Allerede i går kunne man i Ekstra Bladet læse, at Klaus Rifbjerg med 'Esbern' havde begået en bemærkelsesværdig roman. 'Esbern' foregår i begyndelsen af 1900-tallet og skildrer Esberns - alias frihedskæmperen Gustaf Munch-Pedersen - frisindede familie, deres venner og tjenestefolk. Generøs roman »En nostalgisk hyldest til det almindelige brede liv«, som Ekstra Bladets John Chr. Jørgensen kalder bogen som blot en af flere begejstrede anmeldere. »Netop som man troede, at manden var ved at snerpe sig sammen i vrantenhed, barsler Rifbjerg i dag med en roman så generøs, at man skal tredive år tilbage i forfatterskabet for at finde noget lignende«, lød det i Ekstra Bladet. Godt gået I dagens aviser fortsætter roserne i både Politiken, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, mens Rifbjerg får en del kritiske ord med på vejen af både Berlingske Tidendes og Informations anmeldere. Kristeligt Dagblad kalder 'Esbern' for »en modernistisk udgave af 'Matador'«. »Romanen er et flot litterært portræt af mellemkrigstiden, spækket med politiske analyser, psykologisk indsigt, sanselighed og vedholdende diskussion af æstetiske kvaliteter«, skriver Ove Christensen, mens 'Esbern' i Jyllands-Posten kaldes »en stor, historisk roman«. »Persongalleriet er stort. Der er stor- og småfuskere. Livsnydere og slidere. Brave og kedelige personager. Trådene er mange, og ikke alt knyttes sammen. Det er vist heller ikke meningen i dette stormvejr af en ordstrøm. Som 'Alea' (2003) er der tale om en større satsning. Det er godt gået af en mand på 75 år«, skriver Erik Svendsen. Nærmest sjusket sprog Informations anmelder er på én og samme tid anerkendende og irriteret over Rifbjergs roman. Han mener, at der »bestemt ikke er tale om Rifbjergs bedste bog«. »Den er rig og ujævn, fuld netop af gode scener, men også skæmmet af spændingsforladte lakuner, et nærmest sjusket sprog og underligt flakkende i sit ærinde«. »Både læseværdig og irriterende, altså - så kender man Rifbjerg igen - men ikke altid af de rigtige grunde«, skriver Tue Andersen Nexø, der mener, at Rifbjerg mest er optaget af sine mandlige romanpersoners kønsliv. Uudfoldet tidsbillede Den blandede oplevelse af romanen deler han med Berlingske Tidendes anmelder: »Skildringen af unge Esbern er romanens højdepunkt. Her udfolder Rifbjerg al sin sans og sensibilitet for unge mænds kroniske uskyld«. »Tvivlen, desperationen og den oprørte hudløshed (...) er stedvis malet fandens flot ud«, skriver Jens Andersen og tilføjer, at romanen aldrig får udfoldet den frisindede epoke i danmarkshistorien, som Rifbjerg så gerne vil huske danskerne på: »Det bliver i for høj grad ved de mange spredte avisudklip, skjulte og synlige hilsner til den tids digtere og alle kulisserne fra Korsbæk og omegn«.