Sjón. Rakel Liehu. To nordiske navne på forfattere, som kun er kendt af et fåtal i Danmark, men som vi bør kende i ugen, der kommer. De er indstillet af Island og Finland blandt i alt 11 kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris. På onsdag uddeles prisen, og når dommerkomitéens afstemning er til ende, er én enkelt forfatter sluppet ud på den anden side med 350.000 rare danske kroner på lommen og et indiskutabelt fornemt kvalitetsstempel at tage med sig i sit forfatterskab. »Prisen virker fjern« Men hvad er tankerne bag en pris, der i sin levetid har fået mere omtale end pristagerne selv, for slet ikke at tale om den korte tid i limelight, der tilfalder de tabende kandidater. Hvad skal den kunne? »Litteraturprisen er en plakatsøjle for den nordiske litteratur«. »Det er det eneste tidspunkt, hvor aviserne bliver gjort opmærksomme på den smalle nordiske litteratur«, mener litteraten Inger Thorun Hjelmervik, som har forsket i litteraturprisers funktion. Hun tilføjer dog, at prisen har en tendens til at virke fjern, fordi bøgerne blot får opmærksomhed i tiden lige før uddelingen af prisen. Den skal markedsføres bedre hos boghandleren. For her sælger den og kommer ud til læserne. Brud med engelsk dominans Fra den danske del af Nordisk Råds dommerkomité sætter man disse ord på prisens funktion: »Nordisk Råds litteraturpris har til formål at bryde med den strøm af angelsaksisk litteratur, der tager hyldepladsen i de nordiske boghandlere og at udbrede kendskabet til litteraturen i norden«, siger lektor Marianne Ping Huang, der sammen med forfatteren Peter Laugesen er Danmarks sekundanter i kampen om prisen. Lyrikeren Simon Grotrian er nomineret for digtsamlingen 'Korstogets lille tabel' og forfatteren Kirsten Hammann for romanen 'Fra smørhullet'. Pirringer i velfærdssamfundet Sidste år vandt den finske forfatter Kari Hotakainen prisen. Nordisk Råd skrev i den forbindelse om den nordiske litteraturs betydning: »Norden har en særpræget tone, påvirket blandt andet af den nordiske natur, af klimaet og historien. Litteraturen - og dens sprog - er en del af det kit, som forener os«. Men egentlige kriterier for udvælgelsen er der ikke, og specielle nordiske træk har Peter Laugesen og Marianne Ping Huang faktisk ikke søgt efter. I stedet har de diskuteret både de smalle og de brede forfatterskaber i dansk litteratur og er nået frem til de bedste kandidater. I år er det to yngre forfatterskaber, som skal konkurrere. Og selv om prisen ikke falder i skødet på Kirsten Hammann eller Simon Grotrian, så er der sendt en markering op, mener Marianne Ping Huang. Simon Grotrian er valgt på grund af den særlige form i hans forfatterskab, som rækker bagud i litteraturhistorien over 60'ernes avantgarde tilbage til den europæiske barok. Kirsten Hammann fordi hun udvikler romangenren gennem en politisk roman, der blander illusionen med det håndgribelige. »Kirsten Hammann viser de pirringer, der er i nutidens velfærdssamfund«, siger Marianne Ping Huang. Uforudsigelig vinder At prisvinderen er svær at forudsige, har vist sig flere gange. Kari Hotakainens roman 'Hjemmefronten' fik i nærværende dagblad følgende ord med på vejen af anmelder Bettina Heltberg: »Kari Hotakainen har skriveevne. Jeg tror dog ikke, det er her, Nordisk Råd lægger pengene, men hvad ved man?« Og hvad vidste Henrik Nordbrandt, da han sad i fire timer på en bar i Marokko og ventede på et opkald, der skulle annoncere, at prisen var hans. Telefonen ringede aldrig. Efter tre nomineringer fik Henrik Nordbrandt prisen i 2000 for digtsamlingen 'Drømmespor'. Endelig, åndede de danske litteraturfolk lettede op. Denne gang måtte man hente Nordbrandt hjem fra Spanien. Ære, penge og guldstøv Året efter var glæden i Danmark igen stor, da den norske forfatter Jan Kjærstad fik Nordisk Råds Litteraturpris for den sidste bog i hans trilogi om Jonas Wergeland, 'Opdageren'. De norske komitémedlemmer havde ikke fundet ham værdig til en nominering for trilogiens første bøger, hvilket fik kritikere i Danmark til at foreslå, at vi selv nominerede den populære Jan Kjærstad. Han blev efter sigende nomineret i sidste øjeblik - og vandt. Men vanen tro ved bogpriser var Jan Kjærstad ikke den eneste, der glædede sig ved overrækningen. »Der er tre direkte vindere. Forfatteren får æren og pengene. Forlagene vinder på det øgede bogsalg og Nordisk Ministerråd får guldstøv på skuldrene«, forklarer Inger Thorun Hjelmervik og understreger, at Nordisk Råds Litteraturpris, specielt efter Jan Kjærstad fik prisen for 'Opdageren', har gjort nordisk litteratur attraktiv i nabolandene. Hvem ved, om resten af Norden på onsdag kender navnene Simon Grotrian og Kirsten Hammann.