Litteraturen får nu sit svar på tv-serien 'Krøniken'. Et ambitiøst romanprojekt med fællestitlen 'Slægten' vil fortælle Danmarks og danskernes historie fra omkring 1069 til midten af det 20. århundrede. Læserne skal være med til alle de store begivenheder i landets historie, og gennem personerne i 'Slægten' bliver læserne øjenvidner til alt fra togterne mod venderne til mordet i Finderup Lade. Bestsellere »Det er et stort eksperiment, hvor vi forener skønlitteraturen med den faglitterære metode«, siger historikeren Rasmus Dahlberg, som er adm. direktør i firmaet 'Det Historiske Hus'. Firmaet arbejder sammen med forlaget Aschehoug om det store projekt, som bliver sat i gang 6. juni med romanen 'Den hellige Knud'. Romanen er skrevet af Maria Helleberg, som i forvejen har kolossal succes med sine historiske romaner, senest mammutudgivelserne 'Kærligheds-barnet' og 'Dronningeskolen'. Det er bøger, som er solgt i over 100.000 eksemplarer. Ramasjanghistorie Maria Helleberg ser 'Slægten' som en mulighed for at fortælle om Danmarks historie for især den yngre generation af læsere. »Det er skønt, at jeg får muligheden for at skrive en tænksom ramasjang-historie til dem, der ellers kun er vant til at se tv«, siger hun. »Til 'Slægten' har vi skabt en fiktiv adelsslægt, som holder sig tæt ved magten gennem alle 1.000 år«. »Man kan sige, at vi har reportere med på stedet til de historiske dramaer - når kong Knud myrdes i Albani Kirke, og når Dannebrog falder ned i Estland«, fortæller Rasmus Dahlberg. 'The Dane' Hovedhistorien i romanerne er dog beretningen om 'Slægten', mens danmarkshistorien får lov at agere bagtæppe og personer som Absalon og Esbern Snare for en gangs skyld må nøjes med at agere bipersoner. Den fiktive slægt har fået navnet 'Dane', og den bliver grundlagt af en ung kriger, som vågner op i en bæk i England i 1069. Han har ingen erindring om sig selv og sin fortid, men under sit besøg i England møder han Vilhelm Erobreren og får navnet 'The Dane'. »Det navn tager han med sig, når han tager tilbage til Danmark og grundlægger sin slægt«, fortæller Rasmus Dahlberg. Planen er, at der allerede i år skal udkomme tre bøger i romanserien om 'Slægten' og danskerne. Efter det første bind, hvis titler er 'Den hellige Knud', kommer bind to og tre formentlig til august og oktober og omhandler dels togterne mod venderne og togterne til de baltiske lande. Hvis interessen hos læserne er, som initiativtagerne forventer - eller håber - kan det samlede projekt i alt komme til at omfatte 20-25 romaner. Kontrolleret af historikere For Maria Helleberg har arbejdet med 'Slægten' været så inspirerende, at hun allerede pusler med endnu en historie, hvor en kvinde er hovedperson et sted i 1200-tallet. Som forfatter har hun nydt at kunne læne sig op ad faghistorikere, der altid er parat til at levere det historiske baggrundsmateriale, hun ellers er vant til at skulle støve op selv. På andre områder har hun dog moret sig noget over historikernes trang til at ville kontrollere noget så ustyrligt som skabelsen af en bog. »Det er jo ikke alt, man kan have kontrol over, og det er ikke altid, den slags bliver særlig spændende. Ofte ser man jo, at det først bliver rigtig godt, når tingene begynder at skride«, siger Maria Helleberg. Stor historisk interesse Som forfatter er hun langtfra færdig med at beskæftige sig med det historiske stof, og læserne synes også at være umættelige. »Der er en stor interesse for det historiske stof. Det har vi kunnet mærke i de fem år, 'Det Historiske Hus' har eksisteret, og vi mener da også, at vi har en beskeden del af ansvaret for, at historien er blevet hevet ud af de støvede klasselokaler«, siger Rasmus Dahlberg. 'Det Historiske Hus' har de seneste år været involveret i en lang række udgivelser enten som skribenter eller rådgivere på det faglige eller formidlingsmæssige plan. Det gælder eksempelvis bøger som 'Det afgørende øjeblik' om historiens åbne situationer samt opslagsværkerne 'Danmarkshistoriens personer' og 'Anden Verdenskrig Leksikon'. Opgør med forfattermyten »Romanserien om 'Slægten' er vores første projekt inden for skønlitteraturen, og vi er gået til det som et teamwork. Vi tror meget på, at det er en hjælp for forfatterne, at de løbende kan sparre med andre personer«. »Man kan godt sige, det er stik imod forfattermyten, der ellers siger én forfatter i ét arbejdsværelse med en masse frustrationer, og det er måske godt i nogle sammenhænge. Hér har forfatterne på de enkelte bøger en tæt rygdækning af researchere på det faghistoriske område«, fortæller Rasmus Dahlberg. Han understreger, at der ikke bliver tale om at ændre på historiens fakta. De skønlitterære romaner skrives med de historiske kilder.