Hej igen! Så er kulturpausen slut. Lutret af lediggang og lemmedaskeri er Deres (næsten ikke overvægtige) BP tilbage. Om ikke i overhalingsbanen så i hvert fald i det listige nødspor, som vor læser altid kan ty til, hvis han har brug for en slapper og en litterær optankning. Hammann, Helle og Holmes Og nej, hvor har De meget at glæde Dem til i den kommende sæson. Vi bryder os ikke om namedropping, men lur os om ikke De her i reservatet vil støde på både Betty Page, Dostojevskij, Martin Hall og utrolige Morten Ramsland. Ikke at forglemme Kirsten Hammann, Helle Helle, Bjarne Reuter, Mycroft Holmes, Robert Langdon, Jørn Lund og lingerieksperten Orlando Bootie. For nu bare at nævne nogle få. Komparativ tankevirksomhed Og så til sæsonpremierens hede emne: danskhed. Der er mange måder at opdage sin danskhed på - hvis man da har en. En af dem, en klassiker også i litteraturhistorien, er via udlændighed. Det er uhyre nemt: Man anbringer blot sit legeme og sin tankekuppel et eller andet sted i udlandet. Alt kan bruges: USA, Grækenland, Malmø, ja selv Patagonien. Her placerer man sig enten vertikalt (liggestol f.eks.) eller horisontalt (ved bardisk, i billetkø eller lignende), hvorefter man 1) betragter sine nære omgivelser samt 2) indleder den komparative tankevirksomhed, som har for vane at gå i gang af sig selv, når man konfronteres med fremmed skik og brug. Ikke spor blufærdige fruentimmere Man kan også bare sidde ned og kigge sig omkring - eller måske ligefrem læse i en bog - som Deres Bibliopat i ny og næ gjorde det på den græske ø Lesbos den forgangne sommer. Det var sandt at sige ikke småting, vi opdagede om os selv, da vi omgivet af svært overvægtige, uhyre blege kvinder fra Midtengland lå og læste Tom Harris' fantastiske 'Hannibal' til den sagte lyd af den ubønhørlige græske sols langsomme brankning af de ikke spor blufærdige fruentimmeres enorme lår, arme, skuldre, baller, nakker og maver - bagpartier ikke at forglemme. Vi kom uvægerligt til at tænke på Georg Brandes formulering om »den sammenlignende litteraturbetragtning« fra den berømte forelæsning i 1871. 'Globaliseringen og den danske fortælling' Den har som bekendt »den dobbelte Charakter at nærme det Fremmede til os saaledes, at vi kunne tilegne os det, og at fjerne vort Eget fra os saaledes, at vi kunne overskue det«. Sagt på dansk: Vi lå i solen og forstod en hel del mere om os selv via alt det fremmede, som omgav os. Men lad nu det ligge. Lad os i stedet tage til Tersløsegaard i Dianalund på Sydsjælland. Her ligger stadig Ludvig Holbergs sommerbolig, og her havde landets undervisningsminister i starten af denne måned bedt tre litterater om at fortælle om tre af nationens store forfattere. Under den fælles overskrift 'Globaliseringen og den danske fortælling' berettede Jens Andersen om H.C. Andersen, Thomas Bredsdorff om Ludvig Holberg og Lasse Horne Kjældgaard om Karen Blixen. Hip til nutidens fremmedforskrækkelse Det var en stor oplevelse. Publikummet bestod af deltagerne i Undervisningsministeriets årlige Sorø-møde, og de fik sandelig noget for femogtyveøren. De tre forelæsere var vidende og veloplagte. Da de var færdige, stod det lysende klart, at både Holberg, Andersen og Blixen blev danskheds-leverandører og danske litterære klassikere, fordi de så det særligt danske gennem det fremmedes prisme. Andersen fik endelig hul igennem til sine eventyr efter mødets med Orientens bazarer, moralisten Holberg var bestandigt inspireret af den europæiske oplysningstids fremmeste tænkere, og fantastiske mor Karen skabte sin særlige tone på syv tusind kilometers afstand af Danmark - nede i det dybe Afrika. Både Jens Andersen, Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard sluttede af med hip til nutidens fremmedforskrækkelse. Brandes' metode Efter foredragene var der klapsalver - og (alt for lidt tid til) debat. Også den borgerlige minister klappede. Det tænkte vi en del over. For det som Bertel applauderede, var jo intet mindre end tre indlæg i den standende kulturkamp. Ikke nok med, at de tre litterater selv fremstod som venstredrejede ambassadører og udøvere af Brandes »sammenlignende litteraturbetragtning«. De overbeviste simpelthen tilhørerne om, at også Holberg, Andersen og Blixen skabte deres værker ved at bruge Brandes' metode: Trioen trak det fremmede til sig, mens de fjernede sig fra deres eget, så de kunne overskue det. Langballe ville have anet en stor konspiration Claes Kastholm Hansen, der jo af Brian Mikkelsen er gjort til formand for Kunstrådets litteraturudvalg, havde muligvis færten af, hvad det var der foregik, men fik det ikke rigtigt formuleret. Fra vor stol i teltet kunne vi ikke lade være med at tænke på, hvad der dog ikke kunne være sket, hvis landsbydegn, undskyld sognepræst, supernationalist og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe havde været til stede! Langballe, der er en sjælden kombination af gemytlighed og fanatisme ville have anet en stor konspiration og talt dunder, til teltet havde løftet sig. Hvorfor læser de 'Da Vinci Mysteriet? Nuvel, man kan ikke få det hele. Her i hulen glæder vi os under alle omstændigheder over, at landet efter skandalen Tørnæs igen har en kompetent undervisningsminister. Bertel er bare kanon. Og så tilbage til de store engelske kvinder på den græske strand. Hvilken bog læste flere af dem i? 'Da Vinci Mysteriet' selvfølgelig, men hvorfor de lige præcis gør det, vender vi tilbage til ved en senere lejlighed. Næste uge: Mere om Blixen ... Quiz 1: Med bind for øjnene på cykel gennem Aalborg. Hvilken ny dansk roman, som De altså bare må se at få læst? Quiz 2: Han spiser til middag uden at bekymre sig over, at det øverste af hans kranie er fjernet så hjernen er blottet. Hvem er hans gyselige vært? Dramatisk efterlysning Kære bibliopat Måske kan du eller dine oplyste og kultiverede læsere hjælpe mig: Det er en myte af en slags, som jeg ganske tilfældigt hørte i tysk radio en morgen for flere år siden, og som jeg siden forgæves har forsøgt at lokalisere/ identificere. I et isoleret (ø)samfund er straffen for utroskab, at kvinden (sikkert kun kvinden!) styrtes ud over en høj klippe, efter at hun har haft to (eller er det fire) dage til at angre og blive tilgivet af den forurettede ægtemand. I dette tilfælde kan ægtemanden ikke findes, og hun bliver styrtet ud over klippen. Få timer senere ses hun tilbage i huset passende sin daglige dont. Manden har brugt de to dage til at flette et net og spændt det ud under klippen, og således reddet hende. Der er sikkert flere detaljer, men det er grundstoffet. Er det en myte, en novelle eller hvad? Det var i sydtysk radio (Bayern), jeg hørte fortællingen. Jeg ved godt, at der er pause til 13. august, men nu har jeg ventet så længe, så det kan også vare dyrehavstiden med. Med sommerlig hilsen Per Brink Abrahamsen En borg, der kan forsvares ... Kære Bibliopat Der findes, vil jeg mene, to bibliopattyper. Dem, der bruger bøgernes liv med heftighed og efterlader dem æselørede, med slidt omslag, og så dem, der, nå ja, passer lidt bedre på dem. Gammelgedden er ved at læse 'Jonathan Strange & Mr Norrell', og det er en glæde. Mr Norrell er dog en irriterende vissenpind af en mand, med hvem jeg kun har haft ringe empati. Indtil i dag. Mr Strange, magiker af den første type og Mr Norrells elev, får på strategisk vis tvunget Mr Norrell til at udlåne fyrre bøger fra hans bibliotek med mange tusinder af bøger om magi: »I should not wish to take more than forty«, continued Strange in a matter-of-fact tone. »Very wise, sir«, said Lord Liverpool. »Very wise. Do not take more than you can conveniently carry about«. »Carry about!«, exlaimed Mr Norrell, more shocked than ever. »But surely you do not intend to take them from place to place? You must put them in a library the moment you arrive. A library in a castle would be best. A stout, well-defended castle...«. »But I fear they will do me little good in a library«, said Mr Strange with infuriating calmness. »I shall be in camps and on battlefields. And so must they«. (...) How the dinner went after that Mr Norrell knew very little. (...) He wished he had never undertaken to revive English magic. He wished he had stayed at Hurtfew Abbey, reading and doing magic for his own pleasure. None of it, he thought, was worth the loss of forty books. After Lord Liverpool and Strange had gone he went to the library to look at the forty books and hold them and treasure them while he could«. M.v.h. Esox, Nordsjælland Hjemme hos Márquez Kære Bibliopatty Tak for serien om Arthur C. Clarke, den morede jeg mig over. Kan du ikke lave flere lignende forfatterbesøg rundt omkring i verden? Hvad med Gabriel García Márquez ? Er der noget nyt fra ham? Han er en af mine yndlingsforfattere. Regnfulde sommerhilsner Jane Carlsen Sandemose og egernet Kære Bibliopat Kan du hjælpe mig med at finde ud af, i hvilken roman Sandemose beskriver sit forhold til et egern, der har taget ophold hos ham? Det er en sjov lille historie, som jeg har læst for så mange år siden, at jeg ikke længere kan huske, i hvilket af hans værker den fandtes. Med venlig hilsen Lise Ovesen Lidt om vejret Kære bibliopat! Tak for den kostelige beskrivelse af besøget hos Sir Arthur, ikke i Tintagel, men i Colombo. Tre danske bøger, der handler om vejret? Jeg kunne have begyndt med 'Frøken Smillas fornemmelse for sne'. Men er den ikke for nem? I stedet foreslår jeg tre gode digtsamlinger: 1) Viggo Stuckenberg: 'Sne', 1901. 2) Johs. V. Jensen: 'Den jyske Blæst', 1931. 3) Rolf Gjedsted: 'Hvid regn', 1992. Så har vi tre forskellige vejrtyper samlet under én genre, nemlig lyrik. M.v.h. Michael Bjørk