Netop som Deres bibliopat hjemme i sit lune bibliotek endnu en gang gennemrystedes af Dan Brown-abstinenser, hørte han lyden af mail i sin postkasse. Ikke fra Tom Hanks, den kendte - nu så fejlcastede - skuespiller (der skal spille Robert Langdon i filmatiseringen af 'Da Vinci Mysteriet', øv!), men derimod fra Asger Thomsen, Kirke Hyllinge. Bibliopaten så sørgmodigt ud ad vinduet, hvor solsortene pirkede i de rådnende æbler, hvorpå han sendte læserbrevet til sin sortstøvlede redaktrice inde på avisen med henblik på offentliggørelse. Resultatet var at læse her på siden i sidste uge under overskriften 'Elendige Dan Brown'. Asger Thomsen gik stærkt i rette med Bibliopatens 'hyldest' til Dan Brown ugen før. 8 kritikpunkter Normalt svarer Bibliopaten ikke på læserbreve, men i denne omgang gør han det, fordi der er noget principielt på spil. To helt forskellige opfattelser af 'læsning' står over for hinanden. På en ene side den Thomsenske formalisme, på den anden den velkendte Bibliopatiske rummelighed. Asger Thomsens læserbrev rummer 8 påstande: 1. 'Da Vinci Mysteriet' er i bedste fald en til afskrift grænsende bearbejdning af artikler fra opslagsværker. 2. Leonardo da Vinci er nærmest ukendelig som central skikkelse i renæssancen. 3. Gådehierarkiet løber bare derudad ud fra devisen 'hvad skal vi nu finde på'. 4. Personbeskrivelserne er klichéfyldte. 5. Albinozombien er utroværdig og hører ikke hjemme i en ægte krimi. 6. Handlingens tidsperspektiv er umuligt. 7. Bogen er elendigt oversat til dansk. 8. 'Da Vinci Mysteriet' er i bund og grund et multinationalt industriprodukt. Kvalitet og kvantitet Nu er det jo endnu ikke alle vore læsere, der har læst 'Da Vinci Mysteriet', så nogen vil nok mene, vi burde vente til efter jul (hvor alle jo har ønsket sig DVM) med at gå dybere ind i værket. Bare rolig. Vi lover ikke at afsløre for meget. Ad 8. Hvad er der galt med multinationale industriprodukter? Fra Harry Potter til Lars von Trier, Manchester United og 'West Wing' er der i vore dage et marked for kulturprodukter med global appel. Det er vel ikke diskvalificerende, at en bog også kan sælges? Ad 7. Skulle det kunne stoppe en sulten læser, at oversætteren ikke har ramt de korrekte tiltaleformer blandt professorer og politimænd? No way. Ad 6. Faktisk har litteraturdetektiv David A. Shugarts i 'The Plot Holes and Intriguing Details of The Da Vinci Code' påvist, at det er muligt at få handlingen i 'Da Vinci Mysteriet' til at forløbe i løbet af 24 timer, som Dan Brown gør det. Se www.secretsofthecode.com Ad 5. Hvad er en 'ægte' krimi? Er den virkelige verden ikke fuld af hjernevaskede stikirenddrenge, der udfører diverse forbrydelser på vegne af diverse Osama'er? BP finder i hvert fald ikke, at Janus-figuren ikke hører hjemme i en kvalitetskrimi. Stimulerer historisk interesse Ad 4. O.k. Browns personer er unødigt endimensionale. På den anden side kan man også blive led og ked af al den psykologisering, når nu det er anagrammer og fortidsgåder, man er interesseret i! Og hvad med Tintin og Hercule Poirot? Er de ikke også klichéfyldte uden af den grund at være ulidelige? Ad 3. Helt uenig. En nærmere argumentation er desværre ikke mulig, idet en sådan ville afsløre for meget. Ad 2. Nu er det jo ikke en roman om Leonardo da Vinci, endsige renæssancen, Mr. Brown har skrevet. Til gengæld har han lavet en bog, der i den grad har stimuleret interessen for selv samme. Ad 1. Altså en nærmest Esmannsk sag, det lyder helt fantastisk. Endnu er der dog ikke nogen DVM-arkæolog, der os bekendt har dokumenteret denne påstand. Bibliopaten hæfter sig i øvrigt ved, at Brown i 'Da Vinci Mysteriet' nævner adskillige af de bøger, der har inspireret ham: 'Holy Blood', 'Holy Grail', 'The Templar Revelation', 'Gnostic Gospels', 'The Woman with the Alabastar Jar', 'The Nag Hammadi Library' og andre. Herlig drengerøvskrimi Til ovenstående kommer selve den stærkt opmuntrende læsesituation, Deres Bibliopat har oplevet i selskab med Dan Brown. Ikke at forglemme det indtryk, det har gjort på ham, at hans ældste søn pludselig var helt uden for rækkevidde af tv, computer og Playstation, efter at Brown havde slået kloen i ham med sin herlige drengerøvskrimi. Man læser for at lutres. Nogle gange for at befolke sit eget åh så ensomme jeg og danne sit åh så udannede selv, som Harold Bloom og andre tunge litterater ville udtrykke det, men da for dælen også for bare at få lov at bakse med talgåder, hemmelige selskaber og vold med døden til følge! 'Da Vinci Mysteriet' er (heldigvis) ikke 'Ulysses' eller 'Lolita', men mindre kan vel også gøre det, sådan en sur vinterdag, hvor selv fuglene fryser. Am I right, or am I right?! Quiz 1: Hvor mange stykker glas er I.M. Peis glaspyramide i Louvre retteligen lavet af? Quiz 2: Æble, riffel, Tell - frokost, yage? Hvilken amerikansk forfatter? (Google forbudt!) I sidste uge testede vi læserne med »Oh, Draconian devil! Oh, lame saint!« og efterlyste den engelske digtkreds, hvor april allerede i begyndelsen udnævnes til den grusommeste måned.Spændende Dan Brown Kære bibliopat, Julefreden må have sænket sig. Sikke en dejlig let opgave. »Hint hint« refererer selvfølgelig til det perfekte anagram i Leonardo da Vinci-Mysteriet: Leonardo da Vinci: The Mona Lisa. (Anagrammer, der ikke beror på en nøjagtig bogstavombytning, er snyd; Karen Blixens 'Han er min satan' er et af de få, der er gode nok). Jeg synes, at Asger Thomsens kritik skyder over målet. En spændingsroman skal først og fremmest være spændende; at Dan Brown så tilmed får indflettet passager med bl.a. religionskritisk stof til eftertanke er en ekstra kvalitet, der løfter romanen over gennemsnittet. Måske er det ikke en 6-stjernet spændingsroman, men selv en 4-5 stykker er ikk' så ringe endda. Fornøjelig var den. Synd, at han ikke fik Freuds Mona Lisa-analyse med. Og så til aprilgåden: Thomas Stearns Elliott: 'The Waste Land', ca. 1922. Ødemarken er det ydre billede på et indre landskab, hvor det, der er lagt øde, er såvel de personlige som hele samtidskulturens bærende værdier. Granatsprængt på verdenskrigens slagmarker. Uden tro, håb og kærlighed kommer man ikke langt, uden tillid, imødekommenhed og kulturoptimisme bliver muld forvandlet til gold sandjord. Sandjord levner ikke vækstrum for frodig skov, kun for øde, frysende bare strækninger, på hvilke der er rigtig god plads til Pias og udansk folkepartis friske pust over landet. Mbh Erik Skov Hjælp mig Gode bibliopat, Hvor har han dog ret, Asger Thomsen fra Kirke Hyllinge, i alle sine argumenter for, hvorfor 'Da Vinci Mysteriet' er noget litterært skrammel: Fyldt med klichéer og uden overbevisende tidsperspektiv. Men hvor må livet dog være forfærdeligt kedeligt for AT, når han ikke kan abstrahere fra den slags og bare kan tage bogen for det, den er: Forrygende underholdning og spænding med masser af trivia, som med held kan bruges ved næsten ethvert middagsselskab. Jeg føler mig - og det fremgår sikkert tydeligt af ovenstående - ikke som litterat. Ikke desto mindre nyder jeg lørdag morgen - som det første sågar inden kaffen - at finde tillægget med 'bøger' frem. Primært for at slå op på den første side efter midten og læse ugens klumme - og for at få afgjort, om det er min kammerat eller mig, der har ret i vores forsøg på at svare på ugens quiz. I denne uge har jeg på fornemmelsen, at det netop er Da Vincis 'Mona Lisa', der hentydes til i testing, testing og T.S. Elliot fra 'Ødemarken' i quiz 2 - har jeg mon ret? Bibliopat, hjælp mig, nu jeg har din opmærksomhed. For mange år siden læste jeg en bog, som jeg aldrig har glemt, men ikke husker ret meget af ... Den var vistnok anbefalet af litteratursiderne i et af de store dagblade og havde en ganske enkel handling: En mand venter på en sporvogn (bus?), da den kommer, stiger han ind, sætter sig, og kører derfra. Den historie var kun en halv eller en kvart side at fortælle, men det specielle ved bogen er, at fortællingen gentages, måske 25 gange, men i hver sin litterære genre. En version er skrevet i haiku og en anden i knækprosa og så videre. Lidt blæret af forfatteren, men meget underholdende og imponerende. Det er nogenlunde, hvad jeg kan fortælle om den - hvad jeg ikke ved, er: Om det er en dansk eller udenlandsk forfatter (noget siger mig, at han måske er tjekkisk?), hvornår den er skrevet (jeg læste den i 1980'erne, men den kan sagtens stamme fra 1950'erne), og hvad den hedder. Jeg har gennem tiden spurgt et utal af eksperter i litteratur inklusive bibliotekarer, litteraturjournalister, forlagsredaktører og andre med forventet forstand på slige sager. Nu sætter jeg min lid til dig - eller dine læsere...?Vær hilset og på forhånd tak, Jesper Berg, Østerbro Udsigten er god Kære Bibliopat, »April is the cruelest month«, T.S. Eliot i 'The Wasteland'/'Ødemarken'. Denne gammelgedde har ikke læst værket, den snuppede i stedet en nemmere bid, nemlig dan brune (undskyld!), hvori anagrammet for The Mona Lisa/Leonardo da Vinci står. Og om man foretrækker Dan Brown eller John Donne på dagen, er vel i grunden afhængigt af vejrudsigten foran bogreolen, er det ikke? Esox, Nordsjælland Syncronicitet Kære bibliopat, I denne uge kunne det strejfe denne læser, at der er gang i konspirative sammensværgelser imellem de førende litterære quiz- og anagrambestyrere. Anagrambestyreren har i hvert fald genbrugt bibliopatens ene værk fra sidste uge, og denne sidste har brugt et anagram til sit første spørgsmål. Anyways, så er de rigtige svar: 1: Mona Lisa (eller rettelig La Gioconda) 2: T.S. Eliot: 'The Wasteland'. Mvh Ole Rasmussen