0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En god dag med Birthe

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Første kontakt mellem Bibliopaten og Birthe Rønn Hornbech foregik per mail i en sen nattetime. Knap havde BP sendt sin invitation til en både »seriøs og excentrisk tv-samtale« af sted, før der kom post tilbage fra den flittige - og meget læsende - venstrepolitiker. Hun var frisk på at deltage og medsendte lige en række tekster, hun havde skrevet.

Der var også en replik til det med excentriciteten. »Selv om jeg er nødt til at læse masser af rapporter, lovforslag og udvalgsbilag, bliver der også tid til bibliopatiske særheder. Så mon ikke det skulle være muligt at finde på noget. Men ikke fodbold. Excentricitet betragter jeg som en kvalitet. Den vokser med årene kan jeg betro dig«, skrev folketingsmedlem og vicepolitimester Rønn Hornbech.

Således betroet og opmuntret gik Bibliopaten til køjs ved siden af sin rødstøvlede frue (støvlerne stod ude i gangen). På hans natbord lå en russisk mesters bedste roman. Kort efter drømte han om urokser og engle, hemmeligheden i varige farvestoffer og profetiske sonetter. Vældig excentrisk.

Salmebogen vigtigst
Nogle uger senere oprandt den store dag. Bibliopaten og det store tv-hold mødte op på Christiansborg foran Birthe Rønn Hornbechs kontor. I mellemtiden havde BP læst den liberale politikers nye debatbog 'Ret og rimeligt'. Særlig det sidste afsnit, hvor forfatteren kalder salmebogen sin vigtigste bog, holdt han af.

Døren blev åbnet på klem. Margaret Thatchers danske lillesøster, sådan rent frisuremæssigt, stak hovedet ud og meddelte, at der overhovedet ikke kunne blive tale om, at så mange mennesker skulle ind i hendes lille kontor! »Jamen, jamen, jamen«, nåede producenten og tilrettelæggeren og kabelslæberne og lydmanden og kamerafolkene at udbryde, inden Venstres retspolitiske ordfører smækkede døren i.

Efter at have kigget de andre granvoksne mænd i øjnene bankede Bibliopaten på igen - forsigtigt. »Gå ned i Venstres gruppeværelse, men I skal være ude igen 11.15. Senest. Og ikke noget med at flakke omkring på gangene, vi er midt i en kamp mod terror«, råbte den folkevalgte inde fra kontoret.

»Hvorfor har du majet dig ud?«
Det blev en herlig dag og en herlig snak. Birthe Rønn Hornbech, som vi tillader os at kalde Birthe i resten af denne klumme, viste sig at være en strålende, veloplagt samtalepartner.

Skideballerne, røflerne og alle de andre fruentimmerpåfund af klassisk Rønn Hornbechsk aftapning endte med at stå tilbage som en solid makronbund under den flødeskum af litterær og ganske højpandet dialog om livets lov kontra samfundets lov, som blev resultatet. Venstres gruppelokale har med garanti aldrig har været udsat for sligt.

Inden tv-programmet kom i kassen, nåede Birthe dog lige at flippe ud en ekstra gang. Sagen er, at Deres BP havde haft psykedelisk skjorte og slidte jeans på oppe foran hendes kontor. Da Birthe dukkede op i gruppeværelset, havde han i mellemtiden og til ære for hende skiftet til kridhvid skjorte, mørkt jakkesæt og en butterfly så ekstravagant, så selv Socialdemokraternes politiske ordfører vantro kommenterede den.

Da Birthe fik øje på ham, udbrød hun med barsk mine og høj røst: »Hvorfor har du majet dig ud? Det er jo ikke noget show det her. Hvis det er pop, så går jeg!«. Bibliopaten var et kort øjeblik ved at blive bragt ud af fatning, men kom så i tanke om, at Birthe engang patruljerede i Dyrehaven iført overdelen til en politiuniform, hjemmesyet nederdel og lange hvide støvler. »Birthe, for fanden, hvad har du imod, at man tager pænt tøj på, når man skal interviewe en spændende kvinde?«, replicerede han galant.

Hvad der videre hændte skal vore læsere - og seere - selv have lov at erfare, idet programmet 'Plads til galskaben' netop i dag og hele næste uge kan ses på public service-stationen DK4 på skiftende tidspunkter.

Åh, Birthe, Birthe, Birthe
På vej ud af Christiansborg nynnede Bibliopaten Søren Kragh-Jakobsens gamle hit om Mona. Da han om aftenen lagde sig til køjs ved siden af sin frue (støvlerne stod stadig i gangen), tænkte han på den gamle svenske statsminister Tage Erlander, der insisterede på at gå stille og roligt til sit arbejde i den svenske rigsdagsbygning, fordi han ville have tid til »at undres«.

I det danske folkestyre indtager Venstres mest flittige bogorm for tiden rollen som en af de få, der på erlandersk manér prioriterer at undre sig.

Inden han igen begyndte at drømme om urokser og engle og profetiske sonetter, vil Bibliopaten sværge på, at han et eller andet sted i den tyste villa hørte en stemme, der sang. »Åh, Birthe, Birthe, Birthe, hvornår kommer den dag, hvor du vil ta' min hånd, og vi kan stikke af sammen, da, da, da, da-daaaaaaaaaaaaaa, dabn-daiii« ...

Quiz: »Bare man var indianer, altid beredt, og på den galoperende hest, skråt ud i luften, gang på gang dirrede let over den dirrende jord, indtil man kastede tøjlerne, thi der var ingen tøjler, og næppe så landet som glatmejet hede foran sig, allerede uden hestehals og hestehoved«. Hvem skrev?

Quiz: »Et Mareridt er endt. Danmark er frit. Over hele Verden har Freden holdt sit indtog«. Første sætning i hvilket dansk politisk skrift fra 1945?


Quizløsninger!
Hvilken verdensberømt feminist skrev følgende: »Trods et helt livs arbejde for den seksuelle frigørelse har jeg aldrig fået en kønssygdom, hvilket får mig til at føle mig som en polarforsker, der aldrig har haft en forfrysning«. Og hvilken kommende dansk kærlighedsforfatter spillede med i Super-Karla på tv, dengang Thomas Vinding var ung?, spurgte vi i sidste uge

Kære Bibliopat,
Her i det spæde forår, hvor naturen ihærdigt aktiverer sin seksuelle ydeevne, er det selvfølgeligt at tage emnet erotica op. Og hvem ligger på den danske litterære fodboldbane mere lige for højrebenet end netop Suzanne Brøgger, der med sin ungdommelige, æteriske udstråling var katalysator og fik Thomas Vindings stemme, Rolling Stones' musik og Super-Karlas oplevelser til at gå op i en højere enhed. Jeg erindrer stadig Suzanne siddende i tilbagelænet ophøjethed og mildt smilende beskue Karlas oplevelser i Dyrehaven (?).
Forårshilsen
Peter Schøler

Ikke Jong, men Greer
Kære Bibliopat,
Den seksuelt frigjorte kvinde er givet vis Erica Jong, selv om jeg ikke husker, hvorfra citatet stammer. (Det er faktisk Germaine Greer, der er ophavskvinde til citatet, kun superquizløser Radtleff gættede det, red.)
Den danske forfatterinde, som medvirkede i Super-Karla for mange år siden, er Suzanne Brøgger. Jeg har selv set genudsendelsen sammen med mine egne børn engang i 1990'erne. Så vidt jeg husker, medvirker også Aske Bentzon - kendt fra Bamse og Kylling.
Mvh.Palle Bjørn

Erotisk set
Kære bibliopat
Fra bøger med 'enclosures' - løse bilag - over 'Lolita' til erotica og problemer med at opbevare samme. Bibliopaten er kommet godt omkring de sidste par uger. Med hensyn til de løse bilag bør vel også nævnes Nick Bantocks trilogi: 'Griffin & Sabine', 'Sabine's Notebook' og 'The Golden Mean' (USA 1991-93). Beretningen om og brevveksling mellem to elskende fjernt fra hinanden. Kuverter med indlagte breve og påklæbede ægte frimærker (fra ikke-eksisterende lande).

Lolitaomtalen i Politiken fandt sted, samtidig med at jeg ryddede nogle hyldemeter for at finde plads til nyerhvervelserne (altid et problem). På en af hylderne stødte jeg på Stephen Haggards 'Nya' fra Schönbergske forlag (1941), men her i 5. oplag fra 1947 (i alt 15.500 eksemplarer!). Det må vel siges at have været en succes. Dengang var der jo heller ikke så mange 'forstå sig på'-ere, der manglede arbejde, og ikke så megen snak om pædofili; 'Nya' var jo bare en sød historie om en nær forbindelse mellem en sømand og en meget ung pige. Den skulle egentlig være røget ud, men nu ved jeg snart ikke ...

Hvor kan erotica opbevares betryggende? Hvorfor dog gemme den væk? Storformaterne med de mange illustrationer (hertil hører også tegneserierne af Manara, Crepax m.fl. og lidt ældre bøger som Frollo, Tony Ungerer, for ikke at tale om Bayros) står her i huset i kunst- og fotoreolen (med de store hyldeafstande) ved siden af den sofa, hvor de fleste besøgende sætter sig. Lige i se- og rækkehøjde. Her vil Graham Rawles også finde sin plads. Skønlitterære værker, som Olympia-udgaverne (inklusive 'Lolita'), Anaïs Nin etc., står nogenlunde samlet i det værelse, hvor alle reoler med skønlitteratur befinder sig. Hvis det drejer sig om at holde bøger væk fra børnene, må en højt placeret hylde da kunne gøre det. Når de kan nå dem der, er de vel også parate til indholdet.
Med venlig hilsen
K.F.J. Roskilde

Nuda Busta
Kære Penneven.
Hvor har vi det altså morsomt! Nogle siger, at man har kun det sjov, man selv laver. Det synes jeg nu ikke, jeg har stor fornøjelse af andres udfoldelser. 'Andre Tidløse Pikanterier', jamen den kassette kan jeg sandelig også bidrage til. (Bibliokatten har mange interesser). Jeg har i omkring 3 år været medlem af en lille eksklusiv Club på 4 personer med navnet 'Bara Busta' eller 'Nuda Busta'. Det er vel at mærke en højkulturel sag, som behandler BB på et intellektuelt niveau inden for kunst og litteratur. Medlemmerne er Markgrevinden, Kammerherreinden, Den ædle Ridder og Den fyrstelige Bibliotekar. Nuda Busta i dén grad! http://www.stefanblondal.com/
Bedste hilsner
Susanne S.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement