Hvor bør man læse Stefan Zweigs mesterværk 'Verden af i går'? I den dybe læderlænestol i sin klub? På Times Square i New York, siddende på et plankeværk omkring en fodboldbane i Brasilien, henslængt på en skånsk mark - eller måske på en café i en tidslomme i Wien, som det for nylig var forundt vor gode kollega fra kontoret ved siden af? Svaret giver sig selv - og dog. Der er ingen tvivl om, at visse bøger er tæt forbundet med bestemte lokaliteter, og at det giver et særligt geografisk-kulturelt sus, hvis man eksempelvis læser Virginia Woolf, mens man ligger i det høje græs i Hyde Park - måske lige efter at man har kastet sten i The Serpentine, der jo befinder sig i samme londonske åndehul. På den anden side udmærker bøger sig jo ved, at de, i hvert fald i den frie verden, kan læses stort set hvor som helst. Det forekommer en kende urimeligt ligefrem at udpege særlige steder, hvor visse romaner eller digtsamlinger læses bedst. Det kunne give mindre mobile læsere indtryk af, at de går glip af noget væsentligt, og den følelse ønsker vi selvsagt ikke at udstyre nogen med.