Hvorfor kommer rod af sig selv, mens man må rydde op, hvis man vil have det ordentligt? Hvorfor ikke omvendt? Svaret ligger i matematikken. Der er uendelig mange måder, ting kan være rodede på, men kun ganske få, der svarer til vores opfattelse af orden. Chancen for, at en orkan f.eks. vil efterlade havens borde og stole i en af de uhyre sjældne formationer, vi bryder os om, er derfor meget ringe - men i princippet kunne det sådan set godt ske. Skabelsesmyter Da denne indsigt vel er så gammel som menneskene, er det ikke underligt, at man overalt på kloden har haft skabelsesmyter, hvor en eller anden åndelig kraft er blevet gjort ansvarlig for skabelsens mysterium. I Bibelen beskriver skabelsesberetningen netop, hvordan Gud i løbet af seks dage lader verdens fænomener opstå i al deres forskellighed. Kun i den allerførste sætning: »I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden« er det materialiteten selv, der måske kan siges at være temaet. Derefter er det netop spørgsmålet om dannelsen af ordnede forhold, der gennemgås: »Gud satte skel mellem lyset og mørket«, derefter mellem himmelhvælvingen og vandet og mellem jorden og vandet, osv. Tingenes sortering Det er måske på dette punkt mere end på noget andet, at den naturvidenskabelige opfattelse er på kollisionskurs med både den sunde fornuft og de gamle skrifter. I en af det 20. århundredes mest inspirerende bøger, som nu med 30 års forsinkelse er kommet i dansk oversættelse under titlen 'Mentale systemers økologi', formulerer den britisk-amerikanske antropolog, biolog, kybernetiker m.m. Gregory Bateson problemet således: »Hvis tilfældige hændelser fører til, at ting bliver blandet sammen, hvilke ikke-tilfældige hændelser har da bevirket, at tingene blev sorteret?«. Ikke-eksisterende information Næsten overalt i naturen er stoffet ordnet i mønstre, og forekomsten af disse mønstre var for Bateson en gåde, moderne videnskab har haft en kedelig tilbøjelighed til at undervurdere. Spørgsmålet om, »hvad ting består af«, har skygget for spørgsmålet om, »hvad mønsteret i tingene er«, sagde han. Det var netop via forsøget på at begribe mønstrenes spil, i livets såvel som kommunikationens sfære mere generelt, at Bateson nåede frem til sin berømte ide om information som noget, der grundlæggende beror på forskelle: Information er en forskel, der gør en forskel. De fleste forskelle omkring os bliver aldrig til information, men nogle få af dem - f.eks. den mellem tryksværten og avispapiret - bliver til information for os i den udstrækning, den kommer til at gøre en forskel i vores mentale system. Noget af det bemærkelsesværdige ved Batesons information er, at den ikke findes noget sted. Den kan ikke lokaliseres. Den ligger ikke i papiret og ikke i tryksværten, den eksisterer kun i det sekund, den gør en forskel for læseren. Bateson var ikke en religiøs mand i kirkelig forstand. Men netop spørgsmålet om, hvordan naturlige systemer ligesom mennesket har indbyggede mekanismer, der sikrer, at visse informationer ikke bare når frem overalt, så han som den naturlige kerne i 'det hellige'. Der er ting, der er hellige i den forstand, at de ikke kan eller skal indfanges i et fuldstændigt klart lys.