Bookcrossing - hvad er det nu, det er? Det er en slags sport for bogelskere, som består i at efterlade bøger på offentlige steder, så de kan blive fundet og læst af andre, der senere kan slippe dem løs igen, så nye læsere kan finde dem. Og så fremdeles. Ideen er amerikansk, men er slået an over hele verden, så der nu er 368.000 tilmeldte medlemmer, som har indregistreret langt over 2 millioner bøger. Selve ordet 'bookcrossing' blev sidste år optaget i Concise Oxford English Dictionary, så nu er det sikkert og vist, at det findes. Tutmarie og Majosim Det store fælles mødested er i cyberspace, på websitet www.bookcrossing.com - men man kan skam også mødes i den virkelige virkelighed. Den anden tirsdag i hver måned mødes bookcrossere i København på en udvalgt cafe, og en lun aften i juni gik jeg så også hen på Bankeråt for at se, om det var sjovt. Det var det. Der blev snakket og fortalt. Ved bordet sad de to ihærdigste bookcrossere i Danmark, kendt på sitet under navnene Tutmarie og Majosim. De har hver indregistreret 3-400 bøger, og forklaringen på det var bare en af aftenens gode historier. De havde i sin tid reddet et helt læs bøger fra at blive kasseret fra en antikvarboghandler (man smider da ikke bøger væk!), og nu lod de så læsset vandre ud i verden i mindre portioner. Var det så ikke bare noget bras, siden det skulle have været kasseret? Nej, sagde Tutmarie, »one man's trash is another man's treasure«, og man kan aldrig vide, om en bog lige præcis finder en lydhør læser et sted i kæden. Boglæsernes mangfoldighed Netop. Noget af det fascinerende ved at hoppe rundt på sitet er det indblik, man får i boglæsernes mangfoldighed og forskellighed her i verden. Mange af de bøger, der bliver indregistreret, dvs. udstyret med et ID-nummer, så man kan følge deres vej, får kommentarer med på vejen af finderne, og de kommentarer spænder vidt. Andre bøger forsvinder sporløst, allerede første gang de bliver 'releaset', og det bekymrer selvfølgelig en engageret bookcrosser. Men vi snakkede lidt om årsagerne: Måske er folk hæmmede ved tanken om at skulle gå ind på en engelsksproget hjemmeside (men det er nu ikke så svært, og man må gerne skrive kommentarer på dansk!). Måske har finderen slet ikke en computer. Måske bliver en finder så glad for en bog, at hun/han ikke vil af med den igen. Måske har finderen bare ikke lyst til at melde sig til hæren af bogtosser (men man kan også kommentere anonymt!). Bogen på broen Eller også går der bare lang tid. Majosim og Tutmarie havde efterladt en bog et snedigt sted midt på Karlsbroen i Prag, men der kom ikke nogen reaktion - før 14 måneder senere. Finderen skrev, at bogen var i fin stand trods det lange udendørs ophold. Men det kunne jo også være, at bogen havde været fundet og læst - og lagt tilbage igen - flere gange, før nogen gik ind og meldte sig på sitet ... Midt i det hele kom en anden cafegæst hen til bordet. Han havde kigget på vores bogstabler og det gule bookcrossing-skilt og var blevet nysgerrig. Han fik en kort forklaring og syntes, at det lød som en vældig god ide. Det sker ikke så sjældent, sagde Tutmarie, der også er den utrættelige organisator bag de månedlige møder. Fristende førsteudgave En bookcrossing-komsammen er selvfølgelig også en god lejlighed til at bytte bøger. Jeg havde forinden i mit stille sind svoret på, at jeg ikke ville tage nogen bøger med hjem, der var i forvejen alt for mange, der lå og ventede på at blive læst af mere eller mindre professionelle grunde. Men i Majosims stabel lå der en med ID-nummeret XXX-2208544, og den var for nostalgisk fristende. Så da øllet var drukket, og aftenen gik på hæld, travede jeg alligevel hjemad med førsteudgaven af Palle Jessens avantgardedigtsamling 'Skæv dans på hårde ringe' i tasken. Den havde jeg ikke haft i hånden i umindelige tider, men nu skal den altså nydes igen. Og bagefter må jeg finde et passende sted at slippe den løs.