Jeg tror ... ikke det er her, Nordisk Råd skal lægge pengene, men hvad ved man?«, skrev Bettina Heltberg her i Politiken om en af denne uges nyudgivelser. Ganske rigtigt, men hun skrev det nu også allerede i februar, en uges tid før Nordisk Råds litterære priskomité trådte sammen - og netop valgte at lægge årets 350.000 kroner og æren hos den finske forfatter Kari Hotakainen Kari er en mand, født i 1957, og den roman, hvormed han slog blandt andet de danske priskandidater, Vibeke Grønfeldt og Peter Nielsen, af banen, hedder 'Juoksahaudantie' eller på svensk: 'Löpgravsvägen'. En på bærret 'Hjemmefronten' er denne skyttegravskrig nu blevet til i Helena Idströms danske oversættelse. I sin dobbelttydighed gevaldigt træffende, lyder det til. For det første sætter romanen nemlig af i klodernes kamp i et(hvert) ægteskab mellem manden fra Mars og kvinden fra Venus. Matti hedder han, og han har ellers nok så venerisk både lavet mad og passet barn og kort sagt været »den ideelle karkludemand«, skrev vor anmelder, nu Thomas Bredsdorff, da romanen udkom på dansk i onsdags. Men i et kort martialsk øjeblik kommer Matti til at »vappe konen en på bærret«, som Bredsdorff nok så uimponeret udtrykker det. Hun flytter øjeblikkelig, og for at lokke hende tilbage vil han købe et hus: altså ud og afsøge dén hjemmefront. »Hvad der begynder som en primitiv historie om krusninger i parforholdet, vokser lige så stille til et listigt symbol på en epoke«, noterer vor mand, for »denne frontkæmper for den bløde ligusterhæk« forelsker sig jo i et af de huse, veteranerne fra verdenskrigens hjemmefront fik billigt i sin tid: »Hvor der for de gamle var en krigsfront, er der for deres efterkommere kommet en hjemmefront. Her bølger krigen lystigt mellem kønnene, med husene som krigspant«. Sprødt finskbrød Og mens Bettina Heltberg i februar nok fandt den »ironisk og underholdende«, men ikke noget mesterværk eller storfavorit til litteraturprisen, så kalder Bredsdorff den en »overdådig satirisk roman« af en forfatter, der »jonglerer som en cirkusartist med synsvinklen« og som, »sagt på dansk, ligger i forlængelse af sigtelinjen fra Holberg over Scherfig«. Det med synsvinklerne lå vist også bag Torben Brostrøms anerkendelse af bogen: »Romanen er såre drevent lavet af en højagtet finsksproget forfatter, indtil nu en skandinavisk hemmelighed«, skrev han i Information forud for pristildelingen i februar. I introduktionen til seks af de prisindstillede bøger, heraf et par ordentlige brød på over 500 sider, var Brostrøm glad for det nok så sprøde finskbrød, en »stilfærdigt vild groteske«, og ikke uoverkommelig: »Læst efter de øvrige store feltarbejder lidt af en lettelse - i flere betydninger«. En besat opdagelsesrejse Allerede i februar nævnte også Jens Andersen i Berlingske Tidende den finske roman som en af sine »tre favoritter til årets vinder« - de to andre var norske Roy Jacobsens vikingesaga 'Frost' og svenske Steve Sem-Sandbergs romanbiografi 'Ravensbrück'. »Sjældent er man blevet så kløgtigt og morsomt underholdt af en nordisk roman«, skriver Andersen om Hotakainen. Hans hjemmefrontreportage udvikler sig til »en begavet og original skildring af det nordiske velfærdssamfund i efterkrigstiden«. At kun to danske dagblade prioriterede en anmeldelse på dagen for den danske udgivelse af en roman med så megen og rosende forhåndsomtale, kan man i parentes bemærket godt undre sig over. Ikke mindst på forlaget Forum, der jo har satset og sat oversættelsen i gang, længe før prisen var placeret. Dét opmuntrer vel ikke ligefrem til øget oversættelsesaktivitet mellem nabolandene - selv om det ellers netop er formålet med prisuddelingen. Men sådan forholdt det sig altså: Bredsdorffs anmeldelse her i Politiken fik onsdag kun følgeskab af Jyllands-Posten. Hvor Jon Helt Haarder havde megen sans for den snigende vækst i romanen. Først læser man den, skriver han, »som en slags manderolledebatbog. Gradvis skrider Mattis projekt ud i det vanvittige, og romanen vokser i format til en skarp og absurd tragikomedie om moderne livsformer i det rige samfund«. Hans anmeldelse er endnu en varm anbefaling til nye læsere om at løse billet til »en besat opdagelsesrejse ind i velfærdssamfundets kerneområde, parcelhuskvartererne«.