Det store dyr i åbenbaringen i, vel ikke ligefrem enhver, så i ret mange former for scenekunst, er det der med at involvere publikum. Hvordan får man dem med, dem der bare sidder der og kikker? Den 32-årige amerikanske performancepoet Staceyann Chin benytter sig af flere forskellige metoder for at løsne op for sit publikum. I torsdags demonstrerede den lille lesbiske sorte, kineser-amerikaner en række af dem, under en kort, men ikke desto mindre hæsblæsende performance på Ideal Bar på Vesterbro. Tilbud om kærlighed Der var den med at lægge ud med at fortælle, at hun står og mumler lidt, dels fordi hun er træt, dels fordi »You are Danes, and I am only a black, Jamaican lesbian«. »We love you«, lyder en kvindestemme fra salen. »Der er én, der tilbyder mig kærlighed. Vær sød at lade være med det. Jeg har ikke sovet i 36 timer og er meget sårbar lige nu. Jeg vil ikke kunne styre det«. Feminist or womanist Poeten fortsatte med at tale dæmpet om, hvor hård en dag hun sådan set havde haft, og hvor træt hun var. Det er da en måde at placere sig i øjenhøjde med de fremmødte. Efter forholdene var der rigeligt af dem, så mange, at de tilfældigvis sidst ankomne ti-tolv blev nægtet adgang. For nu kunne der altså ikke være flere. Næste greb fra den lille spinkle, spændte afroasiat med krudtuglekrøllerne var at bevæge sig ind mellem publikum med ordene rablende omkring dem: »Am I a feminist or a womanist? The student needs to know if I do men occasionally. And primarily: Am I a lesbian? ... Primarily I am concerned about girls who are raped in college campuses, in bars, after poetry readings like this one, in cars ... «. Any questions? Et kvarter inde i Staceyann Chins optræden siger hun, at nu er det vist på plads med en lille pause, hvor hun med glæde vil besvare spørgsmål. Hvis der altså er nogen, der vil spørge om noget? Om poetry slam? Om noget overhovedet? »Hvad sker der i New York for tiden?«, lyder en stemme oppe fra baren, spørgsmålet er vist underforstået, hvad der sker i poetry performance-miljøet. Men Staceyann Chin svarer afvæbnende og fra hjertet: »New York har meget travlt med at komme sig over de fucking republikaneres konvent«. Prostitution Flere spørgere kommer på banen. Et spørgsmål om performancepoetens deltagelse i kabel-tv-kanalen HBO's Poetry slam-serie, 'Def Poetry Slam', får hende viklet ud i en længere snak om kommercialisering, sponsorering og kunst: »En eller anden form for prostitution må man jo ty til for at tjene til huslejen. Hver gang jeg har været her i Danmark, er jeg blevet sponsoreret af Politiken. De har været med til at sørge for, at jeg fik et ordentligt honorar. Men de skal så også have deres skilte hængende her i rummet«. »Det er bare sådan, at du laver noget kunst, og så kommer der nogle og tager det og bruger det til deres formål og giver dig penge for det til gengæld. Det er basalt set prostitution. Sådan er det«. Men hun mente nu, hun var i stand til at sove roligt om natten på trods af sit engagement hos mediekapitalisterne HBO og Politiken, selv om spørgeren mente at vide, at HBO-serien var dybt kommerciel. Uendeligt bifald »Omvendt kan jeg så for min del se ned på folk, der er tekstforfattere for Nike. Meeen ... hvis de spurgte mig, om jeg ville skrive en tekst til en annonce for en million dollar, ville jeg nok ikke sige nej med det samme. Jeg ville klart gå hjem og diskutere det med min kæreste. Og hun vil jo gerne have et hus, og jeg vil gerne have et barn ...«. Så begyndte Stacyann Chin at lægge an til en ny recitation. Og nu skulle publikum fan'me jo med: Hvor mange her er venner med en lesbisk? Op med hænderne ... O.k., hvor mange her er lesbiske? O.k., hold hænderne oppe. Hvor mange her er lesbiske, som har prøvet at være forelsket i en hetero-pige? Der var ikke mange hænder tilbage. Men til dem og resten af personerne sagde Staceyann Chinn: »O.k., dette digt er dedikeret til jer«. Efter recitationen ville bifaldet næsten ingen ende tage. For nu var publikum med.