. De første dage står Atwood der, og tirsdag fylder hele Austers forfatterskab op sammen med alt fra Hornby.

Udvalget i boghandelen som sådan fejler sådan set heller ikke noget. Ønsker man at få 'Finnegan's Wake' med hjem på hotelværelset, er det bare at række op på øverste hylde. Og det meste af Philip Roth's omfangsrige produktion står der også til at tage med.

Jo, islændingene er et meget læsende folkefærd, men det er ikke derfor, de udenlandske forfattere kommer, for når man som Annie Proulx og Nick Hornby har solgt millioner af bøger, er der ikke mange eksemplarer at løbe efter i et land med 290.000 indbyggere.

Nej, det er landet og historien, der lokker. Hjemstedet for sagaerne, der står læderindbundne - meter efter meter - i reolerne hjemme hos præsidenten. Landet, der ligger et sted ude i Atlanten og herfra er i stand til at være hjemsted for politiske topmøder og spektakulære møder mellem excentriske stormestre i skak.

Da den litterære festival blev holdt for to år siden, var der også absolutte topnavne på programmet. Nobel