0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da præsten fik sit center

Et nyt Kaj Munk Forskningscenter er åbnet på Aalborg Universitet. Men hvorfor skal dramatikeren, digteren, præsten og besættelsestidsmartyren nu pludselig have sit eget center?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Digterpræsten Kaj Munk. - Foto: Polfoto

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en foredragssal på Aalborg Universitet, hvor et tidligt aftenlys trænger ind under grå persienner, sidder godt 50 mennesker iført jakkesæt og festkjoler på seks stolerækker med blåt betræk.

Foran dem står Kaj Munks barnebarn, tv-journalisten Arense Lund. Hun holder et manuskript i hænderne. Hun reciterer højt:

»Danmark - det er her, vi bor
det er her, hvor vi blev fødte
og hvor vores far og mor
første gang hinanden mødte
Far og mor igen til dem
havde også deres hjem
her i fædrelandet«.

Hvorfor lige Munk?
Uden for salen, hvor Aalborg Universitets Musikstuderendes Kammerkor står og venter på at træde ind, strutter skilte med teksten 'Indvielse - Kaj Munk Forskningscenter'.

Vi har forskningscentre for Søren Kierkegaard og H.C. Andersen.

Men hvorfor nu Kaj Munk? Hvorfor ikke et center for nobelprisvinderen Johannes V. Jensen? Eller Karen Blixen?

En del af svaret sidder i salen iført brun habit, lidt til venstre, på 3. række med benene over kors.

Det er Jesper Langballe - præst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Stor modvilje
Det er nemlig Dansk Folkeparti, der skaffede Kaj Munk et center.

I et forløb, hvor skattekroner flød ad andre kanaler end sædvanligt og spredte overraskelse, glæde og ... ikke så lidt modvilje.

Her i salen er der nu lutter smil og bifald fra Folketingets formand Christian Mejdahl og resten af publikum, mens Arense Lund sætter sig, og kammerkoret gør klar til at synge forårsdigtet 'Den blå anemone'.

Men hvorfor Kaj Munk?

Munks efterladenskaber
Samme morgen står den 43-professor dr.phil. Søren Dosenrode i et aflangt lokale med blege loftlamper.

Han åbner døren til et tungt pengeskab.

På nederste hylde flyder to slidte rejsekufferter af brunt læder side om side med tre sorte dokumentkasser.

Højere oppe ligger flere sorte kasser.

Og øverst, ovenpå en stabel gulnede papirer med krøllet håndskrift, ligger en sort kasket: Kaj Munks gamle studenterhue.

Usædvanlig komplet arkiv
Ideen til centret stammer ikke fra politikere, men fra en politolog.

En septemberdag tilbage i 1998 læser Søren Dosenrode tilfældigt i avisen, at Lise Munk er død.

Som så ofte, når et velkendt navn svæver over i historien, mærker han et lille vingesus og undrer sig over, at Kaj Munks hustru levede helt op i vor tid.

Så melder en anden tanke sig. For hvis Lise Munk har boet i præstegården i Vedersø ved den jyske vestkyst, og hvis arven af notater, breve, manuskripter efter Kaj Munk har ligget der, siden en gruppe naziterrorister myrdede ham i januar 1944 - hvad skal der så ske med dem nu?

Han kontakter familien. Sønnen Arne Munk fortæller, at hans fars gamle papirer ligger som et usædvanlig komplet arkiv på præs