Den russiske digter Olga Sedakova, der optræder i Politikens Foredragssal på mandag (alt udsolgt), befinder sig på en måde mellem to generationer i russisk poesi. Hun kom frem og blev kendt sammen med nogle unge (og nogle ældre, hengemte) digtere i firserne, takket være den nye åbenhed i et sovjetsystem, som kort efter kollapsede. Men hun er født godt tre år, før Stalin døde. I hendes barndom og tidlige ungdom i de første, befriede år efter tyrannens død og undsigelse var det de enorme arenaers digtere, såsom Jevgenij Jevtusjenko, Andrej Vosnesenskij og Bella Akhmadulina, der henrykkede nationen. Tiden kaldes tøbruddet, digterne kaldtes estradepoeter, og alle skrev og læste digte. Men som Sedakova nøgternt siger: »Der blev skrevet digte, ligesom der i dag skrives horoskoper og opskrifter på slankekure og massage«. Det citeres hun for i Mette Dalsgaards introduktion til den digtsamling, 'Kinesisk rejse', der udkommer på Borgen på mandag. Sølvalderens store digterinde Lidt senere kom den klaustrofobiske periode, begyndende midt i tresserne, da den kolde krig satte dagsordenen og tjente som undskyldning for censur og undertrykkelse af ethvert selvstændigt udtryk. Samtidig levede sølvalderens store digterinde (her passer udtrykket) Anna Akhmatova stadig som et levende mindesmærke for både den kunstneriske ånd før revolutionen og martyrerne for Stalins regime. Hun døde i 1966. Olga Sedakova viderefører på mange måder ånden og arven fra Akhmatova. Et andet Rusland Olga Sedakova er en eksklusiv, lidt tilbagetrukken dame. Hun repræsenterer et andet Rusland i mange sammenhænge: Hun er ikke samfundsengageret eller åbenlys dissident, hun er heller ikke populær og i tv, hun provokerer ikke smagsdommerne med sine digte, hun er ikke kommerciel. Men hun skriver digte, som man har gjort det i Rusland i et par hundrede år, i nutidens sprog, men med klassiske temaer. Olga Sedakova er nærmest lærd, hun er, hvad der svarer til ph.d. i slavistik og balkanistik, er meget inspireret af formalisterne og deltog i 1974 i semiotikeren Jurij Lotmans berømte seminarer i Tartu, Estland. Hun har lært sig engelsk for at læse Shakespeare, italiensk for at læse Dante og tysk for at læse Rilke. Dog ikke dansk for at læse H.C. Andersen, skønt også han betyder meget for hende - som for mange russere, i øvrigt. Skal man karakterisere Olga Sedakovas poesi med enkelte ord, må det blive: enkelhed, patos og metafysik.