»De red i skarpt trav hen ad landevejen og drejede så ind gennem skoven. Da stod solen op bag dem«. »Det blev en pragtfuld tur, de havde alverdens mennesketomme skove helt for sig selv, og det var de rigtige skove. Ikke Dyrehaven, snarere Hareskoven, men alligevel langt bedre«. »Man skal i skove kunne få fornemmelsen af, at der ikke har været mennesker før en selv, det er i virkeligheden selve skovens væsen. De red ad en lille sti, som snart blev helt borte«. »De red over ujævne terræner, hvor skoven var fældet, og hvor morgensolen faldt over de flade træstubbe, og hvor der var krat af vilde hindbær«. Knud Sønderby: Midt i en jazztid (1931)Aldrig synlige sugemærker Det er Peter Hasvig og Vera Bagge, som rider med solen i ryggen en årle sensommermorgen igennem skoven ned til deres eget sted ved en lille sø oppe i Nordsjælland. Her vil de spise kiks, ryge cigaretter og drikke madeira, mens Vera kribler, når Peter kysser hende. På munden eller på barmen. Men som vi ved fra et andet sted i denne dejlige debutroman om unge mennesker i deres livs danske sommer, så giver han hende aldrig sugemærker, hvor andre kan se dem! Endnu en sommer på badeanstalt Knud Sønderby er dansk litteraturs modernistiske vejrprofet. Ikke mindst her i romanen om Peter, som rastløs pendler mellem kvinder, mens vejret skifter og reflekterer hans følelser. De er nemlig som det danske vejr, ustadigt, vekslende, lunefuldt. Romanen begynder tidligt på sommeren i juni, hvor Peter tager en dukkert ved badeanstalten på Strandvejen skråt over for Danmarks Akvarium. Her møder han sin gamle flamme, som han lidt flovt har forladt, den traurige Ellen, pigen han første gang var i seng med. De indgår et væddemål. Hvis ikke de to finder en partner for altid inden for et år, vil de finde sammen igen. Alt går anderledes. Ellen gifter sig pragmatisk med en 35-årig handelsrejsende med penge, mens Peter sidder endnu en sommer på en badeanstalt og stadigvæk ikke ved, hvad han skal med sit liv, nu da både Ellen og Vera er væk. Whisky med citronvand 'Midt i en jazztid' blev modtaget meget negativt af kritikken dengang i 1931. Den blev kaldt depraveret og dekadent, et sindbillede på borgerskabets unge, som ryger og drikker for meget, læser for meget Hemingway og dalrer erotisk rundt på må og få. Helt hen i vejret på grænsen til det forkerte! Bortset fra golf og fodbold er der næsten ikke den gode sportsgren, som ikke er med i bogen. Der ros kano og kajak, der spilles tennis, der svømmes, der stås på ski både hjemme og i Nordsverige, og så rides der en del på hest, sådan som det er beskrevet ovenfor. Selvfølgelig drikkes der også whisky (med - afskyeligt - citronvand!) og danses til jazzmusik og kysses og krammes og sådan. Men 'Midt i en jazztid' er i hele sin stil mere sund og sporty, end rygtet fortæller. Sommeren er ung, nærværende og varm Ungdommen foretager sig noget, når de går ud ad døren. Både i regn og slud, snevejr og frost, morgensol og sol på stranden og i tåge og efterår. I 'Midt i en jazztid' findes der faktisk ikke dårligt vejr, kun forkert tøj! Piger trækker i røjser fra Julius Kopp, og mænd spankulerer i regnfrakker fra Illum. Huen godt ned om ørerne og så derudad; det danske vejr er vandrevejr. I hvert fald hos Knud Sønderby, som skrev et par romaner til for så at gå til de evige essaymarker, hvor mangen en dansk forfatter parkerer penalhuset, når livets efterår trækker op. Det gjorde det som bekendt alt for tidligt for Sønderby. Allerede i en alder af 35 år skriver han med nostalgi i 1946 om 'Forsvundne somre', og 20 år senere dør han. Men her er sommeren endnu ung, nærværende og varm, tidligt om morgenen, hvor Vera vistnok elsker Peter, som vistnok også på sin egen jazzede facon elsker hende.