Så vidt denne litterære strandvasker bekendt er kun tre af hans underfundige romaner oversat til dansk. Det drejer sig om den engelske litteraturmand David Lodge, som ud over sit virke som professor i universitetsverdenen og anmelder ved fine tidsskrifter såsom New York Review of Books har et langt romanforfatterskab bag sig.

På vort sprog kan man læse hans 'Ordentligt arbejde', som endvidere er blevet til en prisbelønnet tv-serie, 'Bytte plads' og så 'Terapi'.

Bøgerne handler alle om akademikere på den angelsaksiske facon, altså kloge middelklassemennesker, som lever blandt bøger, litterære teorier, drinks og pindemadder tilsat lidt kærlighed og det, som ligner.

Forførende artisteri
Lodge, som bliver 70 om to år, tilhører den generation af sit lands litteraturteoretikere, Frank Kermode, Terry Eagleton og Malcolm Bradbury, som har ladet sig inderligt inspirere af den franske strukturalisme, poststrukturalisme og til en vis grad dekonstruktion på amerikanske og europæiske universiteter de seneste 30 år.

Til en vis grad med hensyn til det sidste, thi Lodge satiriserer gerne i sine romaner over dekonstruktive 'automekanikere' såsom Jacques Derrida, Paul de Man og Stanley Fish. Men med kærlighed og altid med en forståelse for disse teoriers forføriske artisteri over for følsomme studenter.

Med egne ord sluttede Lodge imidlertid sin personlige akademiske udvikling med den store russer Mikhail Bakhtin, hvis teorier om romanens flerstemmighed, dens polyfoni, han har gjort meget for at formidle i en engelsk sammenhæng.

Kritisk ironi
Lodges romaner er sådan set realistiske sædeskildringer med mild accent af hans erklærede udogmatiske venstreorienterethed tilsat glæden ved at fortælle gode historier med flere synsvinkler og stemmer.

Han elsker film - ud over filmmanuskripter har han skrevet relevant om litterære filmatiseringer - og han fornægter ikke sin baggrund i et tolerant katolsk småborgerskab langt fra den akademiske og aristokratiske overklasse, ja med en sund skepsis over for alt etableret som dåbsgave.

Alle Logdes romaner er således præget af kritisk ironi til begge sider. Over for alt det nye larmende og politisk selvfrelste fra venstre og så alt det gamle ragelse af fordomme fra højre. Alle romanerne er yderst underholdende, alligevel også præget af en mild moral og morale rodfæstet i Lodges egen kristne baggrund.

Bittersød kærlighed
Bedst af de til dansk oversatte romaner, synes jeg, er 'Ordentligt arbejde' fra 1988, som er en besk skildring af den åndelige fattigdom i Storbritannien under Thatchers hurraliberalistiske styre, og som samtidig har en bittersød kærlighedshistorie mellem en rødhåret arbejdsløs akademikerkvinde med speciale i Derrida og en lidt flommefed 40-årig direktør med hang til Whitney Houston-sange! Sådan lidt i retning af at Pernille Rosenkrantz-Theil har en affære med Asger Aamund!

'Nice Work' hedder den på engelsk, en bedre titel, fordi den selvfølgelig rimer på George Gershwin-sangen fra midt i en jazztid efter Første Verdenskrig og godt på vej til nummer to.

Thi ud over Charles Dickens og Henry James som David Lodges egne litterære tipoldeforældre, er det netop de brølende 1920'ere, som er den fjerne musik i hans raffinerede stil. Eller nærmere bestemt den guddommelige Evelyn Waugh og hans tidstypiske skildringer af over- og middelklassens vilde britiske liv i mellemkrigstiden.

Ærkekonservativ katolik
I sin fremragende essaysamling fra 2002, 'Consciousness and the Novel', om det bevidste og det ubevidste i moderne litteratur, giver Lodge et elegant portræt af den unge Waugh.

Essayet 'Waugh's Comic Wasteland' beskriver en ung snobbet og usikker forfatter, dybt præget af en personlig krise, skilsmissen fra en adelig kvinde og så det civilisationskritiske valgslægtskab med T.S. Eliot og dennes 'Ødemarken'.

Nybagt katolik og erklæret ærkekonservativ og så alligevel vanvittig morsom med den latente, men kroniske kærlighed til alt det modsatte, det moderne, det chokerende nye, film, jazz og gin med og uden tonic.

Så i min strandkant skal der være plads og tid til David Lodge og forhåbentlig også til en genlæsning af Waughs tidlige tekster, 'Fald og forfald', 'Syndige sjæle' og 'En håndfuld støv'.