Bogklubber i nedtur

Lyt til artiklen

Bonniers Bogklubber havde en række af gyldne år med millionoverskud i slutningen af 1990'erne, men det er slut. Bogklubben 12 Bøger har netop afleveret regnskabet for 2003, og resultatet er et stort underskud på cirka 7 mio. kr. før skat. Bogklubbens underskud er det tredje på tre år, og regnskabstallene ligger i dag langt fra resultaterne i 1999 og 2000, da 12 Bøger havde overskud på 26 mio. og 9 mio. kr. før skat. Bonnier Bogklubbernes driftsresultat før skat på godt 7 mio. kr. for 2003 var hele 6,3 mio. dårligere end forventet. I indeværende år venter Bonnier imidlertid et væsentlig bedre resultat, men stadig et underskud i omegnen af 1 mio. kr. Skarp konkurrence En af årsagerne til de dårligere resultater hos Bonniers Bogklubber er, at de har fået skarp konkurrence fra Gyldendals Bogklub, som fra 2001 startede en markedsføring og hvervekampagne, bl.a. gennem tilbud om at få de første bøger for 9 kr. stykket. Den nye direktør hos Gyldendal, Tine Weppler, blev fra 2001 hentet fra Bonniers største bogklub 12 Bøger. Kampen om bogklubkunderne har imidlertid været dyr, og bogklubbernes andel af bogsalget har været dalende. For få år siden blev hver fjerde bog købt i en bogklub. Nu er det snarere hver femte. De fede år synes at være ovre. »Hvor er det guld, alle taler så meget om« spørger bogklubdirektør Liselotte Nelson fra Bogklubben 12 Bøger. Hun hentyder til den seneste tids polemik fra kendte forfattere som Jens Christian Grøndahl, Tor Nørretranders og Leif Davidsen, der vil have en større betaling fra bogklubberne, hvis de skal stille deres bøger til rådighed. Når forfatterne udgiver bøger i ordinærudgave, får de 15 pct. af bogens pris uden moms. Når de sælger til bogklubberne, får de mindre end det halve, oftest 6 pct. af prisen uden moms, oven i købet af en langt lavere pris. Kostbare hvervekampagner Liselotte Nelson forklarer, at prisen på bogklubudgaver er lavere i alle lande, ikke kun i Danmark, og når bogklubberne ikke mener, de kan betale mere, skyldes det ifølge bogklubdirektøren, at bogklubberne opererer med nogle meget små marginaler. Det månedlige klubblad er, siger hun, meget dyrt at producere, og bogklubberne er konstant nødt til at have meget kostbare hvervekampagner for at bevare medlemstallet og muligheden for at sende bøger ud i store oplag. »Bogklubberne står i dag for 20-24 pct. af det samlede bogsalg i Danmark. Hvis samtlige forfattere nægtede at udkomme i bogklub, ville deres salg af ordinærudgaven ikke stige med 20-24 pct. Bogklubberne er en helt speciel salgskanal, der henvender sig til folk, som enten vil have billigere bøger, gerne vil have andre til at vælge dem og måske gerne vil have bøgerne sendt hjem til sig. Det er ikke alle, der har mulighed for at betale 300-400 kr. for ordinærudgaven af en bog«, siger Liselotte Nelson. Hun ser muligheden for at komme i bogklub som en ekstragevinst for forfatterne, der til gengæld for et lavere honorar får adgang til et større publikum og større oplag. »Oplagene på Månedens Bog er pænt store og kompenserer for den lavere royalty. Det svarer til, at man spørger forfatteren: Vil du have 240.000 kr., eller vil du ikke? Så enkelt er det«, mener Liselotte Nelson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her