Der er meget i verden, Bibliopaten sætter højt, men intet så højt som de læsere, der fra tid til anden sender ham post. Uden disse bestandige meddelelser fra den virkelighed, hvor det er bøgers mirakuløse bedrift at forbinde fortid og nutid og inspirere til fremtid, ville vi unægtelig have det ensomt her i hulen. Tak! Vi kan ikke sige det ofte nok: Tak til alle de litterære nydelsesfæller, der jævnligt eller blot i ny og næ føler sig foranlediget til at hoppe ind i bibliopaterierne for at bidrage med det ene eller det andet til vort fælles bedste. Undskyld ... Dagens store tak skal lyde til overlæge Flemming Brandstrup, Faaborg, der har læst Bibliopatens nylige epistler om Hartvig Frisch og nu har fremsendt det herligste materiale! (Det har ligget i postbunken på vort kontor på Den Levende i et par uger, idet vi på grund af vort (andet jegs) engagement i et tv-program på DR efterhånden kun sjældent kommer forbi Rådhuspladsen, hvorfra vi har orlov). (Undskyld til de mange, der undrer sig over Bibliopatens - tilsyneladende - svigefuldhed udi postalt samkvem). Luksusliner Og så til de skatte, som Flemming Brandstrup har fremsendt. De tager udgangspunkt i Johannes V. Jensens venskab med Hartvig Frisch. »Kære Bibliopat. I Bøger (2. oktober) publicerede du et smukt og varmt brev fra Johannes V. Jensen til den døende, men åndsfriske Hartvig Frisch, skrevet i 1950. Jensen takker bl.a. Frisch for samværet under et besøg i Rom »for nu mere end tyve år siden«, hvor Frisch åbnede Rom og antikkens kunst og kultur for ham på en ny måde«. »Besøget i Rom var i 1928. Johannes V. Jensen drog i januar 1928 med den norske luksusliner 'Stella Polaris' til Madeira, De Kanariske Øer, Nordafrika, Barcelona, Frankrig og Italien«. »På rejsen var han ledsaget af brygger Jacobsens, maleren Johannes Larsen og dennes søn Puf (Andreas). Johannes V. Jensens hustru, Else, sluttede sig senere til selskabet, og sammen drog de til Rom, hvor de bl.a. besøgte maleren Peter Hansen og hans hustru, Elise, der opholdt sig i Italien på det tidspunkt«. Ensomme Larsen »I Grete Zahles monografi om Peter Hansen (Faaborg Museum 1991) er der reproduceret et interessant fotografi af selskabet på Forum Romanum. Larsen sidder mellem Else og Johannes V. Jensen. Peter Hansen og Elise sidder nær en person til højre i billedet, der utvivlsomt er Hartvig Frisch i færd med at skrælle en appelsin, som Elise har medbragt«. »Larsen ser lidt ensom ud i selskabet. Han havde året før mistet hustruen, Alhed, og havde efterladt malergrejet hjemme, hvilket var sædvanen, når rejsen gik sydpå, ifølge Erland Porsmoses Johannes Larsen-biografi (Gyldendal 1999). Fotografiet kunne måske være taget af den 29-årige Puf?«. »Peter Hansen malede en vidunderlig, morsom akvarel fra besøget i 1928, hvor man ser Else og Johannes V. Jensen som to små skikkelser midt i Colosseum. Dette billede er også vist i Grete Zahles bog. Peter Hansen var alvorligt syg og døde få måneder senere i hjemmet i Faaborg«. Så vidt vor læser Flemming Brandstrup, der ud over at skrive til os også vedlægger to skannede farvekopier af de to omtalte billeder! Med og uden appelsin Faktisk har Deres bibliopat også besøgt Colosseum sammen med sin frue, ja, han har såmænd også spist en appelsin (samt lidt vandmelon) netop dér, hvor han også kissemissede så meget, det nu kan lade sig gøre i en oldromersk turistattraktion, hvad vi føler os sikre på, at ægteparret Jensen ikke gjorde, men lad nu det ligge. Vi skal nemlig lige have rettet en fejl, inden vi holder inde for at give plads til to gange Jensen og co. anno 1928. En række Frisch-fans har gjort os opmærksom på den, og det skal de have tak for: 'Europas kulturhistorie' består ikke, gentager: ikke, som vi ellers vedvarende har hævdet, af tre bind, men af fire. Igen, hvad skulle vi gøre uden vore læsere? Nu forestår blot at finde det manglende bind, som vi muligvis er kommet til at deponere i vor kælders fjerneste hjørne, suk. Til allersidst en reklame: Bemærk, at Deres bibliopat kan opleves live in action sammen med Ole Grünbaum på bogmessen i Forum. Emnet er seniorrebellens nye bog 'Farvel til krønikesamfundet', og happeningen foregår lørdag kl. 18.00 på Fri Scene, De er velkommen med og uden appelsin. Quiz 1: Denne dobbeltjobber har skrevet en stor og frygtindgydende bog om en anden mand, som han selv går direkte i fodsporene på rent jobmæssigt. Bogen handler om en stor jysk digter og novellist og er samtidig et skarpt angreb på oplysningstænkere som Rousseau og Voltaire. Who is the man? Quiz 2: Spændingsforfatter, der har forstand på slanger, inddæmmer nyt land. Med første bind af tobindsværk træder han ind i en hundredårig værdikamp. Hvem? I sidste uges quiz spurgte vi efter at have beskæftiget os med Jacob Paludans privatastronomiske kærlighed til 'stjærnerne': en professor, verdens undergang, noget ukendt metal, en storstilet ekspedition?Calys og co. Kære bibliopat, Det må dreje sig om Hergés 'Den mystiske stjerne' fra 1947. Verdens undergang er nær, da en ildkugle er på vej mod Jorden. Heldigvis viser det sig, at man har regnet forkert, og den passerer Jorden med 45.000 km's afstand. Nogle meteorsten har dog revet sig løs og er faldet ned i Ishavet. Disse sten indeholder metallet 'radium', som professor Calys er meget interesseret i. Der arrangeres en ekspedition, hvor kaptajn Haddock har kommandoen over skibet, Tintin repræsenterer pressen, og professor Calys er ekspeditionens leder. Efter mange dramatiske hændelser lykkes det for vores helt at redde et stykke af meteorstenen. Med venlig hilsen Ebbe Larsen, Odense SV Metaforisk Tintin Kære bibliopat, I 1960 udkom det første bind af 'Tintins oplevelser' på dansk (i hard cover på Serieforlaget!). Det hedder 'Den mystiske stjerne' og er svaret på quizzen 30. oktober. Hergé skrev det i 1941-42, men kunne af onde grunde ikke skrive om nazismens hærgen, derfor denne meteor/metafor. I øvrigt det første fuldt farvelagte album i Europas vel nok mest berømte bogserie. Og heldigvis nåede 'Aurora' land, kun kort tid efter at whiskyforsyningen slap op! Venlig hilsen Poul Nyegaard Hald, Viborg P.S. Hvordan kommer man i forbindelse med Det Danske Tintin-selskab, der blev omtalt i DR's temaaften for nylig sammen med visningen af 'Tintin et moi'? ... så mangler vi verdens undergang Kære bibliopat, Du tænker jo nok på Tintin og 'Den mystiske stjerne' og professor Calys, men i en weekend, hvor man får en time forærende, som f.eks. kan bruges på at følge et par andre spor, er her et alternativt forslag til at spinde en ende omkring en professor, verdens undergang, noget ukendt metal, en storstilet ekspedition, og det hænger næsten sammen: Jordens undergang og sære metaller, det lyder klart som meteornedslag. Og hvis vi bliver i den verden, som du har færdedes i på det seneste, så går der en tråd fra Lauge Koch over Pearyland til admiral Peary himself; han var jo den, der først fik fragtet et stort (faktisk det største hidtil fundne) stykke af Cape York-meteoritten ud af Nordgrønland og fik det udstillet i New York, hvor det stadig står. Det blev fundet nær Cape York, i Nordvestgrønland, oppe i nærheden af det, der nu kaldes Thule, ved et udsted, der hedder Savissivik; det betyder 'det sted, hvor man skaffer sig knive', har jeg læst. Sådan kaldet, fordi beboerne havde held til at bruge små stykker af det nærmest ubearbejdeligt hårde meteorit-materiale til knivblade o.l., et forhold, der overraskede John Ross, da han som den første europæer kom forbi i 1818, for jernmalme fandtes ikke på de kanter. Det ukendte metal? En professor, næsten da, kommer ind i billedet i skikkelse af danskeren docent Vagn Buchwald, som fandt Agpalilik, det næststørste stykke af Cape York-meteoritten, i 1963 og fik det bragt til København i 1967; det kan nu ses på Geologisk Museum. Begge transporter kan med sindsro kaldes storstilede ekspeditioner; om Pearys fortælles, at de godt 30 ton meteor vistnok var på kanten af, hvad hans skib overhovedet kunne bære, men til New York nåede den da. Og i Agpalilik har man fundet to mineraler, carlsbergit og buchwaldit, som ikke tidligere kendtes andre steder fra; de er opkaldt efter ekspeditionens sponsor og finderen, men o.k., metaller er de dog ikke. Så mangler vi verdens undergang; direkte beretninger om Cape York-meteoritfaldet kendes ikke, det er formentlig sket for flere tusinde år siden, måske inde på isen, men der er da en beskrivelse af et meteorfald af katastrofalt omfang i begyndelsen af 'Frøken Smillas fornemmelse for sne', og Peter Høeg siges at have fulgt interesseret med, da Agpalilik blev transporteret til København ... Der findes garanteret spændende bøger om alle trådene i dette tankespind! Med venlig hilsen Albert Welinder