I sidste uge beskæftigede vi os indgående, men ikke nok, med den kærlighed til fodbold, som den litterære verden gennem tiden har højnet vor civilisation med. Med hjælp fra bl.a. Albert Camus, Shakespeare og succesforfatteren David Beckham (der netop nu er hyperaktuel med 'My Side'), forsøgte vi at iklæde, hvad vor frue til enhver tid vil betegne som overdrevet Champions League-kiggeri, et slør af dannelse og vid. Trofaste læsere vil endnu huske listen over diverse - mere eller mindre litterære - udtalelser fra fodboldspillere gennem tiden. Én stor spiller og skuespiller - og filosof - optrådte imidlertid ikke på listen, og det er selvfølgelig Manchester Uniteds navnkundige franske spiller Eric Cantona (der bl.a. har medvirket i filmen 'Elizabeth' med Cate Blanchett), vi taler om. Udeladelsen gik op for os, da vi i onsdags sad fordybet i The Times i vor fyraftenslænestol i gentlemanklubben på Reichenbachs Vej. Pludselig fik vi øje på artiklen 'The fishy tale behind Cantonas philosophy kick'! Den afslører, hvilke lingvistiske input der ligger til grund for Cantonas berømte udtalelse til pressen fra 1995, der på dansk i al sin gådefulde enkelhed lyder således: »Når havmågerne følger trawleren, er det, fordi de tror, der vil blive smidt sardiner i havet«.