De ser ikke godt ud, de store gule og røde klistermærker med 'udsalg' på ruderne. Det gør sådan nogle klistermærker aldrig. Men slet ikke på en ejendom og et antikvariat, der er blevet sat i stand for i alt 18 millioner kroner. Med specialstøbte græske figurer på facaden. Hædret for sin restaurering af Frederiksberg Kommune. Og fyldt med kostbare gamle bøger. Besat af bøger Når man så ved, at klistermærkerne i virkeligheden reklamerer for et ophørsudsalg, er de endnu mere skæmmende. Det var drømmen, at Frederiksberg Antikvariat om få år skulle være det førende blandt Nordeuropas antikvariater. Det fornemmeste. Men om to måneder er det slut. Og når den sidste bog er solgt, er der kun historien tilbage. En historie, der handler om en ensom ingeniør og hans besættelse af gamle bøger. Og om hvordan en pludselig kæmpearv gav ham adgang til at købe samlinger af kostbare værker, mens han både ødselt og gavmildt finansierede store dele af den danske antikvarbranche. Underskudsgaranti Ingeniøren med antikvardrømmene hed Bjarne Saxhof, som for halvandet år siden døde pludseligt, 50 år gammel. Og tilbage i antikvariatet - mellem 100.000 bøger - står hans partner Jes Jessen. En mand, der ifølge de advokater, der nu skal udrede den tiloversblevne formue efter Saxhof, har været med til at udnytte den rige bogsamler. Blandt andet med en kontrakt, der også efter Saxhofs død sikrede Jessen en dækning af antikvariatets underskud, indtil han selv kunne gå på pension i 2011. Det er den slags kontrakter, advokater slet ikke bryder sig om. Og advokater er ufrivilligt blevet Jes Jessens tætteste forretningsforbindelser, siden Bjarne Saxhof pludselige død. Som skifteværgen for den fond, som resten af Saxhofs formue havner i, advokat Steen Christensen siger: »Bjarne Saxhof skal i hvert fald ikke fortsat være mæcen for et antikvariat, der fortsat forsøger at blive Nordeuropas fornemmeste«. Vanvittig drøm Jes Jessen har indvilget i at fortælle Politiken om begivenhederne, der har ført til Frederiksberg Antikvariats lukning. Han går foran gennem de smukke, højloftede lokaler, klædt i sort fra top til tå, og en smøg og et askebæger i hånden. Vi sætter os om i den velrenoverede baggård til Frederiksberg Antikvariat, hvor han med sin nasale stemme fortæller bramfrit om Saxhof, sin egen tvivlsomme rolle og en branche med store armbevægelser. Det sker over en flaske champagne, for det var det eneste der var i køleskabet. »Selvfølgelig har jeg hele tiden vidst, at den her drøm var for vanvittig. Det kan godt være, at jeg har udnyttet Saxhof, men det er ikke i en grad, jeg skammer mig over, når jeg ser, hvad andre har gjort«. »Ethvert menneske, der ejer en masse penge, har sgu lov til at give dem til nogle antikvarboghandlere«, siger Jes Jessen, som 17. september drejer nøglen om i antikvariatet, der åbnede med den koleriske bog-original Nørballe i 1942. Masser af sjov Det var Jes Jessen, Bjarne Saxhof søgte, da ingeniøren arvede en masse millioner kroner af sin onkel og ville overtage Nørballes antikvariat. Det vil sige hele ejendommen på Gammel Kongevej 120. Jes Jessen havde ellers i løbet af 25 år opbygget en udmærket forretning i Nansensgade, hvor han havde antikvariat og forlag og var medejer af en ejendom. Han var oprindeligt typograf, men arbejdede i ti år på Psykiatrisk Modtagelse på Rigshospitalet, mens han stille og roligt byggede sit boglager og en stor viden om antikvariske bøger op. Og som han selv siger, var det aldrig hans drøm at sidde og bytte bøger i en fugtig kælder. Han ville være en af de store i antikvarbranchen i Danmark, og da han fandt ud af, at det var småt, udbyggede han sit netværk blandt internationale antikvarboghandlere verden over. »Jeg havde rigelig med sjov i Nansensgade. Men Saxhof lovede mig, at vi ville blive stinkende rige på Frederiksberg. Og alting bliver selvfølgelig nemmere, når man er sammen med folk med mange penge«, fortæller Jes Jessen grinende. Det underlige samlerfolk Rig var Saxhof sådan set i forvejen. Men for den boggale mand var kombinationen af en erfaren antikvar med gode forbindelser, et kendt antikvariat og hans egne mange millioner kroner den lige adgang til de dyre bogbind, det var svært at komme i nærheden af. »De der samlere er underlige og har alle en drøm«, konstaterer Jes Jessen. »Så med Frederiksberg Antikvariat var det ligesom med mange af de store antikvariater i udlandet - de er ejet af folk, der har masser af penge, og som bare synes, at det er sjovt«. »Ligesom andre rige synes, det er sjovt at eje en restaurant. Lige meget om den kører rundt eller ej. Men hvorfor Bjarne Saxhof valgte mig til sin drøm, det har jeg egentlig aldrig forstået«. Godt netværk Valget gjorde, at Jes Jessen med Saxhof som sponsor kunne opgradere sit ellers privilegerede liv i Nansensgade. Det betød, at de to partnere tog Concorden, når de sammen skulle på bogjagt i New York. Og det var sjovt, forsikrer Jessen. Saxhof havde nemlig altid brystlommen fuld af tusindkronesedler. »Men jeg havde jo allerede de gode forbindelser i forvejen. Og det var jo sådan set dem, Bjarne Saxhof var interesseret i. Jeg havde allerede prøvet at holde champagneparty på værelset på Waldorf Astoria, når jeg regnede med at gøre en god handel«. »Mine gode forbindelser har altid syntes, at det var sjovt at have mig med. På unge mennesker virker det, jeg fortæller, måske alt for let, men jeg kan love dig, at jeg har arbejdet hårdt i årevis for at bygge det netværk op«, siger Jes Jessen, der ikke anstrenger sig synderligt for at mystificere sit fag. Antikvar eller cirkusartist Først og fremmest handler det om at vide noget om de bøger, man har til salg. Ellers er det lige som at spille lotto. »Hvis jeg skal sige noget, som jeg måske vil fortryde, så er det nok sådan ude i verden - uanset om man handler med biler, kufferter, dametøj eller antikvariske bøger - det kræver noget mere«. »Man skal være lidt cirkusartist. Alle vælger det sted, hvor man kan levere varen, men også - hvad skal jeg sige - der, hvor man kan pakke den verbalt ind«, siger Jes Jessen. Har en antikvar for eksempel fat i den rigtige bog, det rigtige bind, så er det godt. Men hvis bogen også har den rigtige historie, så er den ti gange så meget værd. Jes Jessen nævner som eksempel, at hvis man har en bibel, som Christian den Fjerde har rejst rundt med, så er det ikke uinteressant, hvis man også ved, at Struensee har haft fat i den. Druk, dans og musik Jes Jessen er stille et øjeblik. Tankerne stikker i alle mulige rækker, og associationerne står i kø. Han smiler lidt, mens han tænker over, hvad der egentlig skal til for at gøre sig i den internationale antikvarboghandlerbranche: »Man skal kunne nogle få dansetrin, spille lidt på harpe og så i øvrigt kunne drikke lidt, og alligevel huske, hvad der bliver sagt. Hvis man kan det, så skal man kun have lidt held og lidt andre småting, så kan man lave nogle gode forretninger, lige meget om det er i Moskva, eller hvor fanden jeg ellers har handlet bøger«. Og så hjælper det selvfølgelig gevaldigt, når kunderne i butikken tilhører den socialklasse, der løber rundt med brystlommen fuld af tusindekronesedler. Folk som Bjarne Saxhof. Forblindelsen »Første gang vi var i New York på en messe, forsvandt Bjarne i nogle timer. Og da han kom tilbage, havde han købt for 3,5 millioner kroner bøger og slet ikke beskæftiget sig med priserne. Det var bare bøger, han gerne ville have«. »Vi regnede ud, at han formentlig havde betalt en million kroner for meget for sagerne, så jeg gik med ham tilbage og fik reduceret priserne«, fortæller Jes Jessen, hvis egen yndlingsroman ikke er uden inspiration fra den verden, han selv er en del af. Det er 'Forblindelsen' af Elias Canetti, der handler om den rige bibliofil Hr. Klein, som helst vil være omgivet af sine bøger. Men han bliver trukket væk fra dem af sin husholderske og siden franarret alt, hvad han ejer. I slutningen af 2003, tre et halvt år efter købet af Frederiksberg Antikvariat, døde Bjarne Saxhof alene i en lejlighed i Schweiz. Uden at være i nærheden af at skabe et af verdens førende antikvariater. »Det vanvittige er, at Bjarne pludselig går hen og dør. Ellers skulle det nok være gået«, mener Jessen, der troede, at han var sikret frem til sin pensionsdag med den aftale, han i sin tid indgik med Saxhof. Donationer til velgørenhed Da opgørelsen af Saxhofs bo begyndte, var Jessen nødt til at sælge sin andel i antikvariatet, og han kunne kun se til, at selve ejendommen på Gammel Kongevej ligeledes blev afhændet. Den ny ejer har siden hen givet Frederiksberg Antikvariat en drastisk huslejestigning, som har medvirket til, at antikvariatet ikke længere kan fortsætte. To bobestyrere arbejder fortsat med at registrere Saxhofs bo, der blandt andet indeholder landets største og dyreste bogsamling på 15.000 bind til en anslået værdi af 200 millioner kroner. En anden advokat er sat ind som skifteværge for den fond, der får, hvad der er tilbage af Saxhofs formue. Pengene skal formentlig gå til forskning i kræft og Parkinsons sygdom og energiforskning på DTU, hvor Saxhof arbejdede, før han helligede sig bøgerne. Og i det arbejde er Jes Jessens fordelagtige kontrakt blevet annulleret og erstattet af et forlig. Den er underskrevet samme dag, som Politiken er på besøg og fejret med advokaten på Husmann's Vinstue med en diplomatisk frokost. Tilbage til kælderen »Ja, advokaternes version er jo, at jeg tager fra boet. De udlægger det nærmest som om, jeg tager fra Kræftens Bekæmpelse. Men en mand, der er så rig, har da lov til at give en antikvarboghandler nogle penge. Og han har da lov til at købe, hvad fanden han vil«. »Når det gælder bøgerne har Bjarne stort set fået mine forbindelser. Han har privat kunnet gå ud og købe dyre sager med nogle rabatter, han ikke ellers havde adgang til«, argumenterer Jes Jessen. Efter et stykke tid fortsætter han: »Jeg kunne have været stinkende rig. Jeg har jo haft problemer med Bjarne, og jeg har hjulpet ham, når han havde det dårligt«. »To gange blev vi så uenige, at jeg sagde op, og da kunne jeg have fået en ny Porsche og dobbelt så meget i løn. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke har udnyttet Bjarne, det har vi alle sammen. For det var så nemt, så man ikke drømmer om det«. Nu skal antikvariatets omkring 100.000 bøger bare sælges på ophørsudsalg. Og Jessen opfatter sig som skraldemanden. »Når det er overstået, skal jeg tilbage i nogle små lokaler i Nansensgade. Og der vil jeg lave en ny forretning kun med interessante ting. Mere sexede ting, som en af mine venner siger«. Jes Jessen bliver siddende i baggården, mens jeg rejser mig og takker for champagnen. »Det var en Crémant«, siger han venligt.