Så blev det endelig tid til fællessang for dagens mand i skysovs. Syng efter Bibliopaten: »I dag er det Hans Christians fødselsdag/ hurra, hurra, hurra!«. »Han sikkert sig en gave får/ som han har ønsket sig i år/ med dejlig iiiiis og kager til«. Trøstespisning Hvorfor is?! Det er da chokolade, den gamle digter skal have til kagerne på sin fødselsdag, indvender vor læser nu, men nej. Her i jernburet er det is, vi kommer i tanke om, og det har sin egen eventyrlige årsag. Sagen er den, at undertegnede, da han var lille, fik fjernet sine mandler på hospitalet på Blegdamsvej i København. I en seng på hospitalet lå han i en lille uges tid og læste tegneserier og bøger, mens han samtidig suttede al den is i sig, han kunne komme i nærheden af. Eventyrlig iskrem Nu er iskrem ikke, hvad det har været. I vore dage er de fleste danske isfabrikker - vel på nær Polar Is - blevet nedlagt eller opkøbt af udenlandske koncerner. Men dengang vi mistede vore mandler, var der mange, og en af dem hed Søholm. Ifølge vor moder, der er lidt af en ekspert, et kønt lille mejeri, der lå på Frederikssundsvej mellem Brønshøj og Husum. Javel ja, men hvad har is at gøre med H.C. Andersen?!!, indvender vor læser stædigt. Jo, sagen er den, at Søholm markedsførte sine is som Eventyris, og på et tidspunkt i 1940'erne - hævder vor moder - lod mejeriet udgive et meget smukt billede af den gamle digter omgivet af de fleste af sine eventyrfigurer (se illustration). Netop et print af dette billede fik vort mødrene ophav i 1955 foræret af en beundrer, og det var meget heldigt, for det betød, at der var god tid til at lade det indramme og gøre det klart til at blive hængt op over den spæde bibliopats barneseng, efter at storken en del år senere havde afleveret ham på måtten ud for lejligheden på 10. sal til højre i Bellahøj 24. Poetisk drømmestøv Vi har ingen anelse om dets sjældenhed, men vi hører meget gerne fra læsere, der måtte vide noget om sagen. Det er en maler, der hedder C. Hallander, der har begået det. Titlen er 'Hans Christian Andersens Fairy Tales', og det er trykt af Egmont H. Petersen, og det er H.C. Andersens Eventyrmaleri v/M. Friis, Kabbelejevej 6, Copenhagen, Denmark, der har copyright. Nuvel, i årevis sad H.C. Andersen der på bænken i forgrunden til højre, mens vi lå i vor seng og forestillede os, hvordan det måtte være at være drengen i kufferten øverst oppe i venstre hjørne, eller hvad det mon var for noget underligt noget, der foregik i kæmpehøjen på pælene i baggrunden til højre, eller om nogen af de kæmpestore hunde fra 'Fyrtøjet' sad direkte under åløbet eller måske helt inde under husene? Først senere stiftede vi bekendtskab med de enkelte eventyr, og det sker da stadig den dag i dag, at endnu en figur fra myldrebilledet pludselig træder i karakter og bliver endeligt identificeret for os efter læsning af et eventyr eller en fortælling. Da Deres Bibliopat selv kom i den forplantningsdygtige alder og havde held til at avle en søn, lod han straks det gamle maleri ophænge over afkommets tremmeseng, i håb om at der ville drysse lidt poesi ned over den bette. Memoteknisk hjælpemiddel Men der var også andre grunde til, at billedet skulle op, for sagen er jo den, at børn, fra de er meget små, skal stopfodres med fortællinger. Som J. Kjærstad så smukt har formuleret det, er det ikke de gener, et menneske består af, der skal kortlægges, hvis man vil vide, hvem det er, men de fortællinger, det har hørt. Nuvel, myldrebilledet came in very handy, fordi det jo fungerer som memoteknisk hjælpemiddel, når man sidder der og skal fortælle en lille purk ind i verden. Ud over at kunne bruges til at huske de enkelte eventyr blev billedet i sig selv til en historie, hvor samtlige figurer medvirkede. Og den gamle digter selv blev også til en fortælling. (Der er formentlig ikke andre forfattere, der i den grad har måttet finde sig i, at liv og værk er blevet forstået under et som gamle HCA. Søren Kierkegaard, der livet igennem havde et horn i siden på Andersen, var tidligt ude med den seksuelle rive, og siden er det blevet en hel industri at beskæftige sig med forholdet mellem Andersens seksualitet og hans evne til at leve sig ind i barnets verden). Bjergbestiger med tandpine Når Bibliopaten fortalte sine poder om digteren, var indfaldsvinklen anderledes jordbunden. Af de mere velkendte kendsgerninger om særlingens liv og levned husker vi fra vort indre HCA-faktabibliotek endnu, at digteren havde både ligtorne og meget store fødder (størrelse 50). At han var 185 centimeter høj, havde gråblå øjne, at han besteg Vesuv i 1834, begyndte at tage svømmeundervisning i 1838, og at han over alt andet hadede ildebrand. Det skal også nævnes, at han havde gebis. (Den sidste tand blev hevet ud 19. januar 1873, gebisset var klart 18. marts, og det er ikke helt uvæsentligt at vide, for eventyret 'Tante Tandpine' fra 1872 handler som bekendt både om gebis og tandpine. (Vor rødstøvlede frue har netop nu en fæl tandpine og vil ikke kysse)). Ak, ja, vi kunne blive ved, men da det biografiske aspekt ved H.C. Andersen er det mindst interessante, holder vi straks inde. Glem Andersens forhold til togdrift, bayersk øl, madlavning, is og unge mænd, og nyd i stedets hans eventyrlige værk - og send os så endelig besked om det gamle maleri ... Quiz 1: »»Deres røde Majestæt skulle ikke spinde så højlydt«, sagde A. og gned sine øjne«. Fra hvilken eventyrlig engelsk klassiker? Quiz 2: »Nu glider båden sagteligt, mens sommerdagen går. Små hænder drager årerne, det bedste, de formår. Små kræfter vinder langsomt frem, hvor solskinsbølger slår«. Indledende digt til hvilket værk for børn og voksne? I sidste uge lød quiz 1: »Se nu ordentligt på billedet, før du gir op, sagde moderen. Drengen så på billedet igen«. Begyndelsen på novelle af hvilken dansk forfatter? Quiz 2 lød således: »Hvordan nogen kan more sig ved at læse en så endeløs blanding af banalt galimatias og fysisk-kemisk-geografisk-geologisk halv og hellærdom, er os ufatteligt«. Fra dansk anmeldelse af berømt fransk roman fra 1870. Hvilken roman?Store Bodelsen Kære Bibliopat. Sidste uges quiz i omvendt rækkefølge: Den franske roman om 'fysisk-kemisk-geografisk-geologisk'-halvlærdom må være Jules Vernes 'En verdensomsejling under havet'. (Hans Hertels glimrende artikel gav mere end et hint). Quiz 1 er Anders Bodelsens 'Rama Sama' fra novellesamlingen af samme navn. Så vidt jeg husker, blev det Bodelsens gennembrud - og i hvert fald mit første møde med et forfatterskab, jeg har fulgt siden. Det skete i gymnasiet sidst i 1970'erne, hvor dansklæreren (tak Uffe) fik klassen med på at læse 'et forfatterskab': Nysgerrige pløjede vi os igennem alle Bodelsens bøger, skrev anmeldelser og refererede for hinanden. Forskellige tolkninger og tvivlsspørgsmål blev gemt til det store scoop: Bodelsen lod sig overtale til at komme for at svare på spørgsmål og diskutere med os. Og dér sad han så pludselig - vel nok i de år Danmarks 'største' forfatter - og udfordrede vores mod til at spørge og debattere. Det blev en stor eftermiddag på Nørre Gymnasium. Jeg husker, at Bodelsen gjorde det uden at bede om honorar. Det var faktisk også stort. Venlig hilsen Claus Hensing, Valby Rama Sama - Amar amas! Kære Bibliopat. Den første må være Anders Bodelsens 'Rama Sama' - med et første forsøg i billedanalyse (fixerbillede). Men fortæl mig lidt om navnet 'Rama Sama': Stavet bagfra bliver det 'Amar amas'. Drejer det sig om bøjningsøvelser af det latinske ord for at elske (?), der som bekendt er grammatisk paradigme i ældre latinbøger, selv om man med en vis ret kunne hævde, at verbet amo burde være stærkt uregelmæssigt; forfatterens forældre var jo sprogfolk (»hviskende på et fremmed sprog ved vinduet« - så vidt jeg husker). Eller har det noget med Amager at gøre: Du elsker Ama(ge)r. Hans gamle telefonnummer må vel afsløre adressen, selv om måske ikke opvækstadressen. Den anden - Jules Vernes 'En verdensomsejling under havet' - giver du også hentydninger til med det røde bogfyldte anneks (Kaptajn Nemos bibliotek) og en frankofil udgave af bergenseren Monsieur le Bris. Venlig hilsen Arne Øland Tak til talepædagogen Kære Bibliopat. Jeg var så uheldig at læspe som barn (ikke at jeg kan huske, at jeg blev drillet med det). Fordelen var dog, at jeg blev sendt til talepædagog. Der gik jeg i flere år uden nævneværdig indvirkning på min læspen, men til gengæld fik jeg en masse andet ud af det. Jeg lærte at tegne profiltegning og perspektivtegning. Vi læste og analyserede 'Den grimme Ælling', og jeg blev introduceret til Jules Vernes forfatterskab. Det har skabt en varig glæde ved fantasygenren. Men tilbage til svaret på quiz 2: Det må være Jules Vernes: 'En verdensomsejling under havet' (godt hjulpet af artiklen på side 4 og 5). Mange hilsner Pia Hansen, Fakse Mænd med PH Hej bibliopat. Bogen, der er eftersøgt af Tove Jensen i dagens udgave af Politiken, må være 'Egalias Døtre' af den norske forfatterinde Gerd Brantenberg, udkommet på Pax Forlag i 1977. Kønsrollerne er ganske rigtigt konsekvent vendt på hovedet, så mændene går hjemme, føder børn og anvender PH (pikholder), mens kvinderne fører sig frem i det pulserende. Fik selv lyst til at genlæse den, den var dejligt satirisk. Med venlig hilsen Inger Gjelsvik, 2300 Kbh. S, Nordkvinde i Danmark