REDNINGSARBEJDE. »Alle folk var taget ind til byen for at se, om der var noget, de kunne hjælpe med«, husker Bibliopatens moder om den dag, den franske skole blev bombet.   Arkivfoto: M. Thomsen

REDNINGSARBEJDE. »Alle folk var taget ind til byen for at se, om der var noget, de kunne hjælpe med«, husker Bibliopatens moder om den dag, den franske skole blev bombet. Arkivfoto: M. Thomsen

Bøger

Hartvig Frisch med og uden hoved (4)

Fortsættelse: En morgenstund på gårdspladsen foran Vallekilde Højskole blev Bibliopaten pludselig tiltalt af ingen ringere end Hartvig Frischs svigersøn.

Bøger

Som det vil være trofaste læsere bekendt, har Bibliopaten de seneste tre uger været travlt optaget af Hartvig Frisch, den legendariske undervisningsminister og kulturhistoriker.

Det skyldes to forhold: Dels at han i sommer mødte Herluf Baggesen, Frischs nu 88-årige svigersøn, som inviterede ham hjem i hyblen for at kigge nærmere på diverse Frischiana.

Dels at BP i allerede i sin ungdom tyrede formidable Frischs populæreste værker.

'Pest over Europa' ikke mindst, som stod i reolen hos Elvira Bolette Olivia Hansen, Bibliopatens mormor, der boede i Hulgårdsvej 86 i Nordvestkvarteret.

Overset kvalitet
Egentlig var det meningen i dette fjerde kapitel om Frisch, at vi ville have fortalt den spændende historie om det kontroversielle maleri af Frisch, som efter hans død blev malet af en berømt dansk maler, jævnfør sidste uges quiz, men det må vente til næste uge.

Lige nu er vi nemlig nødt til at dvæle lidt ved visse begivenheder i København NV, som blandt andet fortæller en vigtig, ofte overset, kvalitet ved danskfagets læsebøger. Det skyldes, at Bibliopatens har haft besøg af sine forældre, der forleden lagde vejen indenom for at fejre Bibliopatens rødstøvlede frues fødselsdag.

I parentes bemærket 3. oktober, som også er den danske digter Andreas Morgenrødts (= Morten Søndergaards) og Elvira Bolette Olivia Hansens fødselsdag.

Bibliopatens moder fortæller
Det var over en kop kaffe efter den splendide middag, at Bibliopatens moder pludselig kommenterede billedteksten til det fotografi, der prydede sidste uges Frisch-historie her på siden. Af billedteksten fremgik det, at Johs. V. Jensens søn Emmerik mistede livet, mens han besteg bjerge. Vi nævnte ved den lejlighed ikke, at også Emmeriks veninde omkom ved den tragiske ulykke.

Nu viser det sig, at bibliopatens moder, der gik på Frederikssundsvejens Skole, havde Emmeriks venindes mor som lærerinde hele vejen fra 2. klasse til realen!

»Hun var en meget sød og helt fantastisk dygtig lærerinde. Hun hed fru Markussen og boede vist på Pomonavej. Hun stammede fra Færøerne og havde tre børn, Karen, Jette og Henrik, tror jeg, de hed. Da jeg læste om Emmerik Jensens tragiske død, kom jeg i tanke om den dag, englænderne bombede Shellhuset under krigen«.

»Vi havde fru Markussen og havde undervisning i den ældste del af Frederikssundsvejens Skole, der stikker lidt højere op end resten. Pludselig ser vi ud af vinduet flyene komme med stor larm ind over Bellahøjmarken, samtidig med at alarmen lyder. Ude over marken, som der dengang var frit udsyn til, vendte flyene. Korte efter hørte vi eksplosioner, og det forfærdelige, som var sket inde i byen, rygtedes«.

De manglende pigsko
»Fru Markussen sagde, at vi skulle skynde os at hente vores læsebog og tage den med ned i skolens kælder og sidde på den. Vi var på forhånd instrueret i altid at tage læsebogen med, fordi den var den tykkeste, og det kunne være koldt at sidde på numsen i kælderen«.

»Efter alarmen var afblæst, bad hun mig om at sørge for at tage hendes søn, der gik i første klasse med min bror Ib, med hjem til min mor og far. Jeg glemmer aldrig, da vi gik hjem. Der var dødstille, man kunne mærke, at noget frygteligt var sket, alle folk var taget ind til byen for at se, om der var noget, de kunne hjælpe med«, slutter Bibliopatens moders beretning. Mange år senere læste hun om overlæge Emmerik Jensens og hans sygeplejerskekærestes død i avisen.

Se, her kunne vor ekskurs om visse forhold omkring læsebøger, krig, Johs. V. Jensen og bibliopatens mødrene ophav jo godt slutte, men vi har faktisk også fået post fra fru Markussens barnebarn Mette Olsen. Hun oplyser, at ulykken, der slog hendes moster Karen og den berømte forfatters søn ihjel, fandt sted på bjerget Weissmies ved byen Brig i Schweiz:

»Karen havde aldrig besteget bjerge før og var temmelig nervøs. Besynderligt nok var der ingen af dem, der tænkte på, at hun skulle have pigsko på - resultatet blev, at hun snublede, og fordi de var bundet sammen, kom hun til at trække ham med ned«, skriver Mette Olsen, der oplyser, at tragedien naturligvis påvirkede familien meget stærkt.

'Ansvar for egen læring'
Det forstår vi godt, men lad os alligevel slutte optimistisk nu, hvor både fru Markussen og Hartvig Frisch er på banen. Deres Bibliopats moder har nemlig en sidste interessant iagttagelse med relation til nutidens folkeskolelærergerning:

»Fru Markussen var som sagt formidabel, det var fru Linck (gift med forfatteren Helge Linck, red.) også. Man kunne mærke på dem, at de var dannede og berejste på en anden måde, end andre var. Mange af datidens lærere kom fra velstillede hjem. De var opdraget med bøger og havde haft råd til at rejse rundt i verden før Anden Verdenskrig. Man kunne mærke, at de var kulturelt stimulerede, de havde en særlig aura«.

Se, nu skal dette jo nødigt misforstås. Vi sætter nutidens hårdt prøvede armé af folkeskolelærere højt, selv om for mange af dem stadig tror på dogmet om 'ansvar for egen læring'. Tankevækkende er det i hvert fald, at lærergerningen i velfærdssamfundets og fotokopiernes tidsalder har ændret karakter - og kan vi så få de tykke læsebøger tilbage i folkeskolen!!!

Quiz 1:
Hvilken gammel græker skrev, at skolegang skulle være obligatorisk for både drenge og piger i hans idealstat?

Quiz 2 (svært):
Tell Brak i Syrien. Året er 1984. Et kapitel af skriftens historie. Hvilket?

Hvilken suveræn dansk digter gemmer sig bag anagrammet Andreas Morgenrødt, og hvilken dansk kunstner malede et maleri af Hartvig Frisch, som den socialdemokratiske rigsdagsgruppe nægtede at betale og modtage, fordi det var for flippet?, spurgte vi i sidste uge.

Jeg skyder på Willumsen
Kære Bibliopat,
Quiz 1: Fødselaren må vist være Morten Søndergaard, som jo (ifølge avisen) netop fylder fyrre i Italien i morgen (3. oktober).
Quiz 2: Ude i Frederikssund på J.F. Willumsen-museet hænger der faktisk et portræt af undervisningsminister Hartvig Frisch, malet i 1955. Det virker nu ikke særlig flippet, så om det er netop det portræt, quizzen handler om, kan jeg ikke vide. Måske virkede det flippet i 55? Men i 55 hed det jo ikke Rigsdagen, for Landstinget blev afskaffet i 53, ikke? Jeg kan da huske, at jeg stemte for grundlovsændringen, måske mest fordi jeg havde undervist prins Knuds sønner på Holte Gymnasium. Først ville jeg have gættet på Lundstrøm, men jeg kan ikke huske at have set noget Frisch-portræt af ham, så jeg skyder altså på Willumsen. Måske hænger det netop på museet, fordi sosserne ikke brød sig om det. (Vi vender tilbage til maleriet af Frisch i næste uge, Willumsen er manden, Bibliopaten).
Mvh finn holten hansen

Morten Søndergaard er manden
Kære Bibliopat,
Fødselaren, der gemmer sig bag anagrammet Andreas Morgenrødt, er selvfølgelig digteren Morten Søndergaard, der for nylig var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for samlingen 'Vinci, senere'. Jeg kan bedst lide hans 'Bier dør sovende'.
Mvh Søren F. Larsen, Nakskov

Helge i Kenya
Uskattérlige Bibliopat,
På min første skoledag blev jeg belært om ikke straks at levere svaret, men lade andre komme til fadet. Dette være hermed gjort. Må det da være mig tilladt at supplere? Når Karen Blixen tilskriver Hartvig Frischs Edith de trøstens ord »Jeg har netop gennem en ung journalist, som har været i Kenya, hørt fra nogle af mine gamle folk ...«, så drejer det sig om journalisten Helge Christensen, der på det tidspunkt i over en snes år havde haft sin gang i Lunden. Det var i 1941 blevet til bogen 'Rungstedlund. En Have', illustreret af grafikeren Erik Clemmesen. 38 fuglearter havde Helge Christensen optalt. Baronessen nævner intet om Christensens ben. De var ellers højst interessante - én eller anden tropesygdom havde udstyret dem med sorte plamager så store som Baronessens tekopper og sorte som Kamante. Mere kunne godt skrives.
Med bibliosympati, Evan Bogan

Selvfølgelig!
Hej bibliopat,
Karen Blixens »berømte Remingtonmaskine« er i virkeligheden en Corona rejseskrivemaskine.
Hav det godt!
Jørn List

Efterlysning
Kære Bibliopat (og læsere),
Jeg ved ikke, om man kan bruge Bibliopaten, som jeg her gør i det følgende, men jeg forsøger: I 1934 hørte jeg følgende citeret fra en bog, hvis titel og forfatter jeg desværre ikke fik fat på, og som jeg forgæves har søgt lige siden: »Solen stod på himlen som et hul i hjerneskallen«. Kan I hjælpe mig?
Med venlig hilsen Kay Akselbo, Vedbæk

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden