Det Kongelige Biblioteks magasiner bugner af bøger om besættelsen. Omkring 12.000 titler har allerede beskrevet perioden 1940-45, men alligevel er der stadig store områder, vi ikke ved noget om. Seksualmoral »Vi ved meget lidt om opinionen under besættelsen - hvad der foregik oppe i folks hoveder«. »Der var eksempelvis 90.000-100.000 tysklandsarbejdere, der tog til Vestkysten for at arbejde«. »Hvad betød det for moralen og seksualmoralen?«, sagde historikeren Claus Bundgård Christensen på et debatmøde mandag aften på Det Kongelige Bibliotek. Ny generation af historikere I Dronningesalen i Diamanten diskuterede han og fire andre historikere besættelsen med udgangspunkt i deres to aktuelle bogudgivelser, dels Bo Lidegaards bog 'Kampen om Danmark' om samarbejdspolitikken, dels bogen 'Danmark besat', som er skrevet af fire yngre historikere - ud over Claus Bundgård Christensen er det Joachim Lund, Niels Vium Olesen og Jakob Sørensen. 'Danmark besat' er langt mindre politisk end Bo Lidegaards bog, og ifølge de fire unge historikere er bogen en ny generations bud på en besættelsestidshistorie. En ambition om at beskrive dagliglivet, økonomien, erhvervslivet og kulturlivet. Og beskrive et samfund, der ikke var et konsensussamfund, men også et samfund med en markant konflikt mellem land og by. Både-og ... Bo Lidegaard var enig med de unge historikere i, at der under krigen skete en stærk omfordeling af ressourcerne fra byernes industriarbejdere til bønderne på landet, som var med til at brødføde den tyske krigsmaskine. En af de godt 200 tilhørere ville godt vide, om det aldrig havde været på tale at obstruere den danske landbrugsproduktion, så tyskerne ikke kunne nyde godt af det danske spisekammer. »Nej, spørgsmålet om, hvorvidt det var rigtigt at fortsætte landbrugseksporten, blev aldrig stillet. Det blev mere en diskussion om, hvordan man kunne omstille eksporten fra England til Tyskland, og det gik jo over al forventning«, sagde Joachim Lund. I sin introduktion af 'Danmark besat' sagde Niels Vium Olesen, at den almindelige dansker slet ikke agerede i forhold til samarbejdspolitik eller aktiv modstand. Ofte var folk endda i stand til at have en positiv mening om begge dele. »En fisker kunne sagtens levere fisk til tyskerne om dagen og være aktiv modstandsmand om natten«, sagde Niels Vium Olesen. Alle tilpassede sig Aftenen i Diamanten undgik naturligvis ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) udfald mod samarbejdspolitikken og hans tanker om at få udenlandske historikere til at se på besættelsestiden. Hertil sagde Claus Bundgård Christensen, at han godt ville advare imod, at man skulle hente udenlandske forskere til at levere en mere eller mindre bestilt kritik af samarbejdspolitikken, og Jakob Sørensen sagde med slet skjult ironi, at det da lød spændende, at man nu ville erstatte danske eksperter i besættelsen med folk udefra, og han forstod tydeligvis heller ikke statsministerens udsagn om, at hvis alle andre lande havde været lige så samarbejdsvillige som Danmark, så ville Hitler have vundet krigen. »Sagen er jo, at alle gjorde som Danmark. De tilpassede sig. Se på lande som Frankrig, Holland og Norge. De samarbejdede med tyskerne og fik det bedste ud af det«, sagde Jakob Sørensen.