Så hvordan ligger det med byernes by netop nu? Indkøbsmæssigt, bogindkøbsmæssigt, selvfølgelig. Sjovt, De spørger! Vi har netop været i Europas egentlige hovedstad (Paris er og bliver en landsby i sammenligning) og har på den baggrund besluttet at divertere med en bibliopatisk stemningsrapport direkte fra Foyles og omegn. Romanesk stemning Denne uges trip til London var for Deres Bibliopat et dejligt gensyn med en perlerække af engelske romaner. I en gyde mellem to i øvrigt moderne huse lidt helt perfekt Dickens, ved Charing Cross Station en gentleman med efterretningstjeneste-udstråling a la Le Carré, i den velhavende forstad tre-fire kilometer fra centrum en gammel villa a la A.S. Byatt og rundt omkring i bybilledet alle disse små stumper Zadie Smith, Martin Amis og Helen deWith. Fiktive hofteholdere Spejder uden at tænke over det efter perron 9¾ på Victoria Station, men kan ikke finde den, så det ender med at blive perron 13, hvorfra man deler kupé med en asiatisk skønhed, der ser ud, som om hun medvirker i William Gibsons 'Mønstergenkendelse'. Lige uden for togstationen, få meter fra kobberpladen, der hylder de 776 togfolk, der gav deres liv under Anden Verdenskrig, får man øje på en androgyn type, der ligner Orlando, som man forestillede sig ham/hende, inden filmen kom og erstattede ens egen billeddannelse med filminstruktørens. På vej op i den røde dobbeltdækker løber man ind i en ældre herre med så mange skæl på skuldrene, at man mindes 'Den Syngende Detektiv', og da undergrundsbanen stopper på Archway, stiger en omkring 36-årig kvinde på, som helt tydeligt får de sorte strømper holdt oppe af en hofteholder, hvad det mandlige publikum synes at bemærke så fuldstændig synkront, at situationen ikke er virkelig, men litterær. Totally. Litterær meteorologi Og så er der vejret. London netop nu er det Virginia Woolf-agtigt på alle måder. Themsen er sort og vild ('Orlando'), himlen er bleggul ('Mrs. Dalloway'). Apropos Woolf vrimler det med unge mænd, der ser ud, som om de lider af granatchok ligesom stakkels soldat Septimus, som den fantastiske kvinde, der på grund af tiden kun er Mr. Dalloways kone, møder i Hyde Park. Da ungersvendene som regel ses i templer som Virgin Megastore, hvor de afprøver computerspil, er forklaringen dog nok en anden end krig. Og dog. De plaffer løs på hinanden, så krig er det jo. I samme underholdningstempel får man øje på en sortklædt, halvskaldet og småkorpulent fyr med en god udstråling. Han ligner fodboldklubben Arsenals formentlig største og bedst skrivende fan gennem tiderne, gemytlige Nick Hornby, ham med 'High Fidelity', 'About a boy', 'Fever Pitch' og alle de andre. I Browns tegn Og så er der maden. Deres Bibliopat fik kun baked beans og fish 'n chips, så på den ene side er alt ved det gamle, på den anden kan man nu få sushi stykvis (indpakket i cellofan) fra Wakamama i småboder alle vegne, så lidt fremad går det. Her kunne man godt nævne en håndfuld engelske romaner, der berører emnet 'mad', men vor læser skal slippe for yderligere om det engelske køkken, der som bekendt er horribelt, og der skal også være plads til Dan Brown, succesforfatteren, som vi roste til skyerne i sidste uge. Lad det være sagt med det samme: Også London står i Browns tegn. Det underlige ved dette års julemåned i London er, at der ikke står kæmpe paller med dugfriske eksemplarer af endnu et nyt bind i Harry Potter-sagaen alle vegne. Det ikke spor underlige er, at der i stedet er stabler med Dan Brown-bøger over det hele. Og ikke bare bøger skrevet af Brown himself, men også en bred kølvandsstribe af udgivelser, der forsøger at profitere på det Brownske univers' herlige kombination af kunst, mord og hemmeligheder. Det vender vi stærkt tilbage til, for vi har vigtigt nyt til Brown-fans, meget vigtigt, faktisk! Seneste sensationsnyt Vi nævnte indledningsvis Foyles. Kender De Europas største boghandel? Det er netop Foyles, og om den er vor rapport, at ekspedienterne er effektive, men indadvendte og småsure, som de sidder dér foran hver sin computer. Og så er der ikke længere noget som helt rod i mega-biksen. Alt er fuldstændig ordentligt og overskueligt, og måske er det helt i orden, men Deres udsendte bogæder ville ønske, der var noget mere uplejet strandgrund over etablissementet. Noget vildnis at søge ly i, nogle uvejsomme småstier at betræde. Stier og vildnis er der til gengæld på Highgate Cemetary, Londons berømteste kirkegård, hvor ingen ringere end forfatter og überkommunist Karl Marx ligger og roterer i sin grav. Havde tiden ikke været så knap, havde vi lagt vejen forbi, nu måtte vi i stedet nøjes med udsigten over London Town fra det højeste sted i Highgate, et dejligt lille stykke Suburbia, hvor vi dog ikke fik øje på nogen Buddha, men var ved at blive kørt ned af en ældre kvinde i en Morris, der lignede tv-udgaven af Mrs. Marple. Tilbage til seneste sensationsnyt om Dan Brown. Og dog. Vi når det ikke, for der er 'Jul på Vesterbro' i tv med Stewart, Igor, Arne, Randi, Danny og Kefir, De ved. Lidt Dan Brown når vi dog, se venligst læserbreve nedenfor. Også det, hvor Bibliopaten får tæsk af en Brown-hader! På brunt gensyn, næste uge. Quiz 1: (testing, testing): »Oh, Draconian devil! Oh, lame saint!«. Hvilket maleri? Quiz 2: »April er den grusomste måned«, første ord i engelsk digtkreds, hvilken? I sidste uge spurgte vi efter fransk klassiker fra 1949: »Først efter lang tids overvejelse har jeg givet mig i lag med at skrive en bog om kvinden. Emnet er ømtåleligt, især for kvinder, og fortærsket som få«. Quiz 2 lød således: Seidevarre, Gustav og gudfrygtige Henrik - en fortælling fra Norge gemt inde i engelsk klassiker, hvilken?Plot er godt Kære Bibliopat, Fransk klassiker om kvinder fra 1949? Det ved alle vi 'gamle' betonfeminister fra senhalvfjerdserne og tidligfirserne da - Simone de Beauvoirs 'Le Deuxième Sexe'. Elsket og forkætret - og sørgeligt overset af store dele af dagens unge kvinder. Er det mon, fordi den faktisk kræver noget af sin læser? Seidevarre, Gustav og gudfrygtige Henrik? Oh, at være i kløerne på Weltschmerz som nittenårig og læse 'The Magus' (Troldmanden) for første gang ... John Fowles får meget at svare for sig i det hinsides engang, men det er en af de få oplevelser, der kunne få mig til at ønske mig yngre. Den er ligesom ikke det samme, når man genlæser den senere i livet! Men for nu liiiige at indsparke lidt til din gennemgang af Dan Brown og hans bøger - jeg må indrømme en større hengivenhed for 'Foucaults pendul'. Måske fordi jeg godt kan lide mere tredimensionelle personer, end Brown formår at levere? Plot er godt - men plot er ikke alt. Og så er 'Angels and Demons' altså tårnhøjt bedre end 'Da Vinci Code', IMNSHO. Venlig hilsen Dana Watsham Elendige Dan Brown! Kære Bibliopat, Det kan du da ikke mene! Jeg hentyder til din overstrømmende hyldest til 'Da Vinci Mysteriet', hvor du taler om »en ferm krimi, detaljeret viden og refleksion, udvidet kursus i religions- og kulturhistorie« etc. For at tage det sidste først er der i bedste fald tale om en til afskrift grænsende bearbejdning af artikler fra opslagsværker. Leonardo, himself, der dog spiller en stor rolle i bogen, er nærmest ukendelig som central skikkelse i renæssancen, og gådehierarkiet løber derudad efter devisen 'hvad skal vi nu finde på?'. Personbeskrivelserne er klichéfyldte. Der trædes aldrig i karakter som i gode krimier, og albino-zombiens deus ex machina-funktion er i den grad utroværdig, hvilket slet ikke er fermt - og normalt er bandlyst i en ægte krimi. Langdon og den kvindelige hovedperson minder om figurer i en dårlig tegneserie. Handlingens tidsperspektiv er umuligt, selv ved hjælp af hurtige biler og flyvemaskiner. Personernes refleksioner over begivenhedsforløbet er totalt fraværende, og følelsesudbruddene stereotype som i et romanblad. Og endelig oversættelsen: Øverste kriminalchef tiltaler en kendt professor, som han møder for første gang, med »du«! I Frankrig! Kan man overhovedet sige »du og »monsieur« i samme henvendelse? At bogen er en salgssucces, er i litterær sammenhæng uinteressant. Millioner af læsere verden over fortærer jo også burgere uden at spejde efter kokkehuer og drikker cola uden at spørge om årgangen. Også bøger kan optræde som multinationalt industriprodukt, men bør så anmeldes som sådan. Med venlig hilsen Asger Thomsen, Kirke Hyllinge Fowles-princippet Kære Bibliopat, Sidst jeg deltog i den bibliopatiske quiz, drejede det sig om den fiktive ø Phraxos. Det er meget længe siden. Med denne uges spørgsmål 2 har jeg med mig selv vedtaget et princip, som skal gælde fremover. Jeg svarer kun på spørgsmål, der handler om John Fowles' 'Troldmanden'. Alle andre spørgsmål vil jeg med overbærende mine overveje og derefter afvise som mindre relevante om end yderst interessante. Nød lærer - som bekendt - nøgen kvinde, der ikke er belæst nok, at spinde. Troldmanden Conchis' fortællinger i fortællingen til den unge Nicholas, herunder fortællingen fra Seidevarre i det allernordøstligste Nordnorge, er fuldstændig forrygende - som resten af romanen og forfatterskabet i øvrigt er det. Jeg afventer i spænding næste relevante spørgsmål! Mange hilsener Torben Sebro, Haslev Hooked Kære Bibliopat, For nylig er jeg blevet hooked på den lille bibliopatquiz lørdag morgen. Det er sjovt at gætte der, hvor man tror, man har en chance. Og det er udfordrende at lede der, hvor man synes helt fortabt. Jeg gættede på Simone de Beauvoirs bog 'Det andet køn', fra 1949, og fik det verificeret over internettet. Med John Fowles' bog 'Troldmanden' var det værre. Da måtte jeg straks ty til nettet. Håber, at svarene er korrekte. Jeg er en stor tilhænger af internettet, som jeg ofte bruger til at skaffe mig viden. Det tager lidt tid at lære at søge fornuftigt, men så giver det utrolige muligheder, når blot man husker at beholde sin kritiske sans og at vurdere kildernes lødighed. Med venlig hilsen Luth Kann, Lyngby Otium er for mænd Kære Bibliopat, Og citatet fortsætter ... »Kvindesagsstridighederne har allerede fået for meget blæk til at flyde, og da de jo for øjeblikket er ved at dø hen, burde man måske skifte emne. Dog beskæftiger problemet stadig sindene, og det ser ikke ud til, at de sidste hundrede års bindstærke tåbeligheder har formået at sætte tingene på plads«. Sådan. 'Det andet køn' af Simone de Beauvoir. Med hensyn til de engelske klassikere må disse opprioriteres i mit forestående ... nå, jeg kan mærke, at computeren nægter at skrive 'otium', det er ikke for damer, men vist kun noget mænd har. Ser jeg mig om i familie- og vennekreds, finder jeg ingen otium-nydende kvinder i fortid eller nutid. Slår for en sikkerheds skyld op i Meyers Fremmedordbog, som min morfar var medredaktør på, og som han brugte sit 26 år lange otium på at supplere med fine små indklistrede sedler om alle de nye fremmedord, han mødte. Denne langvarige og uvidenskabelige tilgang forhindrede vist nok en længe ønsket revideret genudgivelse. Otium: hvile, ørkesløshed, embedsfrihed osv. osv. - bortset fra embedsfriheden, ikke just hvad jeg forventer at møde. Venlig hilsen Majken Kristensen, Gentofte