Den røde lampe er tændt, gardinerne trukket for. Det er denne vej, kom indenfor i lastens boghule, hvor vi i denne uge skal se nærmere på et efter mange læseres mening forsømt emne: den kønslige verdens bøger. Gennembruddet er sket, efter at vi i sidste uge berettede om en (fiktiv) amatørfotografs ret seksuelle dagbog. Og i den forbindelse bad gentlemen med ekspertise udi 'galant litteratur' om at fortælle os, hvad 'the continental style' egentlig er for noget i forbindelse med poserende kvinder. Hilsen fra NN Siden er det strømmet ind med spændende post fra mænd - og en enkelt kvinde - der længe har undret sig over, at deres Bibliopat år efter år synes at vige uden om det veletablerede samlerområde, der hedder 'erotica': »Politiken er et frisindet dagblad, hvordan kan det være, at Bibliopaten ikke har taget fat i den bogverden, der beskæftiger sig med det erotiske?«, spørger NN, der egentlig ikke har noget imod at få sit navn frem, »men på den anden side ikke ser nogen tvingende grund til det, da jeg har en stilling i den offentlige sektor, som puritanere med stor sandsynlighed ikke mener, vil gå hånd i hånd med min interesse«. NN fortsætter: »Jeg har en samling på næsten 500 titler og glædes daglig, og da også sammen med min kone, over, hvordan diverse forfattere, fotografer og billedkunstnere gennem tiden har ladet sig inspirere af kønslivets glæder. Jeg ser gerne, at min Bibliopat gør det samme, og jeg fornemmer, at emnekredsen ikke er ham fremmed!«. Hvor skal de dog være? Jamen, det er det da på ingen måde, og hvorfor ikke straks tage handsken op ved at give ordet til en anden af vore anonyme læsere, XXX kalder vi ham, som rejser vigtige spørgsmål i forbindelse med håndteringen af erotica og den subgruppe, han kalder 'pornografica'? »Kære Bibliopat. Jeg er en ganske almindelig mand med en pæn samling erotiske billedbøger. Jeg har samlet hele mit liv, men har det problem, at jeg ikke føler, jeg har et ordentligt sted at anbringe mine skatte. Jeg har lidt svært ved bare at anbringe dem i reolen i dagligstuen. Det lyder måske slapt, men der er børn i familien, og de har ofte venner på besøg, og det er måske ikke så smart, at de bare står der og kan udsende helt forkerte signaler. Sex er skønt, erotiske billeder udtrykker noget meget dejligt, men man skal være voksen for at kunne værdsætte dem rigtigt, og jeg orker ikke at være ham faderen, der har huset fuld af porno! Det kan jo let misforstås. Modsat Bibliopaten har jeg desværre hverken loft eller kælder, og som enhver børnefamilieforælder ved, lever vi ikke i en tid, hvor far har sit eget studerekammer, og hvis han har jo så næppe med reolen fuld af nøgne mænd og kvinder! Jeg har det hele i udhuset, hvad skal jeg gøre, og hvad gør andre?«. Hemmelige mapper Se, det med fædres og mødres ret til autonome reoler er jo en uhyre væsentlig problematik, og heldigvis har vi noget, der ligner et svar på XXX's spørgsmål fra vor læser i Hellerup, hør blot her: »Kære Bibliopat, tak for at have gjort opmærksom på Rawles bog om amatørfotografen, som jeg straks har bestilt. Jeg er selv amatørfotograf, og det er jo helt rigtigt, at glæden ved mørkekammeret kan have en del at gøre med de fotografier, man ser frem til at få fremkaldt på gammeldaws facon! Jeg har ni fotomapper stående på øverste hylde. Engang stod de midt i reolen, men så spurgte min lille søns kammerat en dag, hvorfor vi havde så mange nøgenbilleder af min søns mor (min kone!)? Nu har jeg placeret dem i tidsskriftskassetter med kedelige etiketter på. På en af dem står der 'ATP', på en anden står der 'Skattepapirer 1972'«. Alle Tosomhedens Passioner Idet vi lover at fortsætte det galante spor i næste uge, afbryder vi den rødglødende lavastrøm af erotiske mail og postkort her, for også at få plads til vore egne betragtninger over emnet. Først skal flaget hejses for opfindsomheden i de små hjem! Den med 'ATP' forekommer at være en perfekt løsning, idet forkortelsen ud over Arbejdsmarkedets Tillægspension jo sandt at sige også ville kunne stå for mere dækkende udtryk: 'Alle Tosomhedens Passioner', 'Alle Torbens Plusser', 'Anatomisk Tilfredsstillende Positurer', 'Adams Total-Portræt', 'Andre Tidløse Pikanterier' eller det engelske: 'Attractive Temptation Pictures'. Vi foreslår, at vor Hellerupianer inde i sit hoved fra nu af forbinder ATP med et af ovennævnte forslag, fordi det er en offensiv vej ud af en defensiv blindgyde. Det går sgu ikke, at lystbilledbeskueren står så lidt ved sin egen uskadelige glæde, at han eller hun skal helt ud i garagen for lige at få et glimt af sin smukke partner eller Betty Page på divanen! Sex er endnu ikke forbudt. Udvidelsen af den erotiske mulighedssans er tæt på at være vor civilisations egentlige mening. I længden kommer man længst ved at være den, man er, og glæde sig til, at gæsten, naboen, svigermoder en dag spørger én, hvad det her dog er for nogle bøger, hvorefter man endelig kan træde i karakter som den, man (også) er. Men hvad siger vore læsere? Er der andre gode bud på opbevaring og anbringelse af erotica i hjemmet? Til XXX: Brug fantasien, til din Bibliopat er tilbage med gode råd i næste uge - hvor vi også vender tilbage til det kontinentale spørgsmål! Quiz: »Trods et helt livs arbejde for den seksuelle frigørelse har jeg aldrig fået en kønssygdom, hvilket får mig til at føle mig som en polarforsker, der aldrig har haft en forfrysning«. Citat fra hvilken verdensberømte amerikansk feminist? Quiz: Hun spillede med i Super-Karla på tv, dengang Thomas Vinding var ung, og blev siden en stor kærlighedsforfatter? Quizløsninger!»Hun vågnede op med en smag af rævepels i munden«. Første sætning i hvilken nyere novelle af kvindelig dansk forfatter? Og hvorfra stammer følgende citat, spurgte vi i sidste uge ... »... og først slog jeg armene om ham ja og trak ham ned til mig så at han kunne mærke mine bryster og fornemme deres stærke duft ja og hans hjerte hamrede så vildt og ja sagde jeg ja jeg vil Ja«. Kære Bibliopat Din første opgave må jeg give fortabt overfor. Til gengæld er den anden en af de lettere, og mit første bekendtskab med teksten stammer fra de sene halvtredsere, hvor jeg sammen med en gammel klassekammerat forsøgte et få en pige med realeksamen til at oversætte den engelske tekst gengivet i billigudgaven af bogen til fotoudstillingen 'Family of man'. Det faldt hende så svært, at vi ikke fik noget ud af oversættelsen. Måske den heller ikke er så nem endda. Mogens Boisen arbejdede resten af sit liv med den, og selv var jeg mere end fem år om at komme til den første (og hidtil eneste) gennemlæsning af denne mastodont. Endnu har jeg således til gode at komme over det kaos, en sådan første gennemlæsning ifølge oversætteren er. Men da det er sidste sætning i bogen, skal den nok være genkendt af adskillige læsere som afslutningen af Molly Blooms næsten uladsiglæselige monolog i 'Ulysses' af James Joyce. Det siges om Joyces kone, at hun aldrig forstod et ord af det, han skrev. Man kan i grunden godt forstå, at den stakkels ulærde kone ikke læste hans værker, især hvis man tager hans sidste opus, 'Finnegans Wake' i betragtning. Jeg forsøgte i et øjebliks overmod, men måtte opgive efter få sider - og det var trods alt på et tidspunkt, hvor jeg var bedre rustet end nu. Med venlig hilsen
Børge Askholm, Ama'Hungerbarnet Kære Bibliopat Hungerbarnet!! af Cecil Bødker vågner ustandselig op med smagen af rævepels i munden - mest fordi hun har bidt en ræv, der ville stjæle hendes høns. Men det er jo ikke en novelle - det er en børnebog, som er filmatiseret som 'Ulvepigen Tinka', så det er nok et andet svar, du leder efter. (Ja! Svaret er novellen 'Pels' i Merete Pryds Helles bog 'Ti fingre fra eller til', red.) .'Hungerbarnet' er alligevel en bog, man kan anbefale. Bodil ChristensenArvesynd og adjektiver Kære Bibliopat Hun siger »ja jeg vil Ja« på (sidste) side 765 i den danske udgaves 5. oplag, hvor oversætter Mogens Boisen meddeler, at samme 5. oplag »indeholder en del rettelser, foranlediget af oversætterens i mellemtiden vundne øgede indsigt i denne vid- og forunderlige bog«. Denne udgave er udgivet af Martins Forlag i 1964. Dog først kommet i min besiddelse i sommeren 1966, hvor jeg lå og flød i min seng uden at kunne gøre ret meget andet, ramt af en grim leverbetændelse, som det tog mig et år at komme mig af. Jeg har magtet at skære bogen op til side 465. Og har læst begyndelsen. Det kan jeg se, men læst den færdig har jeg så ikke. Ja, det er James Joyce 'Ulysses'. Smækfuld af arvesynd og adjektiver. Måske skulle jeg her knap 40 år senere og betydeligt mere energisk gøre endnu et forsøg. mvh
Anette Wahl, HolbækVed poolen Højtskattede Bibliopat Ja-historien får minderne frem. Oversætteren - hvem andre end Mogens Boisen? - sagde engang til mig: »Ja, jeg kender bogen bedre end Joyce. Jeg har oversat den fire gange. Jeg håber, Gyldendal accepterer«. Det må Gyldendal have gjort, for 6. udgave forelå i 2002. Mogens kendte ikke til falsk beskedenhed. Hans selverkendelse var så præcis som hans sprogfornemmelse. Hans musikalitet har tidligere været omtalt her i spalterne. Han var en formidabel vært: store bøffer og udsøgt Bordeaux serveret ved kanten af den indendørs pool. De fremmødte forlagssekretærer måtte lære, at dér i huset var badetøj ikke velset. I carporten var en engelsk sportsvogn parkeret. Jo, vi talte også Ian Fleming. Vi talte om alt. Sidste gang, jeg besøgte ham i Gentoftevillaen, ville han vide, hvad jeg mente om hans forelskelse i en kvinde, »der kunne være min datter«. Jeg så ham ind i hans teenagerøjne og sagde: »Har du spurgt hende?«. Vi hilste - hun og jeg - ved carporten, da jeg var på vej væk. Jeg glædede mig, da jeg læste historiens fortsættelse her på siden. Med Somerset Maugham, He was a real man. Nå, ja, 'Ulysses' optrådte også i onsdagens Rejseliv. Der stod finaleordet som Yes! - Jimie og Mogens kunne nøjes med punktum. Som og tilforn
Evan Bogan