Fest i Drengenes Internationale

Som amerikanerne siger: »Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom«.

Det er heller aldrig for sent at blive medlem af Drengenes Internationale.

Det blev jeg selv for nogle år siden, i Seattle, USA - takket være Jules Verne.

12 skønne timer
Kort før havde jeg som en anden skoledreng skulket fra Det danske Akademis årsfest.

Jeg stak ud til Frederiksberg Antikvariat, og nede i Leif Nørballes Aladdin-hule af en bogkælder fandt jeg 'Jorden rundt i 80 dage' i en uforkortet oversættelse med de originale stik.

Jeg fik 12 skønne timer i lænestolen, til langt ud på natten, med Phileas Fogg og hans halsbrækkende væddemåls-rejse jorden rundt.

Voksen mand i drengeland
Kort efter strandede jeg i lufthavnen i Seattle og faldt i snak med en medpassager. Han var forhenværende pilot, en kæmpestor mand, men styret af en lille sur kone.

Da de var på vej til Salt Lake City, som Phileas Fogg og hans tjener passerer med Pacificbanen, kom vi til at tale om 'Around the World in Eighty Days', og så var han fortabt.

Konen blev endnu mere mopset, men piloten var i helle i drengeland.

Genoptaget i drengeklubben
På flyet til San Francisco kom jeg til at dele sæde med en yngre business-mand, der rastløst hamrede på sin pc.

For at afbryde bipperiet spurgte jeg, hvornår han sidst havde læst 'Around the World ...', og så var han ligeså hooked som piloten før.

»My name is Dan«, sagde han, gav pote og genkaldte lykkelig sin læsning for 25 år siden. Sådan var tre voksne mænd på kort tid blevet genoptaget i Drengenes Internationale.

Fejring af genopdagelsen
Jules Verne (1828-1905) er på alle skærme i Frankrig i denne påskeuge.

100-året for hans død mindes med tv-programmer, seminarer, udstillinger og myriader af bøger om ham og nyudgaver af hans romaner, og hvad de franske fejrer, er ikke bare, at han er deres mest oversatte forfatter, men også dét, at de har turdet genopdage ham.

I to menneskealdre var han forvist til børneværelser og fordommenes pulterkamre, men hans univers levede videre hos billedmagerne fra Hergé til Steven Spielberg og George Lucas, og siden han i 1970'erne blev taget i analyse af løver som Michel Butor, Roland Barthes, Michel Foucault og Umberto Eco, tør selv akademikere vise ham respekt.

Uregerlig fantasi
Det vrimler med studier i hans smågeniale fortællekunst og dens intertekstuelle samspil med den fantastiske tradition fra E.T.A. Hoffmann og Poe til science fiction-genrens klassikere og Jorge Luis Borges' encyklopædiske poesi.

Biografierne om ham kredser om to symbolske pointer: dels at han var 100 år forud for sin tid straks fra fødslen, for da rådhuset i Nantes skulle udfylde hans dåbsattest, kom de til at skrive 1928 i stedet for 1828, dels at familiens hus lå på en lille ø i Loire - jf. de mange øer og isolerede universer i hans bøger.

Hans advokatfar drømte om, at sønnen blev dommer, i sikker stilling med urkæde og pension, men hans uregerlige fantasi lod sig lokke af teatret og litteraturen i Paris, og han fandt sit felt med føljetonrejseromaner til tidens 'magasiner for oplysning og underholdning'.

Det begyndte med 'Fem uger i ballon' (1863), og så gik det slag i slag med 'Rejse til jordens indre', 'Rejsen til månen', 'Kaptajn Hatteras' eventyr på Nordpolen', 'Kaptajn Grants børn', 'Jorden rundt i 80 dage', 'Den hemmelighedsfulde ø', 'Tsarens kurer', 'Kaptajnen på 15 år' og 'Slottet i Karpaterne', for bare at nævne de berømteste. Alt i alt blev det til 64 romaner på 42 år, foruden noveller og det løse. De bedste er de tidlige fra 1860'erne og 70'erne.

Ingeniørpoesi
Forlæggeren Hetzel ønskede ingeniørpoesi, dvs. utrolige eventyr, men bygget på de nye positivistiske idealer. At læse teknologisk-naturvidenskabelig faglitteratur antændte Vernes fantasi og fyrede den op til højeste maskinkraft.

Der er ingen smalle steder - nu og da hell