Efter tyve års fravær er en savnet ven pludselig vendt tilbage, så her i hulen er vi glade. Først lidt forhistorie: Det var en dag i Orwell-året 1984. Bibliopaten boede i et kollektiv på Østerbro i København (som senere blev købt af en kendt bogforlægger, hvis frue nu er så kendt en livsstilsguru, at hun kan sælge italienske soltørrede tomater i eget navn) og der var et rend ud og ind ad hoveddøren af venner og bekendte og kærester særligt til kollektivets damer, der virkelig slog sig løs på lagnerne de år. Deform brontosaurus En dag stod en af de udvalgte lagenartister, lad os bare kalde ham Mads, i døren og sludrede lidt med en af de libidinøse fruentimmere, inden han sagde farvel, men så hørte han inde fra bibliopatens værelse, der lå lige ved hoveddøren, en sketch. Ikke en hvilken som helst sketch, men den, hvori Mrs. Anne Elk beretter om sin nyeste teori. De ved, den om brontosaurussen, der er tynd i den ene ende, meget, meget tykkere i midten og så tynd igen. Nå, den kender De ikke? Den er ellers helt fantastisk morsom, ja, så god, at herren bankede på bibliopatens dør og fortalte, at han bare havde ledt efter den sketch så enormt længe, og at det da var helt fantastisk skønt pludseligt at løbe ind i den ... Vor læser ved formentlig hvor det bærer hen ad og ja, det endte med, at Bibliopattyboy slog ud med armene og sagde til herren, han ikke kendte: »Du kan da bare tage min Monty Python dobbelt-lp, som jeg elsker med dig, du ved jo, hvor du skal aflevere den igen, bare tag den, nej vent lidt, jeg henter lige en pose du kan have den i«. Den popkulturelle æra Ja, man tror det er løgn, men det var det ikke: Farvel Monty. Og farvel til Mads, som ikke siden indfandt sig i kollektivet med henblik på amourøse aftaler - eller aflevering af et styk grønt dobbeltalbum. Siden gik årene. Lange år uden Mrs. Anne Elk og brontosaurussen. År uden 'Argument Clinic', 'Travel Agency', 'Eric the Half a Bee', 'We Love The Yangtse', 'Australian Table Wines', 'Spam', 'Spanish Inquisition', ikke at forglemme 'Money Programme', hvorfra det citat kommer, som Deres Bibliopat så ofte har citeret her i klummen. Det er Eric Idle, der er dets ophavsmand, og det er penge, han har i tankerne, men vi har naturligvis altid forbundet det med - bøger (og rødstøvlede fruer): »To feel, to touch, to handle«, lyder det. Jamen, det er da pragtfuldt, men tænk så på, at vi i tyve år måtte undvære både det og alle de andre auditive Pytonperler. Se, nu skal der nok være nogen, der kunne finde på at nævne den store italienske humanist fra 1300-tallet, Francesco Petrarca, og okay, han var i sandhed offer for en svigefuld langtidslåner (mere om dette i næste uge), og vi kunne ikke finde på at komparere vort afsavn med det helt ufattelige, som blev Petrarca til del, men alligevel. Vi lever ikke i renæssancen, vi lever i en popkulturel æra, hvor det giver pluspoint at have de moderne klassikere præsent, og det er ganske enkelt ikke til at vide, hvilken effekt det har haft på Deres BP, at han i to tiår var uden sin bedste morskabsplade. Gentlemanaften i Hellerup Nu er det sådan, at bibliopater aldrig, gentager - a-l-d-r-i-g - glemmer, hvad de låner ud til hvem. Og en dag sad pattyboy, der nu var blevet væsentligt ældre, pludselig med en bog om Shakespeare i hånden, og bag på den befandt sig et billede af Manden Der Var Monty-Mads! Et hurtigt opslag i telefonbogen, og adressen var i hus. Skulle man sende et venligt brev eller hvad? Det endte med, at vi ikke sendte den formastelige et brev. Til gengæld mødte vi en dag Mads til en årlig gentlemanaften i Hellerup. »Jamen er det ikke .«, spurgte Monty-Mads. »Jo, det er det da«, svarede bibliopaten med en stemmeføring, som kunne være King Lears. Herefter gik der næsten et år og som ved et mirakel busede vi ind i MM netop som han var på vej ud af toget, og vi selv var på vej ind i det. Back home »Hej«, sagde Mads overrasket, »ses vi snart?« Netop da vandt den lille djævel på Bibliopatens højre skuldre over englen på hans venstre. Det eneste, der kom ud af Bibliopatens mund, var følgende svada: »Grønt dobbeltalbum, Monty Pythons bedste«, hvorefter togdøren smækkede i. Da Monty-Mads og BP mødtes til det årlige træf kort efter, havde MM en plasticpose med, og gæt hvad der lå i den!: Fars grønne ven. Montys bedste. 2 sorte vinyl longplaying plader fra Buddha Records. Fantastiske Anne Elk og brontosaurussen og alle de andre back home, men i en helt ny tid, thi siden dengang i kollektivet er Bibliopatens grammofon afgået ved døden, så nu sidder vi her ved stearinlyset og må gudhjælpeos stadig nøjes med at forestille os, hvordan det ville lyde, indtil vi får taget os sammen til at besøge den lokale genbrugsstation, hvor det vrimler med grammofoner i 'småt metal', øv! Næste gang: Petrarca og den slemme langtidslåner! Huskeliste til boglån Boglånere skal tackles korrekt, her er en lille julebonus, en klip ud og gem liste: 1. Noter hvilke bøger du låner ud i en lille bog (som du ikke låner ud!). 2. Ryk lånerne kærligt efter en måned. 3. Hvis det ikke dur, så send en venlig mail, når du alligevel ville maile om noget andet. 4. Nu er du semifrustreret: sendt et postkort: Hej XX, er i Sorø og kom i tanke om at jeg skal bruge B.S. Ingemanns ridderfortællinger snarest! Ring lige! KH XX. 5. Der sker ikke noget, lige meget hvad du gør. Køb bogen, du har udlånt via www.antikvariat.net eller i boghandlen og send regningen direkte til boglåneren, idet du meddeler hende, at du fornemmer, at hun gerne vil eje din bog, og det da ikke er noget problem. Quiz 1: Roman i jeg-form. Fra Første Verdenskrig til Afrika over USA til et sindssygehospital, hvor hovedpersonen slår sig ned som læge. Verdenslitteratur. 1932? Quiz 2: (svær, men ikke for MP-fans): Hvordan drikkes australske bordvine bedst? Hvor mange stykker glas er I.M. Peis glaspyramide i Louvre retteligen lavet af?, spurgte vi i sidste uge. Quiz 2 løs således: Æble, riffel, Tell - frokost, yage? Hvilken amerikansk forfatter?Smukt, John Kære Bibliopat, Kort som svar på spørgsmålene 11. december: 1) Retteligen 4 x 171 rhombeformede glasruder (altså 684), hvorfra dog 11 stykker til indgangspartiet (altså 673). Ifølge Dan Brown dog djævelens tal, 666, efter ønske fra Mitterrand. 2) William Burroughs med frokosten 'The Naked Lunch' og med 'The Yage Letters' sammen med Allen Ginsberg. Berømt/berygtet for, at han i 1951 skød og dræbte sin hustru, da de skulle vise deres 'Wilhelm Tell-nummer'. Samtidig spørger Jesper Berg, Østerbro, om et glemt værk. Det må dreje sig om Raymond Queneaus 'Exercises de style' (1949), hvor samme 'banale' handling genfortælles i alt 99 gange i forskellige stilarter og former. Med venlig hilsen, John Svendsen, Frederiksberg Pilgrimsrejse til Paris Kære Bibliopat, Pilgrimsrejser behøver ikke nødvendigvis at have religiøse mål. Således havde jeg inviteret husets frue til Paris i sidste weekend for at se nærmere på åstedet fra Dan Browns 'Da Vinci Mysteriet'. Om bogen er stor kunst, sandfærdig, opspind fra ende til anden, knaldroman eller andet skal jeg ikke gøre mig til smagsdommer over, men spændende læsning det er den. At nyde Louvre med de indre billeder fra bogen i baghovedet er en øvelse i billedblanding, som enhver, der har læst DVM burde prøve, men det lykkedes nu at få tingene til at passe - nogenlunde. Selv 'La Giaconda' og 'Madonna of the ocks' blev fundet mellem den enorme mængder af italienske malerier, der er udstillet. Mæt af indtryk og træt i benene slog fruen sig ned på en bænk i vintersolen, mens jeg gik rundt på den store gårdsplads og kiggede på de mange pyramider. Jeg talte pyramiderne, men må indrømme, at antallet af ruder i den store pyramide ikke var en del af min beskæftigelsesterapi. Hvis jeg skulle gætte, ville jeg dog mene, at der er omkring 673 enkelte vinduer (notch-notch - know what I mean ?) Med venlig hilsen Peter Schøler, Lystrup DVM til søens folk Kære Bibliopat, Tak for 'forsvaret' af 'Da Vinci'. Jeg har slugt den med stor glæde, og min mand har slugt den, og han er ellers ikke meget for at læse de bøger jeg anbefaler - måske fordi vores nabo (som også havde lånt den) kom og sagde, at den havde holdt ham vågen hele natten. Det er en rigtig herlig bog, som jeg også anbefaler varmt, når jeg sender bøger ud til de danske søfarende her fra Søfartens Bibliotek. Tak! (i det hele taget for lørdagsklummen, den er det første, jeg læser). Mange venlige julehilsener Irene Olsen, Frederiksberg Svar fra Thomsen Kære Bibliopat, Tak, fordi du underkastede vore divergerende vurderinger af 'Da Vinci Mysteriet' en principiel behandling. Det var mere, end jeg havde drømt om. Udtrykket 'den thomsenske formalisme' tager jeg som en faglig anerkendelse. Blandt de mange retoriske spørgsmål, dine svar på mine påstande rummer, tager jeg et enkelt ud: »Det er vel ikke diskvalificerende, at en bog også kan sælges?«. Nej, gudskelov. Det er eksempelvis Jostein Gaarder, der jo også dyrker 'culture fiction', et levende bevis på. Til dem, der vil mene, at en million fluer ikke kan tage fejl, kan det siges, at fluerne jo har en vital interesse i at vide, hvad de præcis går efter. Din genrebestemmelse af bogen som en 'drengerøvskrimi' kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Så lad os da hermed lade julefreden sænke sig over Nøddebo Præstegård - endnu en gang! Med venlig hilsen Asger Thomsen, Kirke Hyllinge 99 gange bus nr. 5 Gode bibliopat, Bogen, Jesper Berg efterlyser, er utvivlsomt 'Stiløvelser' ('Exercises de style') af Raymond Queneau, ifølge bibliotek.dk sidst udkommet på dansk i 2001 i Otto Juul Pedersens oversættelse. Bogen gengiver på ikke færre end 99 måder en banal mikrohændelse: Fortælleren tager bus nr.5, mange mennesker, en sjov fyr bebrejder sin sidemand et eller andet, bemægtiger sig en plads, to timer senere genses manden foran banegården. Et svimlende mikrokosmos skabt ved hjælp af sproglig akrobatik. Selv har jeg stødt på den i en tosproget fransk-ungarsk udgave engang sidst i halvfemserne i Budapest. Mit fransk er helt utilstrækkeligt til at kunne nyde originalteksten - dertil skal man vist have fransk som modersmål, om det rækker! - men den ungarske oversættelse, der er forrygende, har været den rene fryd. Den danske har jeg endnu til gode, men er den bare halvt så vellykket, så venter der en stor oplevelse på Jesper Berg og alle andre, der ikke kan magyarisk. Mvh Georg Ujvári, 56-er nydansker