Antikvarboghandleren havde et legendarisk temperament. At blive forfremmet til kunde i hans butik, sådan en, der fik lov at stikke hovedet rigtigt indenfor og måske tilmed fik lov at vandre rundt blandt hans bogbjerge, var en krævende affære. Utallige var de stakler, der havde oplevet at blive smidt ud, inden de var kommet forbi dørmåtten, alene fordi de havde tilladt sig at spørge til en forfatter, som antikvarboghandleren fandt underlødig. »Dean Koontz! Kan du se at skrubbe uuuud!«. Indtrængen og neddykning Efterhånden som brugtbogshandlerens vrede blev en legende, voksede i en kreds af juvenilt opflammede bibliofile, en trio, den ubændige lyst til at spille den sure mand et puds, men hvordan? Aldrig så snart var spørgsmålet rejst, før svaret lød: »En af os skal overnatte i antikvariatet!«. Selvfølgelig! Som sekvenserne i en film så de sammensvorne ideen for sig. Først indtrængen, så neddykning. En genopførelse af Richard Burtons indtrængen i Ørneborgen, men uden hejsebane og kanoner. Yes! Afgørende mod Til glæden over selve operationens frækhed kom, erfarer vi, den kildrende fornemmelse af at kombinere heroisk-excentrisk stordåd med kriminalistisk udåd, for man må selvfølgelig ikke blive i en butik, efter at dens ejer har lukket den. Det er ganske enkelt ulovligt, og hvad ville den vrisne mand kunne finde på, hvis han opdagede hin formastelige intruder? Ja, det spørgsmål vil aldrig kunne blive besvaret, for antikvarboghandleren er død, og kredsen af formastelige vil ikke ud med sproget. Nej, pjat, bordet fanger. Selvfølgelig skal De også have hele den sensationelle historie .... Planen var enkel, det var modet bag, som var afgørende. Operationen blev iværksat en onsdag kl. 17.15. Fra udstillingsvinduet var Vrissenberg blevet udspejdet et kvarters tid, hans assistent forlod butikken allerede kl. 17. Ligesom ved månelandingen var tre personer involveret. Ved Apollo-missionen fik to som bekendt lov at betræde ny jord, mens den tredje forblev i kapslen. I antikvariatet var det omvendt. Her skulle kun en enkelt person betræde det forbudte område, nemlig antikvariatets mørke og uvejsomme kælder, mens to skulle assistere. Militaristiske adgangsrisici Nuvel, på et tidspunkt, hvor antikvariatbranchens svar på en lejrkommandant var optaget af det, han troede var dagens sidste kunde, entrede trioen, lad os kalde dem A, B og C, butikken. Inden indehaveren nåede at kigge op, dukkede hovedperson A sig dog bag en stabel. B og C, som var de eneste, indehaveren fik øje på, fortsatte ivrigt snakkende frem mod ham. Hele deres attitude udstrålede, at de ikke var bekendt med de gældende militaristiske adgangsrisici, så de nåede helt frem til den overrumplede indehaver, der, inden han nåede at åbne munden, blev mødt med følgende svada fra B: »Min ven her siger, at 'Det Imaginære' af Cornelius Castoriades fra Bibliotek Rhodos ikke er til at opdrive, men jeg siger, at jeg flere gange har set den her i byens bedste antikvariat. Har jeg ret - eller har han?«. 'Brugtbogskammerat' Først paf, siden opstemt og dernæst professionelt ansporet svarede antikvarboghandleren: »En dårlig bog, venstreorienteret. Vi har den tit, for tiden har jeg to!«. »Umuligt«, fremturede C. mens han demonstrativt rystede på hovedet. »Kom med herhen«, sagde antikvarboghandleren. Den var nu fem minutter i lukketid, A var nu for længst nede i kælderen, og B og C gik lydigt efter indehaveren, første deltriumf var i sigte: Der ville naturligvis ikke være nogen Castoriades-bøger på hylden, for dem havde A skjult bag bøgerne på hylden ovenover et par dage forinden! »Nå, gamle brugtbogskammerat, lad mig så se dine bøger«, sagde B på den mest øretæveindbydende måde, mens C, iagttagende den forbløffede antikvarboghandler, allerede var i gang med agere dybt skuffet over, at hans tillid syntes fejlplaceret. Antikvarboghandleren forblev mundlam. Inden han nåede at sige noget sammenhængende, var B og C ude af butikken. Underjordisk heksemesse Her kunne vi godt tænke os at spørge vor læser, om han eller hun nogensinde har tilbragt en nat i Mumierummet på The Egyptian Museum i Kairo? Det har De næppe, og da heller ikke vi har været alene med Ramses II og co. en hel nat, skal vi ikke fremture med diverse komparationer. Sagen er 1) at operationen lykkedes! samt 2) at det - efter sigende - var en kold og klam og momentvis uhyggelig affære dér i kælderen. På et tidspunkt syntes A at høre den fjerne mumlen fra en underjordisk heksemesse a la den, som Indiana Jones på et tidspunkt bivåner. Kun ved opbydelsen af alt sit mod fik A på et tidspunkt tændt lommelygten og gået en lille runde. Det var før mobiltelefoniens æra, men nogle håndmadder, lidt termokaffe, en walkman og en ekstra sweater havde han da. Hen mod morgenen, mens det endnu var mørkt, opstod hans livs mest uhåndterbare brugtbogssituation. Telefonen ringede i antikvariatet! Skulle han tage den og risikere at høre indehaverens dæmoniske »hvad laver De i min butik?!« - eller løfte røret og høre de opmuntrende ord fra sine medsammensvorne? Hans hånd dirrede over bakelitrøret i nogle lange sekunder, men nej. Hvordan han kom ud? Gennem døren ud til baggården kl. seks om morgenen. Et kvarter efter blev der skålet på morgenværtshuset: »Vi gjorde det sgu!«. Ja, man skulle tro det var løgn ... (fortsættes (måske)) Quiz 1: En gysernovelle om en journalist, der tilbringer en nat i vokskabinettet sammen med en fransk morder ... Titlen? Quiz 2 (svær): Yngre nutidig musiker, hvis romantitel-inspirerede kunstnernavn skyldes hans slægtskab med et af amerikansk litteraturs største navne? I sidste uge lød quiz 1: I en og samme (danske) historie: En prinsesse, der bliver gravid, en kardinal, et bibliotek? mens quiz 2 efterlyste en erindringsbog, hvis forfatter skriver, at hans moralske svigt ikke lader sig opløse i enkeltheder. Bogens undertitel er: 'Erindringer 1933-1945'.Snøft Kære Bibliopat. Jeg sidder og plejer en generalforkølelse oppe i vores sommerhus og har derfor ikke hovedbiblioteket ved hånden, men det kan næppe være andet end: Quiz 1: Karen Blixen: 'Sidste fortællinger'. Hedder den 'Kardinalens historie' eller 'Kardinalens fortælling'? Jeg kan ikke huske det, men det blev tvillinger. Quiz 2: Nok engang, og tak for det: Albert Speer: 'Fra triumf til katastrofe'. Hvordan jeg kan være sikker uden at kunne kontrollere det? Ingen andre end han påtog sig det fulde medansvar, så hvor svært kan det være? Med venlig hilsen Niels Erik Rønn, Frederiksberg C Efterlysning Kære bibliopat. Her på siden er bibliopatens erindring om Hallanders H.C.Andersen-billede flere gange blevet omtalt. Mange læsere har sikkert erindring om et andet billede fra samme tid, nemlig Knud Edsbergs maleri fra 1954, 'H.C. Andersen fortæller'. Knud Edsberg debuterede på Charlottenborg i 1935. Billedet, der var/er i privateje, indgik i udstillingen 'National Kunst'. Ved Andersen-jubilæet i 1955 blev det udgivet i reproduktion af Egmont H. Pedersens Kgl. Hoftrykkeri. Maleriet er udtryk for en sikkert bevidst anakronisme, idet digteren er omgivet af børn i 1950'ernes påklædning. I øvrigt er det sandsynligt, at H.C.A. hellere læste op end fortalte, og sikkert kun når der også var voksne til stede, som kunne værdsætte hans finurligheder og pointer. Hvor mon billedet er i dag? Det er der måske læsere, som ved. Med venlig hilsenAsger Thomsen, Kirke Hyllinge Udendörsbiblioteket Käre Bibliopat. Jeg sidder her paa Erich Kästners 'Det mobile interaktive micromuseum' i Dresden. Det ligger i Villa Augustin, hans onkels hus, hvor forfatteren tilbragte mange glade stunder i haven, noget han savnede, da han opvoksede i en etageejendom med en trist baggaard uden grönt. Og han ville sikkert bifalde Bibliopatens ide om et udendörsbibliotek! Men af egen trist erfaring vil jeg dog fraraade et saadant tiltag. For nogle somre siden oprettede jeg et 'daarlig samvittigheds bibliotek' paa min altan med en uläst aargang af National Geograhic. Da jeg i löbet af sommeren ikke blev färdig med läsningen, overvintrede de paa reolen derude. Og selv om altanen er overdäkket, var de blevet noget blegede og bulede af sol og fugt - om end de stadigväk kunne läses näste sommer! Tschüs Ursula Hülsmeier