0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Potter klar til den store finale

De fleste anmeldere tager godt imod J.K. Rowlings næstsidste bind i Harry Potterserien, der udkom natten mellem fredag og lørdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

LÆNGE OPPE. Forfatteren J.K. Rowling læste op af 6. bind af Potter-eventyret for en udvalgt skare af dedikerede fans på Edinburgh Castle. Foto: Douglas Robertson

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det hører ikke til hverdagskost, at nogle af store, internationale aviser sætter deres førende litteraturkritikere til at anmelde en børnebog.

Men 'Harry Potter and the Half-Blood Prince' er på den anden side heller ikke nogen helt almindelig børnebog.

Glade anmeldere
Den sjette bog fra J.K. Rowling er romanen, der har fået millioner af børn verden over til at læse og forvandlet sin forfatters status fra ingenting til ikon og fra fattig til fantastisk rig.

Og skal man tro verdens anmeldere, der brugte natten mellem fredag og lørdag til at læse bogen, som blev frigivet kl. 00.01 britisk tid, vil forfatterens og Potter-bøgernes ry kun tage til, i takt med at læserne får gnavet sig igennem de godt 600 sider i den næstsidste Potter-bog.

Enestående univers
I The New York Times skriver hovedanmelderen, den ellers benhårde Michiko Kakutani, at Potter-bøgerne formår det samme som de store klassiske børnebøger - at frembringe en fantastisk og helt enestående verden, der er lige så detaljeret og usandsynlig - og lige så dødelig - som vores egen. Og Kakutani sætter Potter-verdenen i klasse med universer som dem, man finder i 'Troldmanden fra Oz' og 'Ringenes Herre'.

Kakutani skriver, at bind 6 kan have en tendens til lidt for mange forklaringer, hvilket ifølge anmelderen kan skyldes, at bogen er den næstsidste i serien.

Håndgribeligt virkeligt
Kritikeren på The New York Times mener, at nogle af Dumbledores taler til Harry bærer lidt for meget præg af at lægge spor ud til det afsluttende bind eller til at få lukket nogle af de løse ender fra tidligere bøger.

»Men den slags passager glemmer man imidlertid hurtigt, efterhånden som handlingen flyver af sted og tager skrækkelig fart på de sidste sider af dette bind«, skriver Kakutani.

Hun mener, at bøgernes spænding ikke alene skyldes, at læseren vil vide, hvem der nu dør, eller hvordan et eller andet mysterium vil blive løst, men at den i lige så høj grad skyldes, at Rowling har skabt en historie, der drives frem af bogens personer.

En historie, hvor personernes individuelle valg er udslagsgivende for, hvordan deres liv former sig. »En historie, der skaber en appetit på at vide mere om disse folk, som er blevet så håndgribeligt virkelige«.

Det endelige opgør
I The Observer skriver litteraturredaktøren, Robert McCrum - efter at have brugt den første halvdel af sin anmeldelse på at ironisere let over HP-fænomenet - at Rowling med sin sjette bog havde tre opgaver.

At holde sit varemærke intakt og at skabe et plot, som kunne lægge op til den ultimative konfrontation i bind 7, hvor Harry Potter skal tage opgøret med lord Voldemort, den onde selv.

Og endelig skulle hun levere en bog, der fungerede på sine egne betingelser.

»Rowling har ingen problemer med de to første. Hendes fans vil være begejstrede. Efter en lidt ujævn begyndelse smutter Rowling i højeste gear på de første 200 sider ud fra princippet om, at hvis noget ikke er i stykker, er der ingen grund til at ændre det ...«, skriver McCrum blandt andet.