Mørket falder hurtigt i Bhubaneswar. Man går ind på hotelværelset, mens det er dagslys, og stikker hovedet ud i mørke og kulørte lamper et kvarter senere. I et bur larmer en papegøje. Oppe i platanerne skratter en fugl. Ikke en kolokolofugl og da slet ikke en indsmigrende nattergal, snarere en mekanisk fugl som den, kejseren af Kina fik sendende fra Japan i H.C. Andersens berømte eventyr og kom for skade at favorisere, indtil han i sidste øjeblik blev klogere. Måske er det faktisk den trækopfugl, Haruki Murakami har skrevet så fantastisk om? Forbrydelsernes tid Malariamyggene er også kommet på vingerne, halvmånen ligger ned. Efter lang tid i bushen er det rart at være tilbage i en by, men mylderet er ikke kun tiltrækkende. »Klokken ni forsvinder alle kvinder fra gaderne, det er for farligt, tyve og bøller dukker op«, formaner den lokale guide truppens danske kvinder. Drengen med svovlstikkerne Selv et kort trip til Indien er som at blive beamet til en anden planet. Til en anden dimension, hvor tidsaldrene sameksisterer. Stenalder med fotokopimaskiner. Jæger-samlerkultur med fax og mobiltelefon. Jernalder med dvd-afspillere og Bollywood-film. Oplevelsen af usamtidighed er intens. Vestens kronologi er forduftet. Vi er vant til, at stort set hele samfundet rykker sig samtidigt. I Indien er moderniteten spredte pletter på landkortet. Øer omgivet af fortid. At sidde på en bænk under et stort træ i mørket i Bhubaneswa er som at være hoppet ind i en eksotisk udgave af Charles Dickens London eller Kierkegaards København. Eller måske et eventyr af Danmarks store Andersen. En frisør svinger ragekniven. Ved siden af en mand, der sælger frugt, og en lille dreng, der sælger cigaretter og svovlstikker. Global mobilitet I nabobutikken en meget stor kvinde omgivet af farvestrålende stoffer og mon ikke også et flyvende tæppe eller to? Kender de hinanden? Hvilke bånd binder dem sammen? Og hvad med manden i den lille boglade ved siden af den tykke kvinde? Han sidder vist og læser. På vej hen til ham spørger en stemme på engelsk: »Hvor er du fra? Rejser du alene? Er du sammen med nogen?«. En ung inder spørger nysgerrigt. Man beslutter, at han er god nok og ikke på mission for en bande, der lever af at rulle turister. »Danmark, det er lang væk, hvorfor er du dog her?«, bliver han ved. Man forklarer sig og kommer ufrivilligt til at skære ud i pap, hvad det vil sige at have global mobilitet. »Jeg drømmer også om at rejse ud i verden«, siger han, inden han med et vink og et grin forsvinder, »Goodbye Mister«. Månens egne ord Boghandleren læser ikke. Bør man vække en sovende boghandler?, spørger man sig selv, men så løfter han hovedet og ser op. Fem minutter efter har han budt på grøn te og hevet sin eneste danske bog frem. 'Fairy Tales' af H.C. Andersen. Kort efter læser man de første ord i eventyret om Den Lille Havfrue på engelsk. Man kommer i tanke om en lille tekst, 'Den Første Aften', måske det eneste digteren skrev om Indien. Den blev aldrig udgivet, men kendes fra et brev og et manuskript og starter således: »Sidste Nat«, det er Maanens egne Ord, »gled jeg gjennem Indiens klare Luft, jeg speilede mig i Ganges: mine Straaler søgte at trænge gjennem det tætte Hegn, som de gamle Plataner flette, der hvælve sig tæt, som Skildpaddens Skal«. »Da kom fra Tykningen en hinduisk Pige, let som Gazellen, skjøn som Eva; der var noget saa luftigt, og dog saa fyldigt fast ved Indiens Datter, jeg kunde see Tanken gjennem den fine Hud; de tornede Lianer reve Sandalerne sønder, men rask skred hun fremad; Vilddyret, der kom fra Floden, hvor det havde lædsket sin Tørst, sprang sky forbi, thi Pigen holdt i Haanden en brændende Lampe; jeg kunde see det friske Blod i de fine Fingre, som bøiede sig til et Læ for Flammen«. »Hun nærmede sig Floden, satte Lampen paa Strømmen, og Lampen seilede ned ad; Luen viftede, som om den vilde slukkes, men den brændte dog, og Pigens sorte, funklende Øine fulgte med et Sjæleblik bag Øienlaagenes lange Silkefryndser ...«. Velfærdssygdommen H.C. Andersen kom aldrig til Indien. Man nænner ikke at købe den måske eneste danske bog på disse kanter og investerer i stedet i en fantastisk indisk plakat, som viser alt det, mennesker kan spise. Næsten. Den koster en krone, og man overvejer at købe hundrede, men man vil ikke ødelægge situationen ved pludselig at opføre sig som vestlige turister, når de supershopper i Asiens lavprislande. På vej hjem til hotel Moti, ramler man pludselig ind i to-tre mørke skikkelser. Er det den indiske pendant til Fagins lommetyve eller det, der er værre, eller bare tre unge indiske mænd på eventyr? Bare det at få tanken afslører, hvor velfærdsramt man er! Af sted, nu gælder det guldsandaler og en sari til den rødstøvlede derhjemme. Helst med silkefryndser. Og så var der det med Jesus, som skulle have boet en tid i Indien? Det må vi (og vor assistent Renée) vist se nærmere på i næste uge ... (fortsættes). Quiz 1: Født på Trinidad, hædret også i den grad, har skrevet stor og skøn bog om Indien? Quiz 2: Hovedpersonen i denne berømte novelle af den amerikanske novellemester er døende, han tænker på alle de historier, han aldrig vil komme til at skrive? I sidste uge spurgte vi: En verdensberømt englænder med baggrund i Indien gjorde i 1936 op med Kiplings syn på verden, som han mente romantiserede imperialismen. Hvem? Og så efterlyste vi titlen på en amerikansk roman fra 1908 som foregriber den fascistiske udvikling?Orwell og London! Kære medbibliopat! Igen er de to spørgmål inderligt forbundne. Englænderen med baggrund i Indien var George Orwell, der efter Kiplings død i januar 1936 skrev sin mening om ham i et engelsk litterært tidsskrift og uden alt for stor ærbødighed for den afdøde tog afstand fra hele den verden, Kipling repræsenterede. Da Orwell senere blev færdig med '1984', byggede han mere eller mindre bevidst på Jack Londons flotte roman 'Jernhælen' (fra 1906, 1907 eller 1908). Her læser vi om fascistiske strømninger, der kulminerer i 1984. Bogen foregiver at være en samtidig tekst om en frihedskamp, som betragtes og kommenteres med fodnoter langt ude i fremtiden. Her er det virkelig umagen værd at læse fodnoter. Tak for at du trækker romanen frem i lyset. Den kom først på dansk i 1948, tror jeg - samme år som Orwell udgav '1984'. Venlig hilsen Michael Bjørk, Holbæk Glødende socialist Kære Bibliopat. Jeg gik et par dage og tyggede på spørgsmålet om en amerikansk roman fra 1908, som foregriber den fascistiske udvikling. Mit første umiddelbare bud var den uhyre produktive socialistiske forkæmper Upton Sinclair; men årstallet sammenlignet med hans litterære udspil netop da, efterlod mig på bar bund. Men med ét slog det mig, at Jack London, som levede på den tid, ud over at skrive om guldgravere, ulvehunde og sælfangere, ligeledes var en glødende socialist, som i 1914 i romanen 'Månedalen' beskrev et ideelt mønsterlandbrugssamfund, inspireret dels af den spirende kommunisme og af den engelske pioner Robert Owen's ideer om kooperative landsbyer, som i USA materialiserede sig i det utopiske samfund New Harmony i staten Indiana fra 1825-1828. Det oplevede Jack London aldrig; han døde i 1916, men i 1908 skrev han romanen 'Jernhælen', en fremtidsroman, der foregår mellem 1912-1932 og skildrer det undertrykte amerikanske proletariat og dets kamp mod dollartyranniet. Bogen har stået ulæst i et par år i min bogreol, men nu vil jeg da læse den. Den er i hvert fald mit bud på spørgsmålet. Jeg kender godt de indbundne Jack London bøger, bibliopaten beskriver. Jeg kan dog kun fremvise en god halv meter. Mht. spørgsmål nr. 1, gætter jeg på George Orwell, der udgav bogen 'Burma dage' i 1934 eller 1935. Han var tidligere ansat ved Indian Imperial Police, som han forlod i 1927, da han havde været vidne til korpsets undertrykkelse af lokalbefolkningen. Det stemmer godt overens med Orwells negative syn på Kiplings romantiserede forestillingsverden. Med venlig hilsen Torben Carlsen, Brønshøj Kipling og imperialismen Kære bibliopat, Jeg har fulgt diskussionen om Kiplings imperialistiske tilbøjeligheder, med udgangspunkt i hans digt 'East is East'. Der er heller ingen tvivl om hans tanker i denne retning, som han blev stedse mere optaget af, i takt med at Storbrittaniens globale indflydelse dalede. Jeg synes imidlertid, at selve digtet ikke nødvendigvis afspejler dette, hvis man læser det i sin helhed: Oh, East is East, and West is West, and never the twain shall meet, Till Earth and Sky stand presently, at God´s judgement seat. But there is neither East nor West, Border, nor Breed, not Birth, When two strong men stand face to face, though they come from the ends of the Earth. Med venlig hilsen, Shashi Kant Jha, Østerbro Hilsen fra Oxford Kære Bibliopat. Endnu en hilsen fra Oxford, hvor der netop nu afholdes en Book Fair med dusinvis af førsteudgaver og signerede forfattereksemplarer, og hvor bogpriserne svinger fra det latterligt billige (1£ for paperbackudgaver af bøger af bl.a. L. Ron Hubbard og Bertrand Russell), til det uhyrligt dyre (950 £ for, så vidt jeg husker, en førsteudgave af Olaf Stapledons 'Last Men in London'). Svaret på det første Quiz-spørgsmål må være den i Indien fødte George Orwell, som i et essay i anledning af Kiplings død, bl.a. påpegede englændernes imperialistiske rolle i Indien. Og, hvad der er mere interessant (og muntert), erklærede at Kipling var en af de største »good bad poets« (»A good bad poem is a graceful monument to the obvious«). Svaret på det andet spørgsmål må være Jack Londons 'The Iron Heel', om et arbejderoprør der trædes under fode. Jeg spekulerer på, om Orwells berømte bemærkning fra 1984 »If you want a picture of the future, imagine a boot stamping on a human face - for ever« mon er skrevet med Londons bog i tankerne? Venlig Hilsen Carsten Fogh Nielsen, Worcester College, OX1 2HB Oxford.