0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Publicitet og dobbeltdød

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvor bør man læse Stefan Zweigs mesterværk 'Verden af i går'? I den dybe læderlænestol i sin klub? På Times Square i New York, siddende på et plankeværk omkring en fodboldbane i Brasilien, henslængt på en skånsk mark - eller måske på en café i en tidslomme i Wien, som det for nylig var forundt vor gode kollega fra kontoret ved siden af?

Svaret giver sig selv - og dog.

Der er ingen tvivl om, at visse bøger er tæt forbundet med bestemte lokaliteter, og at det giver et særligt geografisk-kulturelt sus, hvis man eksempelvis læser Virginia Woolf, mens man ligger i det høje græs i Hyde Park - måske lige efter at man har kastet sten i The Serpentine, der jo befinder sig i samme londonske åndehul.

På den anden side udmærker bøger sig jo ved, at de, i hvert fald i den frie verden, kan læses stort set hvor som helst. Det forekommer en kende urimeligt ligefrem at udpege særlige steder, hvor visse romaner eller digtsamlinger læses bedst. Det kunne give mindre mobile læsere indtryk af, at de går glip af noget væsentligt, og den følelse ønsker vi selvsagt ikke at udstyre nogen med.


For vort eget vedkommende gufles langt de fleste bøger ganske fint i toget - eller metroen, hvor forsinkelserne sørger for ekstra læsetid. Selv Stefan Zweigs klassiker, der tager læseren med tilbage til tiden før Første Verdenskrig, fungerer fornemt i kupéen mellem Bibliopatens hjemlige bibliotek i forstaden og hans lille etværelses depotbibliotek på Rådhuspladsen i København.

Da vi forleden satte tænderne i Zweig, gik der ikke mange sekunder, før den gamle forfatter (og autografsamler) havde formået at teleportere Deres Bibliopat tilbage til sin barndoms og ungdoms trygge Wien og ind på en af de caféer, hvor datidens intelligentsia diskuterede tidens store spørgsmål.

Her sad Bibliopaten nu og lyttede, da en stemme fra fremtiden, nærmere bestemt fra sædet lige overfor i S-toget, hev ham tilbage til sjapvinteren 2004, som den manifesterede sig et sted mellem Svanemøllen og Nordhavn: »Man har nok sine røde støvler på«, sagde en mand, som Bibliopaten aldrig før havde set.

Han viftede med et eksemplar af Den levende avis. Af en artikel i denne fremgik det åbenbart, at Deres Bibliopat og en række øvrige medarbejdere ved avisen ikke længere var heteroseksuelle, men metroseksuelle. Og at Bibliopatens fodtøj var et udtryk for skiftet i hans (storby)seksualitet.


Dér i toget var der ikke andet at gøre end at nikke og smile og gnave sig yderligere ind i Zweigs betragtninger, der, skønt de er skrevet for så lang tid siden, er ultraaktuelle. Også hvad angår det tvivlsomme fænomen 'pludselig berømmelse'.

Hør blot, hvad Stefandrengen skriver i det afsnit, hvor han forklarer sit forhold til det at være blevet en verdenskendt forfatter og kulturperson. Han indleder med at slå fast, at »Enhver Form for Publicitet i sig selv betyder en Forstyrrelse af et Menneskes naturlige Ligevægt«. Herefter forklarer han, »at meget af det bedste af et Menneskes personlige Frihed hæmmes og misdannes gennem Fotografisk Publicitet«.

Herefter kommer hans grundlæggende betragtning, der passende kan stå som en kommentar til vor tids berømmelsessyge:

»Jeg er overbevist om, at den ydre Persons 'Kendthed' ubevidst forleder et Menneske til at leve som sit eget Jegs 'Spejlmenneske', at anlægge en vis Stil paa enhver Bevægelse; og naar en ydre Holdning laves om, gaar den indre Naturs Hjertelighed, Frihed og Frejdighed i Reglen tabt. Hvis jeg derfor nu, i Dag, kunne begynde forfra igen, vilde jeg søge at nyde disse to lykkelige Tilstande: Tilstanden af litterær Succes og personlig Anonymitet ligesom i anden Potens ved at udgive mine Værker under et andet, et opfundet Navn, under et Pseudonym. Thi Livet i sig selv er jo dejligt og fuldt af Overraskelser. Hvor meget mere da ikke et Dobbeltliv?«.

Skriver altså Stefan Zweig, og som vor læser forhåbentlig netop har erfaret, fungerer det fint, uanset hvor det læses, ligesom indholdet har samme gyldighed nu som da.


Deres Bibliopat, der i parentes bemærket har blå sko på i dag, glæder sig over at være i dialog med Zweig igen. Som vi var inde på i en quiz for nylig, måtte ægteparret Zweig i sin tid flygte fra nazisterne. Dybt deprimerede over civilisationens nedsmeltning endte parret med at begå selvmord sammen i Sydamerika. For Zweig endte det ikke med et dobbeltliv, men med dobbeltdød - i kombination med udødelighed.

'Verden af i går' er helt sikkert en bog, som skal med i tasken, når Deres huleboer engang tager til Wien for at aflægge et besøg i Dr. Freuds gamle klinik og for lige at se Brueghels 'Vinterlandskab' på Kunsthistorisches Museum. Om geografien til den tid vil få fabelagtige Zweig til at swinge yderligere, skal han nok huske at berette om.

Quiz 1: »Terningerne faldt; en ener og en toer - tre. Han skulle forlade sin hustru og sine børn og aldrig vende tilbage«. Citat fra hvilken amerikansk roman?

Quiz 2: »Jeg er anti-facist og anti-faust/ Ich liebe livet og forguder kaos/ Jeg gerne bin, genosse offizieren, dem zeit zum Faust en lille stund spazieren«. Hvilket digt, hvilken russisk digter?



Quizløsninger!
Kære Bibliopat
Håber ikke, at jeg er for sent på den. Her er min respons på quizzen fra 24. januar: Quiz R1: Hvilken dansk romantitel er delvist omtalt i ovenstående? Svar: 'Månen over Bella Bio'. Quiz R2: Hvilken engelsk romantitel er gengivet in toto i ovenstående? Svar: 'Værelse med udsigt'. Quiz R3: Hvilken dansk forfatter har senest fået sit kontrafej afbildet på et dansk frimærke? Svar: Ludvig Mylius-Erichsen
Med venlig hilsen Villy Damsbo, Vallekilde


Bella Bio og kanonen
Kære Bibliopat
Din fiffige bibliopatklumme er nu ret sjov. Denne gang også indspark om fruens røde støvler, Einstein og frimærker med Dybbøl Mølle - og så Bella Bio. Bjarne Reuters uforlignelige bog 'Månen over Bella Bio' har du da vist tænkt rigtig meget over denne gang. Den er altså også god - faktisk en af Bjarne Reutes bedste - og burde være med i professor Torben Weinreichs børnelitterære kanon (bøger, som alle børn bør lære at elske i deres skoletid ligesom 'Gøngehøvdingen' og 'Bokserdrengen' - og 'Mis med de blå øjne') .
Venlig hilsen Bente Strand, Nykøbing F.


Colosseum, Odeon, Atlantic
Kære Bibliopat
Da jeg var 12 år gammel, flyttede vi fra den indre by til Københavns nordvestkvarter, så der var ikke så langt til Bella Bio. Alligevel var det nu mere Nora og Grøndals Bio, jeg frekventerede. Der er bestemt en vis nostalgi over disse navne på hedengangne biografer: Colosseum, Odeon, Atlantic (på det fjerne Christianshavn). For slet ikke at tale om Ry Kino (eller hed den Bio?), hvor man kunne tilbringe frydefuld ventetid i kø langt ned ad Ryesgade. En driftig 'slikmutter' havde en rivende omsætning.
Nok om det. Svaret på quiz 1 er Bjarne Reuters 'Månen over Bella Bio' fra 1989. Quiz 2 fik mig til at gruble en del over »mænds mismodige motion ...«, men svaret er jo langt mere raffineret enkelt: 'Værelse med udsigt', E.M. Forsters mesterstykke af en roman fra 1908 om 'Englishmen abroad'.
Jeg ser sjældent meget på de få frimærker, jeg køber (jo, jeg samlede også som dreng). Der vil jo nok komme portrætter af H.C. Andersen, men vel først til jubelåret 2005. Mit bud må være Karen Blixen (og det er forkert, red). Jeg kan nemlig ikke komme i tanker om nogen forfatter med R som lyder sandsynlig i denne forbindelse. Men hintet kunne være: Reuter - 'Room with a View' - Rungstedlund.
Med venlig hilsen Daniel Radtleff, Hørve


Debilos med mobilos
På mit køleskab hænger et udklip fra Politiken: »Mobiltelefoner invaderer det offentlige rum. Så hold dog kæft og sluk telefonen«. Hvis man køber en billet til en stillekupe (som bibliopaten gjorde det for nylig og skrev om i sin hyldest til Jens Smærup Sørensen, red.), slukker man selvfølgelig sin mobiltelefon, når man går ind! Hvis man er nødt til at have sin telefon åben, rejser man sig og går ud og snakker. Det er ikke de andre passagerer, som er smålige, det er dig (og andre), som ikke respekterer det tilbud, DSB har, nemlig en mobiltelefonfri rejse. Hvor svært kan det være?
venlig hilsen M. Johnsen

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu