Prøv lige at læse dette her: »De Belgische Ambassade, de Nederlandse Ambassade en Gyldendal hebben hiermee het genogen u uit te nodigen voor een receptie ind verband met de publicate van de Deens-Nederlanse en Nederlands-Deense woordenboeken«. Ved første øjekast ser det jo ud som dansk skrevet af en stærkt ordblind person. Men, som den sprogkyndige læser sikkert allerede har gættet, er det hollandsk, og den korrekte oversættelse kommer her: »Den Belgiske Ambassade, Den Nederlandske Ambassade og Gyldendal har hermed fornøjelsen af at invitere Dem til en reception i anledning af udgivelsen af den dansk-nederlandske og nederlandsk-danske ordbog«. De fleste kan tyde det Sådan er det med hollandsk. De fleste danskere kan tyde det, så længe det er på skrift. Men så snart det bliver talt, går det galt. Hollandsk lyder som en blanding af et alvorligt halsonde, lidt tysk, lidt engelsk, lidt islandsk eller færøsk, kort sagt: gebrokkent (hollandsk: gebroken). Sjovt nok har hollænderne det på samme måde med dansk. Det er delvis forståeligt på skrift, men vores tendens til at æde ordene gør det umuligt at fatte en bjælde af, hvad vi siger. Det har heller ikke gjort det lettere for forståelsen mellem de to folk, at der indtil nu ikke har været ordentlige opslagsværker på dansk-hollandsk og hollandsk-dansk. Det meste har været på parlørplanet, og det er begrænset, hvor længe man kan holde en samtale i gang med sætninger som 'Zijn er nog kamers vrij?' (Har De et ledigt værelse?) og 'Ik wil een tafel reserveren' (Jeg vil gerne bestille et bord). Men nu skal det være slut. Zebrafinker 'Eindelijk', som Gyldendal skriver i sin pressemeddelelse. »Endelig udkommer nu Gyldendals Røde Dansk-Hollandsk og Hollandsk-Dansk«. Sådan en melding kunne jo tyde på, at nogen meget længe har gået og savnet værket. For at finde ud af, hvem det dog kunne være, gik jeg ind på søgemaskinen Google. Søgte på 'Dansk-hollandsk', hvorefter adskillige henvisninger til underlige hjemmesider dukkede op. Den mest søgte var en elektronisk ordbog. Dernæst var der et link til hjemmesiden for Dansk-Hollandsk Forening (som i øvrigt holder deres månedlige møder på en irsk pub, fremgik det) og nogle links til sider, der omhandlede et dansk-hollandsk samarbejde om vejstøj. Det syvendemest læste link handlede om zebrafinker og indeholdt en oversigt over, hvad forskellige zebrafinkemutationer hedder på engelsk, dansk, hollandsk og tysk. For eksempel hedder en gråkindet zebrafinke 'grijswang', mens der ikke findes et hollandsk ord for en sortmasket zebrafinke. Den hedder det samme som på engelsk, 'black face'. Lidt af en pinlig sag for hollænderne, at de må ty til engelske ord på et så vigtigt område som zebrafinker. Da jeg ikke rigtig kom videre med søgningen på Google, ringede jeg til kulturattaché på den hollandske ambassade i København Wilma Zandbergen. Hun har boet i Danmark siden 1983 og kunne fortælle, at ønsket om at udgive nogle gedigne hollandsk-danske ordbøger ikke er opstået i Danmark, men hos Commissie voor Lexicografische Vertaalvoorzieningen, som hører under det fælles hollandsk-flamske sprognævn. Sprognævnet har ønsket at have ordbøger fra hollandsk til samtlige sprog i EU. Hvem skal bruge ordbøgerne?

»Det bliver især ansatte i EU og ved universiteterne, tror jeg. Der findes faktisk mange hollandske virksomheder i Danmark, og der bor 5.000 hollændere i landet samt 800 belgiere, hvoraf halvdelen er flamsktalende (det samme som hollænderne taler, red.). En meget stor del af hollænderne i Danmark er bønder. Der bor cirka 400 familier i Jylland«. For at undersøge, hvor brugbar ordbogen er for bønderne, slog jeg straks op under 'braklægningsstøtte' og fandt betegnelsen 'subsidie voor braaklegging'. 'Gylletank' stod der også. Det hedder 'giertank'. Så der er ingen tvivl om, at de hollandske bønder er godt hjulpet med det nye værk. Ordbøgerne har været undervejs siden 1997 og er foruden det hollandsk-flamske sprognævn støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd. De er udarbejdet ved universiteterne i Gent i Belgien og i Amsterdam. Over 45.000 opslagsord og omkring 55.000 eksempler, udtryk og vendinger på hvert af de to sprog har de fundet frem til. Hvilket hollandsk ord kan du bedst lide?

»Betrokkenheid. Det betyder noget i retning af 'nærvær'«. Og det mest besynderlige? »Overtreffende trap. Det er en mærkelig vending, der bedst kan oversættes med noget i retning af 'gradbøjning opad'«. Hvilke danske ord er de sværeste?

»Ærekærhed. Det er virkelig svært. Ingen udlændinge kan udtale det ord. 'Vidunderlig' er også svært. Men det, der gør dansk så svært i det hele taget, er, at de samme bogstaver kan udtales på flere måder. 'Lyngby' for eksempel. Hvorfor skal det ene y udtales som ø?«. Hvilket af de to sprog er grimmest?

»De er nok nogenlunde lige grimme«. I øvrigt kan det oplyses, at ordet 'zebrafinker' ikke findes i ordbøgerne. Man må nøjes med 'zebraføl'. Det hedder 'zebraveulen'.