Forlaget People's Press har kørt salgskanonerne i stilling op til udgivelsen af bogen 'Spillet om operaen'. Det fremgår ikke af selve værket, men ved at henvende sig til forfatteren Jan Cortzen, der er tidligere chefredaktør på dagbladet Børsen, kan man ifølge introduktionen få »supplerende historier om bl.a. nøglepersoner, der flere gange har forsøgt at trække deres udtalelser til bogen tilbage af frygt for repressalier samt andre forsøg på at få stoppet denne bog«. Tavshedspligt »Det er måske lige dramatisk nok, men med det sidste sigtes der til de fortielser og det hemmelighedskræmmeri, A.P. Møller Fonden har lagt ud over operabyggeriet«. »Nøglepersonerne er to tidligere medarbejdere på Henning Larsens Tegnestue. Det må være kommet frem, at jeg har interviewet dem, og jeg blev ringet op af en advokat, der er medlem af tegnestuens bestyrelse«. »Jeg ved ikke, om han var truende, men meldingen var klar. De to var bundet af tavshedspligt og måtte ikke udtale sig«, siger Jan Cortzen. De politiske beslutningsprocesser Egentlig skulle han selv heller ikke sige noget før i morgen og allerhelst først i næste uge. Bogen udkommer 1. oktober, samme dag huset overdrages til staten, og op til da vil forlaget ifølge Josephine Michau gerne styre informationerne om og fra den. 'Spillet om Operaen - Med Mærsk Mc-Kinney Møller i hovedrollen' bevæger sig gennem de politiske beslutningsprocesser og rundt om den magt, der er koncentreret hos Mærsk Mc-Kinney Møller. Gitterport Den beskæftiger sig med ambitionerne, konflikterne og protesterne mod byggeriet, med byggeprocessen og organisationen bag, med forventningerne hos Det Kgl. Teater osv. osv. Det sker gennem bl.a. interview med centrale repræsentanter for de involverede parter og Jan Cortzens egen gennemgang af forløbet med konklusioner og kommentarer. »Operahuset er vel danmarkshistoriens største kulturinstitution, hvis drift fremover skal betales af offentlige midler, og det forundrede mig meget, at A.P. Møller-fonden var så tilknappet og dyrkede så meget hemmelighedskræmmeri«. »Vel, huset er blevet vist frem, og projektet har en hjemmeside, men ønsker man andet end almindelige betragtninger om processen og arkitekturen, ryger gitterporten ned. Og det er dog ikke et nyt hovedsæde for NATO, man har bygget«. Fortielser »Det er synd med disse fortielser, for et byggeri som det her fortjener en åben dialog og en kreativ debat. Den kunne måske give bygherre og arkitekt gode ideer«, siger Jan Cortzen, der i øvrigt er forfatter til bestselleren 'Myten Møller', der anlagde sjældent kritiske vinkler på skibsrederens virksomhed. Bo Boje Larsen var tidligere administrerende direktør på Henning Larsens Tegnestue og Hanne Alrø projektleder på operasagen. Han flyttede undervejs til arkitektfirmaet 3 x Nielsen, mens hun som projektleder er rykket til tegnestuen Lundgaard & Tranberg, der har tegnet det nye skuespilhus. Fortryde med tilbagevirkende kraft De er begge blevet interviewet af Jan Cortzen og optræder begge i hans bog, hvad de i dag ikke er begejstrede for, fordi de kontraktligt er bundet af tavshedspligt om de interne forhold på tegnestuen. Og dermed også om operabyggeriet. »Jeg ønsker ikke at skabe konflikt eller blive uvenner med kolleger, så jeg bad Jan Cortzen om at trække mit interview ud. Det ville han ikke. Noget andet er, at jeg stort set kun kom med almindeligheder, og jeg forstår egentlig ikke, at han har taget dem med«. Hos Hanne Alrø er holdningen den samme. Hun forsøgte også forgæves at blive strøget fra siderne og har i dag ikke lyst til at udtale sig. Hun føler, at hendes generelle bemærkninger er kogt op og sat ind i en sensationel sammenhæng. »De vidste, de blev interviewet til bogen, og de har haft interviewet til gennemsyn og godkendt dem med mindre rettelser. Så kan man ikke fortryde med tilbagevirkende kraft«, siger Jan Cortzen, og derfor står der fra de to også enkelte bemærkninger om operaens meget diskuterede vestfacade ud mod havnen. Forrykket balance Kølergitteret, som det i dag bl.a. bliver kaldt, var i det oprindelige forslag fra tegnestuen rektangulært og meget transparent. Processen frem til den nuværende form med krumning og metallameller nævnes som en af de anstødssten, der undervejs skabte alvorlig konflikt mellem bygherre og arkitekt. »Jeg gør gældende, at det måtte gå skævt i mødet mellem to så selvbevidste og egenrådige ledere. Man skubber ikke rundt med hverken Mærsk Mc-Kinney Møller eller Henning Larsen«, siger Jan Cortzen. »Og balancen var forrykket. Som bygherre og den, der betalte, bestemte Mærsk Mc-Kinney suverænt, hvordan tingene skulle se ud. Den personlige dialog standsede, og det kom til et brud, men udlægningen af årsagerne er gætterier fra min side«.