At være bibliopat er modsat, hvad man måske skulle tro, ikke et spørgsmål om hæmningsløst bogæderi. Diagnosen opregner først og fremmest en vis forslugenhed efter bevidsthedstilstande, perspektiverede erindringer, synsvinkler og fornemmelser. Da den slags, trods filmmediets sejrsgang, er mest tålmodigt til stede i bøger, er det blevet her, bibliopaten græsser. Som det vil fremgå: med stor fornøjelse på den del af marken, hvor Jens Smærup Sørensen har for vane at aflevere sine litterære hestepærer og huskekager. Man kan være salgsdame i IC3-toget, mappedyr, læser - eller finsk handelsrejsende. Man kan være så meget. Jens Smærup Sørensen er grundforsker. Hans forskningsområde er den menneskelige bevidsthed. Drengens bevidsthed dengang på landet i halvtredserne, mandens til alle tider i forbindelse med diverse katastrofer, hvor kvinder ofte er indblandet, kvindens, som hun sidder dér i toget og lader balstyrige mænd opføre et urgammelt skuespil for hende. Forsker 'Smærup' kommer hele vejen rundt i centralnervesystemet. Når hans forskning er færdig, er resultatet fortællekunst præget af ekstrem indlevelse og ekstrem sproglig præcision.