Den Norske Forfatterforening modarbejder sine egne medlemmers vilkår. Det mener den norske succesforfatter Unni Lindell, der har meldt sig ud af foreningen i protest og samtidig forårsaget hed debat i de norske aviser. 'Modarbejder egne medlemmer' Unni Lindell, som senest har fået krimien 'Nattens søster' udgivet på dansk i 2003, har for nylig skrevet kontrakt med forlaget Piratforlaget, hvor hun får højere forfatterhonorar, end den norske normalkontrakt tilsiger. Fra Forfatterforeningens ledelse har udmeldingen imidlertid været, at et brud på normalkontrakten ville betyde eksklusion af foreningen. »Da jeg ikke ønsker den ydmygelse, en eventuel udsmidning vil medføre, vælger jeg hermed at melde mig selv ud. Også i fremtiden vil jeg forhandle mig til de bedste aftaler i Norge og i udlandet«. »Jeg synes, det er underligt at opleve, at styret i DNF faktisk modarbejder sine egne medlemmers mulighed for at opnå bedre vilkår«, skriver Unni Lindell i et brev til Foreningen. Donationer til de rige Den norske forfatters udmeldelse skal også ses som en konsekvens af, at hun de seneste år har skullet betale en mindre formue til Forfatterforeningens Solidaritetsfond. Fonden uddeler hvert år fire mio. kr. i stipendier til norske forfattere, og pengene kommer fra forfatternes bogklubudgaver. En procentdel af forfatterhonorarerne går til fonden, og Forfatterforeningens medlemmer betaler ekstra meget til solidaritetsfonden. Ifølge avisen Dagbladet har Lindell selv betalt mere end 30 pct. af sine bogklubindtægter til fonden, og den norske forfatter har desuden været stærkt utilfreds med, at nogle af modtagerne af fondens stipendier har været forfatterkolleger, som ikke har været økonomisk trængende, men derimod forfattere, som både har haft pæne royaltyindtægter og indtægter ved at få en aktuel bog ud som månedens bog i bogklubben. For dårlige bøger Den norske forfatter Tove Nilsen mener på linje med Lindell, det er på tide at diskutere fordelingen af stipendierne. »Det er ikke sikkert, det er benhård kommercialisme, der er årsag til, at de ikke sælger. Det kan være, at de ikke skriver bøger, som er gode nok«. »Det er kunstigt åndedræt, når en relativt stor gruppe forfattere ikke kan klare sig, men må leve af stipendier år efter år. Dette tør ingen sige højt, men det har været et tema ved kaffebordene længe«, siger Tove Nilsen til Dagbladet.