0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Leopardens landskab

Når man siger 'Leoparden', vil mange først tænke på Viscontis mesterlige film fra 1963. Derefter vil mange komme i tanke om forlægget, Giuseppe Tomasi di Lampedusas store roman med samme titel fra 1958, som filmen bygger på. Thomas Harder har besøgt historiens geografiske bagland, Santa Margherita di Belíce.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

RUIN. Resterne af kirken, der hang sammen med paladset. Uden at betræde offentlig vej kunne fyrstefamilien overvære gudstjenesterne fra balkonen. Foto: Thomas Harder

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tre dagsrejser fra Palermo, ad rædselsfulde veje spækket med huller og fulde af støv, ligger den lille by Donnafugata.

Her tilbringer fyrsten af Salina og hans familie sommeren 1860 i et palads, der ganske vist kun har syv smalle balkoner ud til byens torv, men til gengæld strækker sig 200 meter bagud og er så stort, at ingen ved, nøjagtig hvor mange værelser det indeholder.

Festgudstjeneste
Ved ankomsten til Donnafugata modtages fyrstefamilien af den lokale øvrighed - borgmesteren, notaren, ærkepræsten, domkirkens organist og andre honoratiores - samt af byens hornorkester, som med frenetisk energi istemmer en melodi fra 'La Traviata' i skarp konkurrence med det festlige spektakel fra domkirkens og det lokale klosters klokker.

Efter modtagelsen på byens torv kører vognene med tjenestefolkene, børnene og familiens store hund direkte ind i paladset, mens de øvrige - dødtrætte og dækket af gråt støv, som får dem til at ligne stenstøtter - ifølge en ældgammel tradition ikke kan betræde paladset, før de har overværet en festgudstjeneste i domkirken, som heldigvis ligger lige op ad paladset.

Erotiske opdagelsesrejser
Ankomsten til Donnafugata er en af de store scener i Giuseppe Tomasi di Lampedusas store roman 'Leoparden' fra 1958 og i Luchino Viscontis mesterlige filmatisering fra 1963. Paladset, den lille by, der omgiver det, og egnen omkring den er rammen om nogle af de centrale afsnit i Lampedusas skildring af det sicilianske aristokratis opløsning i årene omkring Italiens samling:

Det er her, fyrstens nevø, den fornemme og ambitiøse, men pengeløse Tancredi med sin onkels modstræbende velsignelse frier til den plebejiske, men stenrige borgmesters billedskønne og beregnende datter Angelica, som sammenlignes med en smuk amfora fuld af guldmønter.

Det er her, Angelica gør sin entré i selskabslivet ved fyrstens middag for byens spidser, en strålende succes, der kun skæmmes af den unge piges ustyrlige, hysteriske latter, da Tancredi fortæller hende en dristig historie om soldater og nonner. Det er her, Tancredi og Angelica begiver sig ud på erotiske opdagelsesrejser i paladsets fjerneste, glemte gemakker.

Siciliens 'ideologiske helvede'
Det er også i Donnafugata, fyrsten deltager i den folkeafstemning, hvis forfalskede resultat bliver en enstemmig godkendelse af Siciliens indlemmelse i det nye kongerige Italien, og det er i paladsets studerekammer, han fortæller en naivt idealistisk udsending fra den nye regering, hvorfor sicilianerne er uimodtagelige for reformer og forbedringer:

Årtusinders fremmedherredømme har gjort dem kyniske, pessimistisk ironiske og s